Man fotograferer en række tværsnitsbilleder i forskellige positioner. Billederne beregnes derefter ved hjælp af en computer og vises på en skærm. På nyere scannerudstyr kan man fremstille 3-dimensionelle billeder. Tomografi stammer fra græsk, hvor tomos betyder afsnit og grafein betyder skrive.
|
CT-scanneren kan tage detaljerede røntgen-fotografier af kroppens indre. Her er det CT-scanneren på Rigshospitalet.
|
Anvendelse
En CT-scanner kan tage billeder af forskellige typer væv og er velegnet til at undersøge:
- Hjernen, brystkassen og bughulen
- Knoglebrud og beskadigelse af rygraden
- Graden af knogleskørhed (osteoporose) ved at måle knogletætheden
- Skader på indre organer og knogler ved ulykker – en indre blødning opdages hurtigt
- Kroppens blodkar – både til at stille diagnoser og i forbindelse med visse behandlinger
- Størrelsen, placering af kræftknuder samt knudens relationer til det omkringliggende væv
Specielt ved kræftsygdomme kan CT-scanning:
- Pege præcist på det område, der skal modtage strålebehandling
- Pege præcist på det område, hvorfra man skal tage en vævsprøve
- Gøre det muligt at planlægge omfanget af kirurgiske indgreb
Sådan virker CT-scanning
En CT-scanner består af et leje, der kører igennem en ring, der er åben i begge ender. Inde bag kabinettet roterer et røntgenrør overfor en bueformet række af detektorer. Disse dele af apparatet roterer i en cirkelbevægelse, og der opsamles et meget stort antal måledata. Disse målinger afhænger af, hvor meget de forskellige vævsbestanddele absorberer.
Da forskelligt væv absorberer røntgenstråling i forskellig grad kan computeren herefter beregne tværsnitsbilleder af kroppens indre, og vise dem på en skærm.
Til top
Før undersøgelsen
Man må ikke have metal på den del af kroppen, der skal fotograferes, da det virker forstyrrende på billedoptagelsen.
Det er vigtigt, at kvinder siger til, hvis der er mulighed for, at de kan være gravide. I så fald kan man som regel vælge en anden undersøgelsesform for at undgå, at barnet bliver bestrålet.
I sjældne tilfælde kan kontraststoffet give allergilignende symptomer. Hvis en tidligere røntgenundersøgelse eller scanning med kontraststof i blodårerne har medført en reaktion er det vigtigt at oplyse dette til personalet.
Man bør også gøre opmærksom på, hvis man har sygdom i hjertet, nyrerne, skjoldbruskkirtlen, astma eller myelomatose (kræft i knoglemarven).
Man skal oplyse, hvis man har sukkersyge, da man i så fald skal have kontrolleret sin nyrefunktion med en blodprøve inden CT-scanningen. Det er vigtigt, at man medbringer navnet på sin sukkersygemedicin, da det af hensyn til kontraststoffet kan komme på tale at holde pause et par døgn med visse tabletter.
Undersøgelsen
Ofte er det nødvendigt at give et kontraststof før undersøgelsen for bedre at kunne bedømme organer eller blodkar. Hvis man skal have undersøgt maven og tarmen, kan man drikke kontrastmidlet eller i sjældnere tilfælde få det som lavement.
Hvis man skal have undersøgt tarmene,
er det nødvendigt at drikke et kontraststof
før scanningen. |
Når lever, nyrer og milt, eller hjernen skal fotograferes, kan det kræve, at man får kontraststoffet direkte i en vene på armen eller hånden. Man kan opleve en kortvarig følelse af varme eller metallisk smag i munden. Enkelte kan reagere allergisk mod jod i kontraststoffet med kløe eller i meget sjældne tilfælde åndenød. Skulle det ske, kan man behandle sådanne problemer på røntgenafdelingen.
Portåbningen kan ikke ændre sig, så man
kan ikke komme i klemme. |
Under selve undersøgelsen ligger man på et leje, der langsomt bevæger sig igennem scanneren, som er en stor åben ring. Det skal understreges, at man ikke kan komme i klemme i maskinen, da ringen ikke kan lukke sig sammen.
Her er en person på vej gennem port-åbningen i CT-scanneren. |
Mens man ligger i scanneren, roterer et røntgenrør rundt inde i selve apparatet og tager billeder. Det er vigtigt at ligge helt stille, mens der bliver taget billeder. Man er alene i undersøgelsesrummet, men man kan hele tiden komme i kontakt med personalet via et samtaleanlæg under undersøgelsen, og personalet kan se ind til en igennem en rude.
Pårørende må eventuelt gerne være med inde i undersøgelsesrummet, når bare de har et skærmende blyforklæde på for at undgå unødig bestråling.
Undersøgelsen er smertefri og varer fra 5 til 45 minutter afhængig af scannertype og problemstilling.
Radiografen kan hele tiden se ind i under-søgelsesrummet gennem en rude. På skærmen følger han scanningen og tager billeder af den kropsdel, der skal undersøges. |
Til top
Risiko ved CT-scanning
Ved en CT-scanning bruger man almindelige røntgenstråler, men stråledosis ved CT-scanning er højere end ved mange almindelige røntgenundersøgelser. Det vil sige omkring 10 mSv. Dette svarer til den mængde gennemsnitlige naturlige stråling, man på tre år får fra det omgivende miljø - f.eks. vand, jord og kosmos (baggrundsstrålingen).
En CT-scanning af hovedet kræver endnu mindre stråling. Statistisk set er risikoen for at få kræft af en CT-skanning meget lille. Det vil sige mellem 1 ud af 10.000 til 1 ud af 1.000. På radiologisk afdeling prøver man altid på at holde stråledoserne så lave som muligt.
Hvis man tidligere har fået foretaget CT-scanning eller andre røntgenundersøgelser, kan man spørge sin læge om:
- Hvorfor en ny scanning er vigtig
- Om der findes en ligeså god undersøgelse uden røntgenstråling
- Om de gamle røntgenbilleder eventuelt kan genbruges
Ved scanning af børn og unge bør man fortrinvis anvende MR- eller ultralydsscanning, da selv små mængder stråling fra CT-scanning kan skade børns intellektuelle udvikling og øge risikoen for kræft.
De risici man udsætter sig selv for, må ses i forhold til, hvad man kan opnå. Når en røntgenundersøgelse er nødvendig for, at man kan få den rigtige behandling, er fordelen ved at gennemgå undersøgelsen større end den beskedne risiko, der er ved røntgenundersøgelsens stråling.
I visse tilfælde findes der ikke andre lige så gode undersøgelsesmuligheder som CT-skanning.
Efter undersøgelsen
Billederne bliver gennemgået af en speciallæge. Dagen efter bliver de præsenteret ved konference med lægerne fra den afdeling, der har bestilt undersøgelsen, og afdelingen modtager et skriftligt svar.
Patienten får svar på undersøgelsen af en læge fra afdelingen, der har bestilt scanningen.
Til top
Tilbage