Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Knoglemarvsundersøgelse

Ved en knoglemarvsundersøgelse får man taget en vævsprøve fra knoglemarven. Prøven kan afsløre, om der er kræftceller til stede i knoglemarven. Læs mere og se film om, hvordan undersøgelsen foregår.
 

  
Knoglemarvsundersøgelse bruges, hvis der er mistanke om leukæmi, kræft i knoglemarven eller lymfeknudekræft.  

Se film om hvordan en knoglemarvsundersøgelse foregår. 6:06 min.

Man bruger også knoglemarvsundersøgelse for at undersøge, om en kræftknude et andet sted i kroppen (f.eks. i brystet) har spredt sig til knoglemarven. 

Som regel får man taget vævsprøven fra knoglemarven ved at lægen suger lidt knoglemarv ud gennem en nål stukket ind i hoftebenskammen. 

Indgrebet tager ca. 15-20 minutter, og inden undersøgelsen bliver man lokalbedøvet.

 
Fakta om knoglemarven

Blodets celler bliver produceret i knoglemarven ud fra såkaldte stamceller. De færdige blodceller er:

Knoglemarven findes i knoglernes midte - især i ryghvirvler, bækken, brystben, ribben og de lange rørknogler i overarmene og lårbenet.

Knoglemarven findes altså spredt flere forskellige steder i kroppen, men fungerer som et samlet organ. Selvom man får taget en vævsprøve fra knoglemarven i hoftebenskammen, så afspejler denne prøve status i hele knoglemarven. Knoglemarven vejer i alt ca. 1,5 kilo.

 
Hvad kan en knoglemarvsundersøgelse vise?
Ved at undersøge knoglemarven kan lægen vurdere, om produktionen af blodceller foregår normalt, og om der er celler til stede, der normalt ikke findes i knoglemarven.

Læger bruger undersøgelsen for at kunne stille diagnosen ved sygdommens begyndelse, men ofte også løbende i et behandlingsforløb for at kontrollere resultatet af behandlingen.

 
En knoglemarvsundersøgelse kan vise, om man har:

  • Leukæmi og i så fald, hvilken type og undertype det drejer sig om
     
  • Kræft i knoglemarven (myelomatose)
     
  • Lymfeknudekræft med spredning til knoglemarven
     
  • Kræftceller i knoglemarven, som stammer fra en kræftknude et andet sted i kroppen (knoglemarvsmetastaser)

Derudover kan lægen se, om man mangler jern eller vitaminer (folinsyre, vitamin B-12).

  
Sådan foregår en knoglemarvsundersøgelse

Man får som regel taget en prøve fra knoglemarven gennem en nål stukket ind i knoglen i bageste hoftebenskam. Gennem nålen suger lægen et lille stykke af knoglemarven ud. Selve undersøgelsen tager mellem 15 og 20 minutter.

Inden undersøgelsen får man lagt en lokalbedøvelse. Man kan godt mærke, når lokalbedøvelsen bliver lagt, ligesom der kommer en kortvarig smerte, når knoglemarvscellerne bliver suget ud i nålen.

Når prøven er taget, hviler man i en seng i ca. 1/2 time, hvorefter man kan gå hjem.

Efter undersøgelsen kan man være lidt øm i hoftebenet i et døgns tid, men ømheden kan som regel lindres med en almindelig smertestillende tablet (hovedpinepille).
 

Illustration: Knoglemarvsprøve
En prøve fra knoglemarven tages som regel fra bagerste hoftekam.

 
Komplikationer er sjældne
Det er meget sjældent, at der kommer komplikationer til en knoglemarvsundersøgelse. I enkelte tilfælde kan smerterne vare lidt længere, og i meget sjældne tilfælde kan der komme en blødning inde i bækkenhulen.

Har man meget lave blodplader, er der en lidt større risiko for blødning. Derfor kan det i nogle tilfælde være nødvendigt, at man får en blodtransfusion før knoglemarvsundersøgelsen.

 
Man får svar på knoglemarvundersøgelsen efter en uge
Prøven fra knoglemarven bliver undersøgt på flere forskellige måder i laboratoriet. Nogle af undersøgelserne tager flere dage, og derfor går der som regel en uge, før man kan få det endelige undersøgelsesresultat.

Cellerne i knoglemarvsprøven bliver både undersøgt i mikroskop og specialfarvet for at lægen helt præcist kan karakterisere sygdommens type og undertype.

I mange tilfælde bliver også cellernes kromosomsammensætning undersøgt, efter at cellerne har været ’dyrket’ nogle dage.

Med resultatet af knoglemarvsundersøgelsen kan lægen stille den præcise diagnose, hvilket kan være af stor betydning for den behandling, man skal have efterfølgende.

 

Til top

Tilbage



Tekst: Mette Tandrup Hansen
Kilde: Overlæge dr. med. Niels Ebbe Hansen
Illustration: Henning Dalhoff

Sidst ændret: 13-07-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen