Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kolonoskopi

En kolonoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen, tyktarmen og det sidste stykke af tyndtarmen. Undersøgelsen bruges ved mistanke om kræft eller polypper i tyktarmen. Her kan du læse om, hvordan en kolonoskopi foregår.
 

 

Hvad er kolonoskopi?
Kolonoskopi er en undersøgelse af endetarmen, tyktarmen og det sidste stykke af tyndtarmen.

Se film om hvordan koloskopi foregår. 11:05 min.

Hvad er et kolonoskop?
Et kolonoskop er en bøjelig slange (samme tykkelse som en finger), som er forsynet med en slags kamera. Billederne af tarmen bliver vist på en videoskærm.

Med kolonoskopet kan lægen undersøge endetarmen, tyktarmen og det sidste stykke af tyndtarmen.
  

Før undersøgelsen
Før undersøgelsen får patienten tilsendt en særlig vejledning om, hvordan tarmen skal tømmes inden operationen. For at lægen skal kunne se tarmvæggen ved undersøgelsen, er det vigtigt at der ikke er afføring i tarmen.

 
Kost

Man må spise almindelig mad, indtil tarmudrensningen skal påbegyndes.

 
Medicin

Vigtig medicin som hjertemedicin, vanddrivende medicin eller smertestillende medicin, kan tages på undersøgelsesdagen. Folk med sukkersyge som får insulin, skal tale med lægen om, hvordan de skal forholde sig før undersøgelsen.

Sukkersygepatienter, som får sukkersygetabletter, skal ikke tage tabletten om morgenen, men vente til måltidet efter undersøgelsen.

Får man jerntabletter eller Vismut (Pylorid®), skal man holde op med at tage disse en uge før undersøgelsen.

 
Graviditet

Kvinder bør før undersøgelsen oplyse om graviditet, så man kan undgå at bruge røntgen.

Til top

 
Hvordan foregår undersøgelsen?

Ved undersøgelsen skal man ligge på venstre side eller på ryggen. Der bliver lagt en tynd kanyle ind i en blodåre i armen, hvori der gives beroligende medicin, så man er afslappet under undersøgelsen.

Hvis det kun er den nederste del af tyktarmen der skal undersøges (sigmoideoskopi), er medicin ikke nødvendig.

Herefter fører lægen kolonoskopet ind i endetarmsåbningen og videre til tyktarmen, som undersøges. Kolonoskopet skal føres helt op til nederste del af tyndtarmen.

 
Gør det ondt?

Under undersøgelsen blæses lidt luft ind i tarmen, og det kan give en trykkende fornemmelse. Undersøgelsen kan undertiden være forbundet med smerter. I de tilfælde er det muligt at få smertestillende medicin gennem en tynd kanyle i armen.

 
Hvor lang tid varer undersøgelsen?

Undersøgelsen varer mellem 30 og 60 minutter.

 
Efter undersøgelsen

Den beroligende medicin, man får til undersøgelsen, virker i flere timer. Medicinen nedsætter ens reaktionsevne resten af dagen, og man må derfor ikke køre bil før dagen efter undersøgelsen.

 
Risiko ved kolonoskopi

Kolonoskopi er en meget sikker undersøgelse. I yderst sjældne tilfælde kan der forekomme komplikationer. Det kan fx være bivirkninger til den beroligende medicin.

Blødning eller hul gennem tarmens væg (perforation) kan også forekomme - især hvis der er fjernet polypper eller udført anden behandling i forbindelse med kolonoskopien.

I visse tilfælde kan sådanne komplikationer nødvendiggøre en operation. Disse komplikationer viser sig ved svære mavesmerter, feber eller blødning fra tarmen.

Risikoen for blødning eller perforation er ca. to promille, det vil sige at de ses ved to af 1000 undersøgelser.

Hvis ændringer i afføringen er årsag til, at man får undersøgt tyktarmen, vil man i nogle tilfælde vælge at foretage sigmoideoskopi (den korte kikkertundersøgelse) suppleret med en undersøgelse af, om der er blod i afføringen.

 
Hvad viser undersøgelsen?

Kolonoskopi kan med stor sikkerhed påvise polypper og svulster i tyktarm og endetarm. Herudover kan man vurdere inflammatoriske forandringer (betændelsesforandringer).

Hvis man finder en polyp, vil den som regel kunne fjernes gennem kolonoskopet, og der bliver herefter lagt et kontrolprogram med nye kolonoskopi-undersøgelser, så man hurtigt opdager, hvis der vokser nye polypper frem.

Finder man en kræftsvulst, vil man supplere med andre undersøgelser for at vurdere, om sygdommen skulle have bredt sig (fx ultralydscanning af leveren og røntgenundersøgelse af lungerne). Herefter planlægges evt. en operation eller anden kræftbehandling.

 
Hvornår får man svar på prøven?

Svaret på kolonoskopien fås umiddelbart efter undersøgelsen. Det vil sige når man er klar efter den beroligende medicins virkning. Er der taget vævsprøver kan der gå ca. en uge, før man får svar på prøven.

 

Til top

Tilbage 



Tekst: Caroline Winkel

Kilde: Professor, dr. med. Jacob Rosenberg

Sidst ændret: 21-07-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen