Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Den mest almindelige brug af røntgenbilleder er til undersøgelse for knoglebrud, men røntgenbilleder kan også bruges til at stille diagnosen kræft.
For eksempel bruger lægen røntgenbilleder af brystkassen til at vurdere, om der er tegn på kræft i lungerne eller andre områder i brystkassen.
Mammografi, der også er en røntgenundersøgelse, kan vise, om der findes knuder eller mistænkelige områder i brystet.
Udover i de almindeligt kendte røntgenundersøgelser anvendes røntgenstrålerne også ved CT-scanning.
 |
| Her ses en røntgenlæge, der vurderer et røntgenbillede af brystkassen. En skygge på et røntgenbillede kan have flere årsager som betændelse, kræft, tuberkulose eller andre sygdomme. |
Hvad kan man se på et røntgenbillede?
Røntgenbilleder udnytter at forskelligt væv absorberer strålingen forskelligt.
Kalken i knoglevævet absorberer mest røntgenstråling, og vil derfor stå som hvide skygger på røntgenbilledet. Fedt og andre bløddele absorbere mindre stråling og viser sig derfor som grå skygger.
Når røntgenstrålerne rammer filmen, efter at have passeret luften i lungerne, bliver filmen sort, da luft ikke absorberer strålingen.
Sammenligning med gamle røntgenbilleder kan afsløre, om en skygge er ny. Skygger, der har holdt sig uændrede i et år eller længere tid, er ikke kræft og kræver ikke yderligere undersøgelser.
Hvis et røntgenbillede derimod viser en skygge, der ikke har været der tidligere, skal man undersøges nøjere.
Sådan foregår selve undersøgelsen
Det er vigtigt, at man ikke bevæger sig under selve optagelsen. Ofte tages der flere billeder fra forskellige vinkler.
 |
| De fleste kræftpatienter får i forbindelse med udredning eller kontrol taget et røntgenfoto af brystkassen, for at lægen kan se, om der er tegn på kræft i lungerne. |
Hvis der er behov for at undersøge hulorganer eller væskefyldte strukturer, kan man få sprøjtet et kontraststof ind i en blodåre, eller man kan drikke kontraststoffet. Kontrastmidlet fremhæver blodkar og indre organer, så de bedre kan ses på billederne.
Der er som regel ingen gener ved en røntgenundersøgelse, udover at man kan mærke stikket i armen, hvis man får sprøjtet sporstof ind i blodåren.
Når selve billedet tages, går radiografen om bag en beskyttelsesskærm for ikke dagligt at blive udsat for stråling.
Det tager kun få sekunder at få taget billedet.
Billederne bliver vurderet af en røntgenlæge (radiolog), som skriver en røntgenbeskrivelse. Med digital teknik kan røntgenbilledet ses på en skærm og kan videresendes via datanet til andre sygehuse.
Forsigtighedsregler:
- Man skal huske at fortælle personalet, hvis man er gravid. Lægen kan i så fald måske vælge en anden undersøgelsesform for at skåne barnet.
- For at beskytte æggestokke og testikler mod bestråling ved billeder af den nederste del af maven, bækkenet, hofter eller lænden får yngre mennesker et beskyttende blyforklæde på.
Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger ligesom radiobølger og lys. Røntgenstråler har kortere bølgelængde end synligt lys, og kaldes ioniserende (radioaktive) stråler. Stråledosis måles i enheden mSv (milli Sievert).
Baggrundsstråling
Vi udsættes alle dagligt for meget små mængder ioniserende stråling fra omgivelserne. Det kaldes for baggrundsstråling.
Baggrundsstråling kommer fra kosmisk stråling fra verdensrummet, undergrunden og menneskeskabte kilder f.eks. byggematerialer samt naturligt forekommende radioaktive stoffer i vores fødevarer.
Stråler og elektromagnetiske felter
Lille stråledosis
Røntgenstråler i større doser er skadelige, men ved røntgenfotografering er dosis så svag, at den må betegnes som ufarlig.
Udsættelse for radioaktiv bestråling medfører ganske vist en øget risiko for at udvikle kræft, men bestrålingen skal have et vist omfang, før det er muligt at måle risikoen.
Moderne røntgenapparatur er designet til at tage billeder ved brug af meget lave stråledoser.
Hvor meget stråling får man ved et røntgenbillede?
Hvis man får taget et røntgenbillede af lunger og hjerte svarer strålemængde til få dages baggrundsstråling.
Til sammenligning får man ofte mere ioniserende stråling, hvis man flyver. Det skyldes, at man opholder sig højt oppe i luften under flyveturen, hvor den kosmiske stråling er kraftigere.
Læs mere:
CT-scanning
CT-scanning foregår også med røntgenstråler
Til top
Tilbage