Knoglemarvsundersøgelse bruges, hvis der er mistanke om leukæmi, kræft i knoglemarven, myelomatose eller lymfeknudekræft.
Man bruger også knoglemarvsundersøgelse for at undersøge, om en kræftknude et andet sted i kroppen (f.eks. i brystet) har spredt sig til knoglemarven.
Som regel får man taget vævsprøven fra knoglemarven, ved at lægen suger lidt knoglemarv ud gennem en nål stukket ind i hoftebenskammen.
Indgrebet tager cirka 15-20 minutter, og inden undersøgelsen bliver man lokalbedøvet.
Fakta om knoglemarven
Blodets celler bliver produceret i knoglemarven ud fra såkaldte stamceller. De færdige blodceller er:
Knoglemarven findes i knoglernes midte – især i ryghvirvler, bækken, brystben, ribben og de lange rørknogler i overarmene og lårbenet.
Knoglemarven findes altså spredt flere forskellige steder i kroppen, men fungerer som et samlet organ. Selvom man får taget en vævsprøve fra knoglemarven i hoftebenskammen, så afspejler denne prøve en status for hele knoglemarven. Knoglemarven vejer i alt cirka 1,5 kilo.
Hvad kan en knoglemarvsundersøgelse vise?
Ved at undersøge knoglemarven kan lægen vurdere, om produktionen af blodceller foregår normalt, og om der er celler til stede, der normalt ikke findes i knoglemarven.
Læger bruger undersøgelsen for at kunne stille diagnosen ved sygdommens begyndelse, men ofte også løbende i et behandlingsforløb for at kontrollere resultatet af behandlingen.
En knoglemarvsundersøgelse kan vise, om man har:
- Leukæmi og myelodysplastisk syndrom og i så fald, hvilken type og undertype det drejer sig om
- Kræft i knoglemarven (myelomatose)
- Lymfeknudekræft med spredning til knoglemarven
- Kræftceller i knoglemarven, som stammer fra en kræftknude et andet sted i kroppen (knoglemarvsmetastaser)
Derudover kan lægen se, om man mangler jern eller vitaminer (folinsyre, vitamin B-12).
Sådan foregår en knoglemarvsundersøgelse
Man får som regel taget en prøve fra knoglemarven gennem en nål stukket ind i knoglen i bageste hoftebenskam. Gennem nålen suger lægen et lille stykke af knoglemarven ud. Selve undersøgelsen tager mellem 15 og 20 minutter.
Inden undersøgelsen får man lagt en lokalbedøvelse. Man kan godt mærke, at lokalbedøvelsen bliver lagt, ligesom der kommer en kortvarig smerte, når knoglemarvscellerne bliver suget ud i nålen.
Når prøven er taget, hviler man i en seng i cirka en halv time, hvorefter man kan gå hjem.
Efter undersøgelsen kan man være lidt øm i hoftebenet i et døgns tid, men ømheden kan som regel lindres med en almindelig smertestillende tablet (hovedpinepille).
 |
| En prøve fra knoglemarven tages som regel fra bagerste hoftekam. |
Komplikationer er sjældne
Det er meget sjældent, at der kommer komplikationer til en knoglemarvsundersøgelse. I enkelte tilfælde kan smerterne vare lidt længere, og i meget sjældne tilfælde kan der komme en blødning inde i bækkenhulen.
Har man meget lave blodplader, er der en lidt større risiko for blødning. Derfor kan det i nogle tilfælde være nødvendigt, at man får en blodtransfusion før knoglemarvsundersøgelsen.
Man får svar på knoglemarvundersøgelsen efter en uge
Prøven fra knoglemarven bliver undersøgt på flere forskellige måder i laboratoriet. Nogle af undersøgelserne tager flere dage, og derfor går der som regel en uge, før man kan få det endelige undersøgelsesresultat.
Cellerne i knoglemarvsprøven bliver både undersøgt i mikroskop og specialfarvet, for at lægen helt præcist kan karakterisere sygdommens type og undertype.
I mange tilfælde bliver også cellernes kromosomsammensætning undersøgt, efter at cellerne har været ’dyrket’ nogle dage.
Med resultatet af knoglemarvsundersøgelsen kan lægen stille den præcise diagnose, hvilket kan være af stor betydning for den behandling, man skal have efterfølgende.
Til top
Tilbage