På denne side kan du læse:
- Hvad er endoskopisk ultralydundersøgelse?
- Hvorfor foretage endoskopisk ultralydundersøgelse?
- Hvordan foretages undersøgelsen?
- Er undersøgelsen ubehagelig?
- Er undersøgelsen farlig?
- Hvornår får man svar på undersøgelsen?
- Hyppige endoskopiske ultralydundersøgelser?
Hvad er endoskopisk ultralydundersøgelse?
Endoskopisk ultralyd er en specialundersøgelse, der kombinerer ultralydscanning og endoskopi (kikkertundersøgelse). Med et ultralydhoved anbragt i spidsen af et endoskop (en kikkert) kan man scanne patientens organer indvendig og dermed komme meget tæt på de områder, man ønsker at undersøge.
Teknikken giver høj billedkvalitet, og man kan derfor tage celleprøver med stor nøjagtighed selv fra meget små områder.
Ultralydendoskopet er en ca. 125 cm lang, bøjelig, styrbar kikkert med en diameter på 12 mm. I spidsen er anbragt et ultralydhoved, der sender og modtager ultralyd ligesom en almindelig ultralydscanner til udvendige undersøgelser.
På nogle typer ultralydendoskoper er det muligt at tage celleprøver gennem en tynd nål, som under kontrol med ultralyd føres ind de steder, man vil undersøge.
|
I spidsen af endoskopet sidder en lille nål, som kan bruges til at tage celleprøver med. På billedet er nålen forstørret mange gange.
Billederne er venligst udlånt af Santax Medico. |
Til top
Hvorfor foretage endoskopisk ultralydundersøgelse?
Ved mange kræftformer i den øvre fordøjelseskanal er det af stor betydning at fastlægge udbredelsen af knuden samt undersøge, om sygdommen har spredt sig til naboorganer, blodkar eller lymfeknuder.
Resultatet afgør nemlig, om kræften skal behandles med operation, stråle- eller kemoterapi.
For at kunne undersøge kræftsygdommen tilstrækkeligt kræves undersøgelsesmetoder med stor nøjagtighed. Med endoskopisk ultralyd kan man komme helt tæt på organerne, og man er ikke besværet af luft i tarmsystemet.
Ved hjælp af billedernes høje kvalitet kan man vurdere, hvor dybt kræften er vokset ned i slimhinden. Er der mistanke om spredning til lymfeknuder, kan man tage celleprøver, som kan vise, om kræften har spredt sig.
|
| Billedet viser en scanning af en lymfeknude, hvorfra lægen tager en celleprøve. Celleprøven kan vise, om kræftsygdommen har spredt sig til lymfeknuden. Afstanden mellem de hvide prikker angiver en centimeter. |
Til top
Hvordan foretages undersøgelsen?
Hvis man skal have foretaget en endoskopisk ultralydundersøgelse, må man ikke spise og drikke fra midnat dagen før undersøgelsen. Undersøgelsen foregår ambulant, så man bliver ikke indlagt.
Hvis lægen mener, at der skal tages celleprøver, bliver der inden undersøgelsen taget blodprøver. De skal sikre, at man ikke har tendens til større blødninger – så er det nemlig ikke forsvarligt at tage celleprøver.
Under undersøgelsen skal man ligge på venstre side.
|
Billedet viser en endoskopisk ultralydundersøgelse. Lægen står med endoskopet i hånden. På skærmen kan lægerne se den del af kroppen, som undersøges.
|
Undersøgelsen varer mellem 10 og 45 minutter, afhængig af om der skal tages celleprøver, og om det er vanskeligt at finde det sted, man vil undersøge. På grund af bedøvelsen bliver man efter undersøgelsen observeret en kort tid på afdelingen.
Til top
Er undersøgelsen ubehagelig?
Det gør ikke ondt at få lavet en endoskopisk ultralydundersøgelse, men som ved andre kikkertunderseøgelser kan det være ubehageligt at få endoskopet ind i kroppen.
Hvis undersøgelsen skal foretages gennem mund og svælg (ved mistanke om kræft i spiserør eller mavesæk), bliver man lokalbedøvet enten med spray eller ved at drikke en lokalbedøvende væske.
Desuden kan du få en beroligende indsprøjtning med et stesolidlignende præparat gennem en nål, der er lagt i hånden. Du mærker ikke, hvis der skal tages celleprøver. Er der forsnævringer på spiserøret, kan det gøre det lidt ondt, når endoskopet skal passere.
Til top
Er undersøgelsen farlig?
Har man normal hjerte- og lungefunktion, er risikoen ved at få lavet en endoskopisk ultralydundersøgelse meget lille. Som ved andre kikkertundersøgelser er der en teoretisk risiko for der fx går hul på tarmen, mavesækken eller spiserøret – specielt hvis der er forsnævringer i spiserøret.
Ultralydbølger er i sig selv ufarlige. Ved udtagelse af celleprøver er risikoen for blødning minimal.
Hvornår får man svar på undersøgelsen?
Principielt kan man få svar på undersøgelsen med det samme, men oftest vil du få svar i ambulatoriet en uges tid efter undersøgelsen. Det er der flere grunde til. Er der fx taget celleprøver, skal de først farves og mikroskoperes.
På grund af den beroligende indsprøjtning kan de fleste patienter ikke huske, hvad de får besked om lige efter undersøgelsen.
Endelig kan det være, at den læge, der har undersøgt dig, ønsker at drøfte resultatet med de læger, som står for behandlingen af dig.
Til top
Hyppige endoskopiske ultralydundersøgelser?
Endoskopisk ultralyd er ikke velegnet som den første undersøgelse ved mistanke om kræft. Den indtager derimod en vigtig rolle, når man skal fastlægge kræftsygdommens udbredelse (stadieindeling).
Sygdommens stadium har betydning for, hvilke behandling man tilbyder i det enkelte tilfælde.
Ved kræft i spiserøret, mavesækken, galdevejene, bugspytkirtlen, endetarmen samt ved lungekræft er endoskopisk ultralyd en velegnet undersøgelse til at vurdere, hvor udbredt sygdommen er.
Man kan vurdere, hvor dybt knuden er vokset ned i slimhinden, og om den er vokset igennem og er trængt ind i naboorganer eller i blodkar. Man kan også vurdere lymfeknuder i området omkring kræftknuden og eventuelt tage celleprøver fra dem.
Til top
Tilbage