Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Ultralydsundersøgelser bruges ofte til at undersøge svulster i brystet. I de fleste tilfælde anvendes undersøgelsen som et supplement til en såkaldt klinisk mammografi, men specielt hos unge kvinder under 30 år kan ultralydsundersøgelser også være den første undersøgelse, man får.
Klinisk mammografi bruges til at undersøge brystet, når en kvinde selv har opdaget en knude eller har andre symptomer fra brystet. Ved ultralydsundersøgelsen føres ultralydsapparatet hen over brystet, hvorefter der dannes et billede af brystvævet på en skærm
Tværsnit af et bryst:
 |
| Ultralydsundersøgelser bruges ofte til at undersøge svulster i brystet. I de fleste tilfælde anvendes undersøgelsen som et supplement til en såkaldt klinisk mammografi, men specielt hos unge kvinder under 30 år kan ultralydsundersøgelser også være den første undersøgelse, man får. Klinisk mammografi bruges til at undersøge brystet, når en kvinde selv har opdaget en knude eller har andre symptomer fra brystet. Ved ultralydsundersøgelsen føres ultralydsapparatet hen over brystet, hvorefter der dannes et billede af brystvævet på en skærm. |
Undersøgelsesmetode og alder
Yngre kvinder, dvs. kvinder før overgangsalderen, og kvinder efter overgangsalderen, der får hormonbehandling, har forholdsvis meget kirtelvæv i brystet. Kirtelvævet bliver hvidt på ultralydsbilledet, mens svulster fremtræder som mørke områder.
Hos kvinder efter overgangsalderen bliver kirtelvævet mindre fremtrædende, og de får mere fedtvæv i brystet end yngre kvinder. Fedtvæv ses som mørke områder på ultralydsbilledet, og det er derfor sværere at se svulster på ultralydsbilledet hos kvinder efter overgangsalderen.
Ultralydsundersøgelse af et bryst:
 |
| Tegningen forklarer, hvad du ser på ultralydsbilledet ovenfor. |
Ultralydsundersøgelse af et bryst med kræft:
|
|
| Tegningen forklarer, hvad du ser på ultralydsbilledet oven for. |
Ultralydsundersøgelsen har derfor den største diagnostiske sikkerhed i det kirtelrige bryst. Det er omvendt med mammografien. Her er den diagnostiske sikkerhed størst i bryster med meget fedtvæv. Da de fleste kvinders bryster består af en kombination af kirtelvæv og fedtvæv, supplerer de to undersøgelser hinanden.
Ultralyd og mammografi
Vurdering af en ultralydsundersøgelse er i højere grad end vurdering af mammografien afhængig af, at den person, der udfører undersøgelsen, har ekspertise i ultralydsundersøgelser. En mammografi kan vurderes senere - evt. af flere røntgenlæger - fordi røntgenbillederne bevares.
En ultralydsundersøgelse giver ikke den samme mulighed for at "dobbeltvurdere" resultatet, fordi man ikke kan bevare alle billederne. Det er blandt andet derfor, at der ved ultralydsundersøgelse af brystet kan være flere såkaldt falsk positive svar, end der er ved mammografi.
En ultralydsundersøgelse af brysterne tager ca. 20 minutter. Til sammenligning tager en screeningsmammografi ca. 8 minutter. Ultralydsundersøgelsen er en god metode til at undersøge brystet med, men den kan ikke erstatte mammografiundersøgelsen, især ikke hos kvinder efter overgangsalderen.
Ultralydsundersøgelsen egner sig ikke til screening, fordi ultralydsbilledet er sværere at vurdere end mammografibilledet, hvilket betyder, at den giver flere falsk positive svar end mammografi. Der er altså større usikkerhed ved ultralyd, end der er ved mammografi. Desuden er ultralydsundersøgelsen mere tidskrævende og dermed langt dyrere som screeningsmetode end mammografi.