Kræftsygdomme

En mammografi er en røntgenundersøgelse af brystet, der kan afsløre knuder, der er så små, at man ikke kan mærke dem med fingrene.

I Danmark bliver kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år tilbudt en mammografi – en røntgenundersøgelse af brystet. Det kaldes også mammografiscreening.
 
Røntgenundersøgelsen kan afsløre forandringer i brystet ned til få millimeter, som man ikke selv kan mærke med fingrene.
 
Jo tidligere kræft opdages, desto større er sandsynligheden for, at kræften ikke har spredt sig og dermed kan helbredes.  

Hvor foregår en screeningsmammografi?
Er du blevet indkaldt til screening for brystkræft, vil du få foretaget en mammografi på en særlig mammografiklinik eller i en bus, der er indrettet som mobil klinik.

Filmen følger en screenings-undersøgelse. 10:25 min.

Hvordan foregår en screeningsmammografi?
Ved en screeningsmammografi får du taget et eller to røntgenbilleder af hvert bryst.

Brystet presses så fladt som muligt mellem to plader. Nogle kvinder synes, at det er ubehageligt, særligt hvis brystet er lidt ømt eller spændt. Selve undersøgelsen tager dog kun et par minutter.

Røntgenbillederne bliver undersøgt af to særligt uddannede røntgenlæger (radiologer).

Hvis du tidligere har fået taget en mammografi, og afdelingen har disse billeder, sammenligner lægerne de gamle billeder med de nye. Det gør de for bedre at kunne bedømme eventuelle ændringer i brystet.

 
Svar på mammografien inden for ti hverdage
De fleste steder i landet får både du og din praktiserende læge et skriftligt svar på undersøgelsen inden for ti hverdage.
 
En knude eller anden form for forandring i brystet kan vise sig at være kræft, men der kan også være tale om godartede forandringer. 

• 95-98 pct. af de undersøgte kvinder får at vide, at der ikke er fundet tegn på kræft
• 2-5 pct. af de undersøgte kvinder bliver genindkaldt

I enkelte tilfælde er tekniske fejl årsagen til, at man bliver genindkaldt. Hvis billedet er uegnet, skal der tages et nyt.

Røntgenbillede af brystvæv, hvor knuden ses inde i firkanten.

 
Hvis screeningsmammografien giver mistanke om kræft
Giver røntgenbillederne mistanke om forstadier til kræft eller kræft, bliver du indkaldt til en mere omfattende undersøgelse, som blandt andet består af en klinisk mammografi.

 
Klinisk mammografi
En klinisk mammografi er mere omfattende end en almindelig screeningsmammografi og bruges til at af- eller bekræfte mistanken om kræft eller forstadier til kræft.
 
Ved en klinisk mammografi får du taget røntgenbilleder fra tre forskellige vinkler.
 
Desuden vil lægen føle begge bryster grundigt igennem for at mærke efter knuder og føle efter, om lymfeknuderne i armhulerne er hævede. 

Den kliniske mammografi suppleres ofte med en ultralydsscanning, hvor brystet og armhulen undersøges ved hjælp af lydbølger.

Ultralydsscanning af brystet

 
Mammografi og brystproteser
Det kan være sværere at få udført en mammografi, når man har fået brystproteser (brystimplantater). Billederne kan også blive vanskeligere at vurdere, hvis proteserne skygger for kirtelvævet i brystet.

 
Screeningsmammografi ved brystproteser bag eller foran brystmuskulaturen
Mammografioptagelserne kan ofte blive gode, hvis protesen ved operationen er blevet lagt bag brystmuskulaturen, da det så som regel er muligt at skubbe proteserne væk fra kirtelvævet under undersøgelsen. Man kan derfor godt deltage i mammografiscreeningsprogrammet, hvis proteserne sidder bag brystmuskulaturen.

Brystproteser, der sidder foran brystmuskulaturen kan ikke skubbes væk, og det er derfor sjældent muligt at få udført en teknisk god mammografi.

 
Samme undersøgelser for brystkræft hos kvinder med brystproteser
Hvis man får mistanke om brystkræft og har brystproteser, skal man undersøges ligesom kvinder uden brystproteser.

Der findes ikke klinikker eller hospitaler, som har specialiseret sig i at undersøge kvinder med brystproteser, men erfaringen er generelt størst på brystcentrene på regionernes hospitaler.

Det er meget sjældent at en brystprotese går i stykker ved en mammografi, selvom mange frygter det.

 
Pjece om brystproteser
Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece, som kan være en hjælp, hvis man overvejer at få lagt brystproteser ind:

Risici ved at få indsat brystimplantat – til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation, 2012

Prøve af knuden i brystet (biopsi)
Hvis røntgenbillederne fra den kliniske mammografi viser en knude eller andet, der tyder på kræft, får man taget en celle- eller vævsprøve (biopsi).
 
Nogle kvinder oplever dette som ubehageligt. Men det gør som regel ikke mere ondt end at få taget en blodprøve.
   
Celle- eller vævsprøven undersøges i mikroskop og kan vise, om der er tale om kræft eller forstadier til brystkræft.
 
Nogle gange kan det være nødvendigt at få fjernet hele knuden, for at lægen kan stille en sikker diagnose. Det kan gøres ved en lille operation i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse. Knuden bliver derefter undersøgt i mikroskop. 

Vævsprøve (biopsi)

 
Resultat af vævsprøven
Der kan gå op til en uge, før resultatet af celle- eller vævsprøven foreligger.
  
Hvis prøven viser, at der er kræftceller til stede, skal du igennem flere undersøgelser, der bl.a. kan vise, om sygdommen eventuelt har spredt sig.
 
Først når den endelige diagnose foreligger, kan man få tilbudt den bedst egnede behandling.

Godartede forandringer
Prøven kan selvfølgelig også vise, at der er tale om godartede forandringer. Hvis der er tale om en godartet knude, vil den i nogle tilfælde blive opereret væk.
  
Men de fleste godartede forandringer kræver ingen behandling, og man vil blive indkaldt som vanligt til en ny mammografiscreening to år senere. 

Screening for brystkræft
Læs om formål samt fordele og ulemper ved screening

Undersøgelser for brystkræft
Læs mere om symptomer, undersøgelser og diagnose

Til top
Tilbage

Tekst: Ann-Britt Kvernrød og Mette Tandrup Hansen
Kilde: Overlæge Ilse Vejborg

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Undersøgelser for kræft › Scanninger og billedundersøgelser › Mammografi – røntgenundersøgelse af brystet