En CT-scanner danner snitbilleder af kroppen ved hjælp af et røntgenrør, som roterer omkring et leje, der kører igennem scanneren. Med moderne CT-scannere kan man scanne hele maveregionen på 20 sekunder eller hurtigere og få snitbilleder på 1-2 millimeters tykkelse.
 |
| En patient på vej ind i CT-scanneren. |
Snitbillederne omdannes ved hjælp af digital billedbehandling til tredimensionelle billeder af hele tyktarmen:
  |
| Ud fra CT-scanningens snitbilleder (til venstre) kan man danne et tredimensionelt oversigtsbillede af hele tyktarmen (til højre) |
Hvorfor får man foretaget en CT-kolografi?
Man kan få foretaget en CT-kolografi, hvis man har symptomer på tarmkræft i form af afføringsændringer eller blod i afføringen. Undersøgelsen bruges også som led i screening for tarmkræft, hvis en afføringsprøve viser, at afføringen indeholder skjult blod.
Den sikreste undersøgelse i disse tilfælde er en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi), men det er ikke altid muligt at nå hele vejen igennem tyktarmen med en kikkertundersøgelse. Det kan skyldes, at tarmen enten er for slynget, eller fordi undersøgelsen udløser for mange smerter.
Kikkertundersøgelser af tyktarmen (koloskopi) er ufuldstændig i 10-15 pct. af tilfældene. I disse tilfælde kan en CT-kolografi bruges som supplement for at få undersøgt hele tyktarmen.
CT-kolografien kan udføres umiddelbart efter en ufuldstændig koloskopi. Man kan også bruge CT-kolografi som den første undersøgelse, især hvis der tidligere har været forsøgt koloskopi og det har været meget vanskeligt eller smertefuldt.
Ved mistanke om kræft i tyktarmen er den bedste undersøgelse en kikkertundersøgelse (koloskopi)
I de fleste tilfælde kan man få stillet en nøjagtig diagnose ud fra en CT-kolografi. Men metoden kan ikke direkte se de celleforandringer, der er i en svulst eller en polyp – det kræver, at man får taget en vævsprøve.
Ved mistanke om kræft i tyktarmen er den bedste undersøgelse en kikkertundersøgelse – en koloskopi. Lægen kan her direkte se tarmslimhinder og eventuelt forandringer, f.eks. polypper og svulster, og kan tage en vævsprøve (biopsi) samtidig. Ved en CT-kolografi kan man også få et godt billede af tarmslimhinder, polypper og svulster, men der kan ikke samtidig udføres en vævsprøve. Derfor foretrækkes koloskopi, men da en koloskopi ikke altid kan gennemføres, anvendes CT-kolografi, som er et godt alternativ.
Hvad viser CT-kolografi?
En CT-kolografi kan påvise tarmkræft eller polypper i tyktarmen.
Polypper på 1 cm eller større kan indeholde områder med kræftceller eller forstadier til kræft. Polypper menes også at kunne udvikle sig til tarmkræft i løbet af en lang årrække, formentlig 10 år eller mere.
 |
 |
| CT-kolografi: Til venstre kan man se en stilket polyp i tyktarmen. Til højre er det et billede af en kræftknude i tarmen. |
Hvis CT-kolografien viser tarmkræft, vil man blive tilbudt en operation, hvor man får fjernet det pågældende stykke tyktarm.
Hvis CT-kolografien finder en polyp på 1 cm eller mere, får man den fjernet ved en kikkertundersøgelse. Har man mindre polypper, vil man som regel blive tilbudt en kontrolundersøgelse efter et par år for at se, om polyppen ændrer sig.
Hvis udrensningen af tarmen ikke er fuldstændig, så kan rester af afføring ligne polypper. Dette kan give såkaldte falsk positive svar, hvor billederne tolkes som polypper, som i virkeligheden ikke er der.
Hvordan foregår en CT-kolografi?
Før undersøgelsen skal tarmen være tom, og derfor skal man udrenses på samme måde som før en kikkertundersøgelse (koloskopi). Et døgn før undersøgelsen må man kun indtage flydende kost, og man får et kraftigt virkende afføringsmiddel.
Lige før undersøgelsen fyldes tarmen med luft gennem et lille plasticrør, som lægges op i endetarmen. Tarmen fyldes enten med almindelig luft eller kuldioxid. Luften pumpes ind med en lille ballon, kuldioxiden gives via en pumpe, som samtidig måler trykket i tarmen.
Herefter får man foretaget selve CT-scanningen; først mens man ligger på ryggen, og derefter mens man ligger på maven. Selve scanningen tager cirka et minut.
Gør undersøgelsen ondt?
Udrensningen kan føles ubehagelig på grund af mange toiletbesøg, men det gør ikke ondt.
Udspilingen af tarmen med luft kan også føles ubehagelig. Maven føles meget spændt, og det kan gøre lidt ondt, men det går over så snart trykket tages af, når scanningen er færdig.
I nogle tilfælde gør det ondt, hvis tarmen trækker sig sammen, når den fyldes med luft. Dette kan afhjælpes med en indsprøjtning med medicin, som får tarmen til at slappe af.
Hvor sikre er svarene?
Der er lavet mange sammenlignende studier af kikkertundersøgelse og CT-kolografi. De fleste undersøgelser har vist, at CT-kolografien er næsten lige så god som kikkertundersøgelsen til at finde polypper, der er større end 6-7 mm samt svulster.
Når man endnu ikke anbefaler CT-kolografien som den første undersøgelse, så er det fordi de gode resultater tilsyneladende kun kan opnås, når den optimale computerteknik anvendes til billedbehandlingen.
De røntgenlæger, der skal vurdere billederne, skal også være trænet i og have opnået stor rutine i at se på den slags billeder.
For at gøre resultaterne mere sikre bliver der lavet mange forsøg med udvikling af computerteknik til billedanalyse, som kan hjælpe lægerne med at tolke resultaterne og finde frem til forandringerne i tarmen.
Hvilke risici er der ved undersøgelsen?
I og med at tarmen blæses op under undersøgelsen, er der en lille risiko for, at der kan gå hul på tarmen. Risikoen er meget lille og foreløbig set i ét tilfælde for hver 3000 undersøgelser.
Denne opgørelse er foretaget før kuldioxidpumpen blev indført. Ved anvendelse af pumpen, som samtidig måler trykket i tarmen, er risikoen for, at der går hul på tarmen formentlig næsten nul.
Ved CT-scanningen bliver man udsat for røntgenstråling, som øger risikoen for at pådrage sig en kræftsygdom en lille smule. På grund af den store kontrast mellem luften i tarmen og det omgivende væv kan CT-scanningen udføres med meget lavere stråledosis end en almindelig CT-scanning.
Med de almindeligt anvendte parametre for CT-kolografi giver hele undersøgelsen en stråledosis på cirka 4-5 mSv, hvilket svarer til 1½ gang den årlige naturligt forekommende baggrundsstråling i Danmark.
Risikoen for at få en kræftsygdom ved denne stråledosis øges med mindre end 0,01 pct., dvs. en ubetydelig øgning af den risiko på 25 pct. vi alle har for at få kræft.
Fordele og ulemper ved CT-kolografi
Fordelen ved CT-kolografi er, at det er en hurtig, nem og næsten smertefri undersøgelse.
Mange synes, at udrensningen er den mest ubehagelige del af undersøgelsen. Derfor gøres der nu forsøg med at give forskellige kontraststoffer i kosten i dagene op til undersøgelsen og derefter elektronisk 'fjerne' det kontrastholdige tarmindhold ved billedbehandlingen.
Hvis disse forsøg lykkes, vil man kunne nøjes med en let eller slet ingen udrensning før undersøgelsen.
En ulempe er, at det kan blive nødvendigt at foretage en kikkertundersøgelse efter CT-kolografien. Det kan enten være for at fjerne polypper, der findes ved kolografien eller for at få taget en vævsprøve fra et område, der mistænkes for at være kræft.
En anden ulempe er, at undersøgelsen endnu kun udføres få steder i landet.
Læs mere her:
CT-scanning
Kræft i tyktarmen
Kræft i endetarmen
Til top
Tilbage