Sitemap
Tilføj nøgleord:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

PET-scanning

PET-scanning er en billedundersøgelse, hvor man får sprøjtet radioaktivt mærkede sporstoffer ind i kroppen, inden man bliver scannet. En PET-scanning kan give et billede af sygdomsaktiviteten i hele kroppen.
 

Med PET-scanning kan man ved en enkelt undersøgelse få et overblik over sygdomsaktiviteten i hele kroppen. Metoden er så følsom, at man kan påvise stofskifteforandringer i vævet tidligt – ofte allerede inden kræftknuden kan ses på en CT- eller MR-scanning.

 
PET-scanning som hjælp til at stille en diagnose
PET-scanning er en meget følsom metode, der kan vise forandringer i kroppen. Med en PET-scanning kan lægen nærmere vurdere en forandring, som man f.eks. har opdaget på et røntgenbillede eller en CT-scanning.

Når lægen ved hjælp af PET-scanning har opdaget og lokaliseret en forandring, tager han en vævsprøve og undersøger den nærmere. På den baggrund kan man få stillet den nøjagtige diagnose. For at få stillet en kræftdiagnose, skal knuden undersøges under mikroskop.

 
PET-scanning kan vise spredningen af sygdommen og bruges til kontrol

Lægen bruger også PET-scanning til at:

  • Vurdere, hvor meget sygdommen har spredt sig i kroppen
     
  • Kontrollere effekten af en behandling
     
  • Påvise et eventuelt tilbagefald

 

PET-scanningen viser udbredt kræftsygdom

PET-scanning af en patient med moder-mærkekræft og udbredt sygdom.

Man kan også se, at sporstoffet
lyser op i hjernen, hjertet og urinblæren.

Det er naturligt og er ikke tegn på sygdom i disse organer.

Billede venligst udlånt af overlæge, ph.d. Annika Loft, Rigshospitalet

 
Fordele ved PET-scanning:

  • Kan med stor sikkerhed vise selv små kræftknuder eller forandringer
     
  • Kan undersøge hele kroppen på en gang
      
  • Foregår ambulant, så man undgår at skulle indlægges
     
  • Er smertefri
     

Til top
 

Sådan virker PET-scanning

Ved en PET-scanning får man sprøjtet radioaktivt mærket sporstof ind i kroppen, inden man bliver scannet.

De fleste kræftceller har et højere stofskifte end normale celler. Derfor optager kræftceller mere af det radioaktive sporstof end normale celler, og det er det som man kan se på PET-scanningsbilleder.

Det mest brugte sporstof er et radioaktivt mærket sukkerstof kaldet 18F-FDG (flourdeoxyglukose). Kroppen optager sporstoffet på samme måde som sukker, og den radioaktive del gør, at man kan følge sporstoffets fordeling i kroppen.

Områder med kræftceller, som har en højere optagelse af sporstoffet end normale celler, træder tydeligt frem, når man scanner hele kroppen.

PET-scanning er en følsom metode, som kan påvise forandringer tidligere end traditionelle billedundersøgelser som f.eks. røntgen og CT-scanning.

 
Forberedelse til PET-scanningen

Fortæl personalet, hvis du lige har fået kemoterapi eller strålebehandling
Man må ikke få kemoterapi de sidste to uger inden PET-scanningen, da de kan påvirke resultatet af undersøgelsen. Hvis du har fået strålebehandling, skal der gå minimum to måneder, før du kan få lavet din PET scanning. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte afdelingen. 

Kontakt afdelingen hvis du er gravid, ammer eller har sukkersyge

!

Der gælder særlige forholdsregler ved graviditet, amning og sukkersyge. Kontakt afdelingen inden PET-scanningen.

 
Tag det roligt dagen inden undersøgelsen

Man skal ikke anstrenge sig hårdt fysisk dagen før PET-scanningen, da muskler, der har været aktive, vil optage for meget sporstof og kan forstyrre billederne.

 
Man skal faste før PET-scanning
Før PET-scanningen skal man faste i mindst seks timer. Man må dog gerne drikke vand, kaffe eller te uden sukker og mælk.

 
Afslappende medicin hvis man er nervøs

Hvis man er nervøs eller urolig, kan man få afslappende medicin inden undersøgelsen, så man kan ligge stille under selve scanningen.

Det er også vigtigt, at man ligger stille, mens sporstoffet fordeler sig i kroppen. Ellers risikerer man, at sporstoffet optages unødigt meget i musklerne, hvilket kan forstyrre billederne.

Til top
 

Sådan foregår en PET-scanning
En PET-scanner er udformet som en stor ring, som man kører igennem, mens man ligger på et leje. Det er vigtigt, at man ligger stille under selve undersøgelse. Det er som regel muligt at høre en CD, mens man bliver scannet.

Selve PET-scanningen af hele kroppen tager ca. en time, mens den samlede undersøgelse tager op til tre timer. Undersøgelsen foregår ambulant, så det er ikke nødvendigt at blive indlagt.

PET-scanner
Når man får en PET-scanning, ligger man på lejet, der langsomt kører igennem scanneren. Imens registrerer scanneren fordelingen af radioaktivitet i kroppen og via en computer fremstilles billeder, som viser, hvor i kroppen sygdommen er.

 
Radioaktivt sporstof sprøjtes ind i armen
Man får sprøjtet det radioaktive sporstof ind i en blodåre i armen, mens man ligger ned og hviler. Man skal ligge roligt og undgå at tale for meget. Ellers kan man risikere, at sporstoffet sætter sig i musklerne og forstyrrer billederne.

Efter cirka 45 minutter har sporstoffet fordelt sig i kroppen og PET-scanningen kan begynde.

 

Foto: Sporstoffet sprøjtes ind i en blodåre inden PET-scanningen

Inden PET-scanningen skal man sammen med personalet udfylde et skema for at sikre, at man er klar til undersøgelsen.

Derefter får man en indsprøjtning med sporstoffet i en blodåre i armen. Mens det fordeler sig i kroppen, skal man ligge stille.

Efter ca. 45 minutter kan man blive scannet.

 
Undersøgelsen gør ikke ondt
Det gør ikke ondt at blive PET-scannet, men man kan mærke stikket i armen, når man får sprøjtet sporstoffet ind i blodåren.

Sporstoffet nedbrudt efter et døgn

Man bruger kun en meget lille mængde af radioaktivt sporstof ved PET-scanning.

Den radioaktive del af sporstoffet FDG har en halveringstid på små to timer (119 minutter). Det betyder, at der ikke er noget radioaktivitet af betydning tilbage i kroppen efter et døgns tid.

Selve sukkerstoffet bliver nedbrudt og udskilt blandt andet i urinen. Sukkermængden er så lille, at man end ikke kan måle det i blodsukkeret.

 
Kombineret PET/CT-scanning giver præcise og detaljerede oplysninger
Nogle gange vil man blive undersøgt med en PET/CT-scanner, hvor man på samme tid får udført både en PET-scanning og en CT-scanning.

Ved at lægge billederne fra PET-scanningen og CT-scanningen oven på hinanden kan lægen få et detaljeret billede af, om der kan være tale om kræft (PET), og hvor det i givet fald præcist sidder (CT). Billederne giver tilsammen bedre oplysninger end hver for sig, hvis lægen skal planlægge operation eller strålebehandling.

Afhængigt af problemstillingen beslutter lægerne, om man skal undersøges med PET-scanning, en kombineret PET/CT-scanning eller evt. en CT-scanning alene.

Til top

 
Svar på PET-scanning
Der går ca. to dage, før man kan få svar på scanningsresultatet. Man får besked om resultatet fra en læge på den afdeling, der har bestilt scanningen.

Svarene fra en PET-scanning er ganske sikre.

 
Falsk positivt svar

Nogle gange kan der forekomme såkaldte ’falsk positive’ svar, hvor lægen tolker noget på scanningen som kræft, uden at det faktisk er tilfældet.

Dette kan ske, fordi PET-scanning er en meget følsom undersøgelse, og fordi det ikke kun er kræftceller, der optager de radioaktive sporstoffer. F.eks. vil betændelse eller kraftige muskelspændinger også optage sporstoffet, og det kan gøre det vanskeligt at tolke scanningsresultatet korrekt.

 
Falsk negativt svar

I sjældne tilfælde optager kræftcellerne ikke sporstoffet, og det kan give såkaldte ’falsk negative’ svar. Det vil sige, at lægen tolker scanningsbilledet til at være fri for kræft, uden at det faktisk er tilfældet.

Sukkersporstoffer er ikke velegnede til alle former for kræft - f.eks. kræft i blærehalskirtlen (prostata).

Sporstoffet FDG er ikke det optimale sporstof for prostatacancer og neuroendokrine tumorer, hvilket formentlig skyldes, at disse tumorer vokser relativt langsomt og derfor ikke har en speciel høj omsætning af sukker.

Der forskes derfor i at udvikle nye sporstoffer til disse sygdomme, og kliniske studier til afprøvning af disse foregår visse steder i udlandet og vil blive udført i den nærmeste fremtid i Danmark.

 
Risici ved PET-scanning

Ved en PET-scanning af hele kroppen med sporstoffet FDG, bliver man udsat for en stråledosis der svarer til to til tre gange den årlige baggrundsstråling i Danmark. Dosis kan også sidestilles med halvdelen af den stråledosis, man får ved en røntgenundersøgelse af mavetarmkanalen.

Der er en teoretisk øget risiko på 0,01 procent for at udvikle en ny kræftsygdom efter en PET-scanning. Men den øgede risiko er uden betydning i forhold til, hvor stor betydning undersøgelsesresultatet har for, at man kan få stillet en diagnose og få behandlet den sygdom, lægen prøver at finde frem til.

Læs mere:

P/T-CT-scanning
Læs om den kombinerede PET/CT-scanning

 

Til top

Tilbage



Tekst: Hanne Sandvang og læge Elisabeth Kjems

Kilde: Overlæge, ph.d. Annika Loft

Sidst ændret: 14-01-2010


Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen