Hvis man skal MR-scannes, bliver man placeret i et kraftigt magnetfelt.
Ved at sende almindelige radiobølger mod det område af kroppen, der skal undersøges og registrere ekkoet, kan en computer omdanne signalet til et meget præcist og detaljeret billede af kroppens indre.
Anvendelse af MR-scanning
MR-scanning er velegnet til at undersøge og tage billeder af:
- De indre organer
- Kræftknuder (kan anvendes i stedet for mammografi)
- Hjerte-karsygdomme
- Nervesystemet, fx sygdom i hjernen, øjnene og det indre øre
- Rygrad og led (man kan se selv ganske små sportsskader)
- Underlivet hos både mænd og kvinder, fordi der ikke er nogen radioaktiv stråling af sædceller og ægceller
Begrænsninger ved MR-scanning:
- Det er ofte bedst at undersøge knogler og lunger med røntgen
- Hvis der er indre blødninger, er det bedst at lave en CT-scanning
- Metaldele indopereret i kroppen kan have negativ effekt på billedkvaliteten, men det er dog yderst sjældent, at indopereret metal fører til at scanningen ikke kan gennemføres
- Ved tidlig graviditet foretrækker man ultralydsundersøgelse
- MR-scanning er kostbar
 |
| MR-scanneren er en stor magnet, der er formet som en cylinder. Her er det MR-scanneren på Rigshospitalet. |
Sådan virker MR-scanning
Scanning med magnetisk resonans foregår ved, at almindelige radiobølger rammer de mindste af kroppens byggesten - protonerne - inde i et stærkt magnetisk felt.
Protonerne absorberer først energi fra radiobølgerne og udsender derefter et radiosignal, når de afgiver energien igen. MR-scanningen afbilleder de forskellige vævs vandindhold, da protonerne i kroppen især findes i brintatomet (H´et i H2O) i kroppens vand.
Intensiteten af dette radiosignal omdannes til et billede ved hjælp af en computer.
En undersøgelse består normalt af to til seks billedserier, der hver tager 2-15 minutter. Hver serie viser et tværsnit af kroppen taget fra en ny vinkel.
Ved en MR-scanning bruger man ikke stråling som ved undersøgelser med røntgen, CT-scanning og radioaktive sporstoffer.
Til top
Før undersøgelsen
Det stærke magnetfelt ved en MR-scanning vil tiltrække metal med magnetiske egenskaber. Imidlertid er det langt fra alle former for metal, som er magnetisk. Metal indopereret i kroppen vil typisk ikke være magnetisk. For en sikkerheds skyld er det alligevel vigtigt at gøre MR-personalet opmærksom på, om man har:
- Kunstig hofte eller andre metaldele i kroppen (fx efter operation af knoglebrud)
- Pacemaker eller kunstige hjerteklapper
- Indopererede skruer, plader eller clips af metal
- Fremmedlegemer af metal, såsom projektiler fra skydevåben eller følger efter arbejdsskader (fx metalsplinter)
Personalet ved MR-scanneren har en række muligheder for at vurdere, om metal i kroppen er foreneligt med afviklingen af en MR-scanning.
Tatoveringer
Tatoveringer og permanent eyeliner kan være problem, og man skal fjerne al make-up inden scanningen, da farverne indeholder metal. Man skal også tage smykker, briller, pearsing, høreapparat af og fjerne ur, pengepung og mobiltelefon.
Plumper i tænderne
Plumper i tænderne og tandbøjler hindrer ikke en MR-scanning, men man bør gøre opmærksom på det, hvis man skal have undersøgt hovedet. Kvinder med spiral kan scannes uden problemer.
Gravide
Kvinder bør sige til, hvis der er mulighed for, at de kan være gravide. Som regel undgår man for en sikkerheds skyld MR-scanning de første 12 uger af graviditeten. I stedet foretager man en scanning med ultralyd.
Man må maksimalt veje 175 kg, da man ellers kan have svært ved at være i scanneren.
Hvis man har problemer med at føle sig lukket inde i små rum, kan man få lidt beroligende medicin.
Til top
Sådan foregår undersøgelsen
MR-scanneren er en stor magnet formet som en cylinder. Når man skal scannes, ligger man på et forskydeligt leje, og den kropsdel, der skal undersøges, køres ind i cylinderen.
Det er vigtigt, at man ligger helt stille i de minutter, selve undersøgelsen tager.
 |
| Man får en tilkaldeknap i hånden, så man hele tiden kan komme i kontakt med personalet under undersøgelsen. |
 |
| På nogle hospitaler kan man have en pårørende med inde i undersøgelses-rummet. |
 |
| Radiografen kan hele tiden se ind i under-søgelsesrummet gennem en rude. På skærmen følger hun scanningen og tager billeder af den kropsdel, der skal under-søges. I dette tilfælde er det en scanning af hjernen. De to lysende pletter er øjnene. |
Det kan være nødvendigt at give kontraststof i en vene. Dette giver ofte en række nyttige ekstra oplysninger. Almindeligvis bliver man først scannet uden kontraststof.
Herefter får man kontraststof, hvorefter scanningen fortsætter. Hvis man skal have scannet maven, vil det fra tid til anden, yderligere være nødvendigt at drikke et kontraststof, som fjerner forstyrrende bevægelser fra tarmene.
I modsætning til kontraststoffet ved røntgenundersøgelser og CT-scanning, så indeholder kontraststoffet ved MR-scanning ikke jod. Det udløser derfor sjældent allergiske reaktioner.
Under selve undersøgelsen er man alene i undersøgelsesrummet, men man kan hele tiden komme i kontakt med personalet. På nogle hospitaler er det tilladt at have en pårørende med inde i undersøgelsesrummet.
Det gør ikke ondt at blive MR-scannet og undersøgelsen har ingen bivirkninger. Det er normalt, at MR-scanneren støjer med bankelyde under optagelsen, men man kan bruge ørepropper, hvis det generer.
En MR-scanning tager som regel mellem 45 - 60 minutter afhængig af, hvor mange billedserier, undersøgelsen kræver.
Bivirkninger
Det kontraststof, man bruger ved MR-scanning har kun få bivirkninger. I sjældne tifælde kan kontraststoffet give allergilignende reaktioner. Enkelte patienter oplever ubehag i forbindelse med indsprøjtningen, men generne er som regel moderate og går hurtigt over.
Lægemiddelstyrelsen fraråder Omniscan®
Lægemiddelstyrelsen fraråder brug af kontraststoffet Omniscan® til patienter med nedsat nyrefunktion og til patienter, der har eller skal have levertransplantation.
Omniscan® indeholder det giftige tungmetal gadolinium, der kan medføre den sjældne alvorlige bindevævssygdom kaldet nefrogen systemisk fibrose.
Efter undersøgelsen
Billederne bliver gennemgået af en speciallæge. Dagen efter bliver billederne præsenteret på konference med lægerne på den afdeling, der har bestilt undersøgelsen, og afdelingen modtager et skriftligt svar. Patienten får svar på undersøgelsen af den læge, der har bestilt MR-scanningen.
Til top
Tilbage