 |
Video
Se hvordan en prøve bearbejdes og analyseres på en patologiafdeling, inden en diagnose kan stilles. |
Man kan først få stillet diagnosen kræft, når en vævsprøve af knuden viser, at der er tale om kræftceller. Der går som regel syv til ti dage, inden man kan få svar på, hvad vævsprøven har vist.
Vævsprøven kan vise, hvilken type kræft der eventuelt er tale om, om sygdommen har spredt sig lokalt, og hvor aggressive cellerne er.
Alle disse oplysninger er nødvendige for, at lægen kan stille diagnosen og vælge den bedst mulige behandling.
Her kan du læse mere om, hvad en vævsprøve kan vise:
Er cellerne godartede eller ondartede?
En vævsprøve kan vise, om der er tale om kræft, forstadier til kræft eller en godartet lidelse.
I nogle tilfælde kan biopsien ikke give et entydigt svar, men giver en mistanke om kræft. I de tilfælde er det nødvendigt med en ny vævsprøve, som udtages ved en ny biopsi eller en mindre operation, for at få af- eller bekræftet, om der faktisk er tale om kræft.
En patolog er en læge, der er specialist i at diagnosticere sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og celler.
Hvad er en biopsi?
En biopsi er et andet ord for vævsprøve.
Godartede celler
Hvis cellerne ser normale ud, men der bare er for mange af dem, er diagnosen en godartet knude, og man behøver ikke at blive behandlet.
Forstadier til kræft
Forstadier til kræft er celler, der har delt sig for meget og har fået unormalt udseende, men som endnu ikke er vokset igennem til vævet ved siden af. Et forstadie er ikke kræft, men det kan udvikle sig til kræft, hvis det ikke behandles.
Ondartede celler – kræft
Under mikroskop kan lægen se, om cellerne i en knude (tumor) er godartede eller ondartede. Ondartede celler er kræftceller. Kræft er en sygdom i cellerne, som opstår, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse uden kontrol og uden formål. Kræftceller har mistet de normale cellers udseende og opførsel, og det kan lægen se i mikroskopet.
Typen af kræft
I de fleste tilfælde viser en vævsprøve også, hvilken type kræft det drejer sig om.
F.eks. består knoglekræft, som er opstået i knoglen (primær knoglekræft), af knoglekræftceller. Men er der tale om brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, vil vævsprøven vise brystkræftceller.
Ved at se på vævsprøven kan lægen dermed afgøre, om vævsprøven stammer fra en primær kræftknude eller er spredning (metastase) fra kræft et andet sted i kroppen.
Det er afgørende, at lægen ved, hvorfra kræftcellerne stammer (bryst, knogle, etc.), da behandlingen er forskellig for de forskellige typer kræft.
Cellernes aggressivitet
Patologen vurderer i mikroskopet, hvor aggressive cellerne er, og om kræften har spredt sig uden for selve organet.
 |
| Vævsprøve (nålebiopsi). Med en nål tager lægen en lille prøve ud af knuden til nærmere undersøgelse i mikroskop. |
Hvordan får man taget en vævsprøve?
Man kan få taget en vævsprøve (biopsi) på mange forskellige måder afhængig af, hvor på kroppen knuden sidder.
Finnålsbiopsi
Ved en finnålsbiopsi stikker lægen en tynd nål ind i knuden og suger nogle celler ud. Det gør ikke mere ondt end at få taget en blodprøve.
Metoden bruges bl.a. ved mistanke om brystkræft og kræft i skjoldbruskkirtlen.
Grovnålsbiopsi
Ved grovnålsbiopsi bruges en tykkere nål, så lægen kan tage en større vævsprøve. Dette foregår i lokalbedøvelse. Metoden bruges f.eks. til at tage en prøve fra knoglemarven.
Blodprøve
Ved at undersøge blodet kan lægen se, om blodets celler har normalt udseende og antal.
 |
| Ved en undersøgelse for livmoderhalskræft skraber lægen en celleprøve ud fra livmoderhalsen. |
Skrab (smear-test)
Skal man have taget en celleprøve fra livmoderhalsen, bruger lægen en lille træspatel eller en lille blød børste.
Ved en undersøgelse for livmoderhalskræft skraber lægen en celleprøve ud fra livmoderhalsen.
Fjernelse af hele knuden
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få fjernet hele knuden, for at den endelige diagnose kan stilles.
Det kan gøres ved en lille operation i lokal eller fuld bedøvelse, alt efter hvor stor knuden er, og hvor den sidder.
 |
I nogle tilfælde må lægen tage en vævsprøve med en kniv. Det kaldes en excisionsbiopsi. Det kan f.eks. være et modermærke, som bliver fjernet i lokalbedøvelse og derefter sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop.
|
Hvis knuden kan nås ved hjælp af en kikkert – f.eks. gennem munden, næsen, endetarmen, urinrøret eller et lille snit i maveskindet – kan lægen tage vævsprøven gennem kikkerten. Det kan f.eks. være en knude i tyktarmen.
Undersøgelse af en vævsprøve
Inden vævsprøven kan blive undersøgt i mikroskop, skal den først bearbejdes med forskellige kemiske processer og indstøbes i paraffin. Herefter bliver den skåret i meget tynde skiver, der så monteres på små glasplader og farves.
Nogle gange er det nødvendigt, at patologen behandler vævsprøven med særlige tidskrævende teknikker, for at prøven kan undersøges.
Når vævet er blevet undersøgt i mikroskop, sendes der skriftligt svar med en diagnose til den afdeling, som har bestilt undersøgelsen.
Vævet undersøges for særlige kendetegn
I stigende omfang undersøges vævssnittet af kræftknuden for særlige kendetegn. F.eks. kan kræftknuder fra brystkræft undersøges for hormonfølsomhed. Og kræftknuder fra f.eks. tyktarmskræft og modermærkekræft kan undersøges for såkaldte genetiske markører.
De særlige kendetegn kan have stor betydning for den behandling, man skal have.
 |
| Her ses et fleksibelt sigmoideoskop, som lægen kan se i tarmen med. Gennem kikkerten kan lægen tage en vævsprøve. Copyright: Endotronic A/S |
Undersøgelse af knuden
Har man fået fjernet hele knuden ved en operation, bliver knuden og resten af det bortopererede væv undersøgt af en patolog.
Fordelen ved at få fjernet hele knuden er, at patologen så har mulighed for at undersøge al det syge væv ved hjælp af forskellige metoder, som tilsammen kan give en mere præcis diagnose.
Ved en biopsi udtages kun et afgrænset område af knuden. Når hele knuden er fjernet, har patologen mulighed for at måle knuden og tage flere vævsprøver fra forskellige områder.
Knudens størrelse samt grad af aggressivitet er for nogle kræfttyper afgørende for efterbehandling og sygdomsforløb (prognose). Patologen undersøger også, om al kræft er fjernet.
Hvis der er kræftceller i kanten af det væv, som er bortopereret, er der risiko for, at sygdommen blusser op igen. Man vil derfor blive tilbudt yderligere behandling efter operationen.
Frysesnitundersøgelse
Under en operation kan kirurgen komme i den situation, at han eller hun gerne vil have analyseret noget væv nærmere for at finde ud af, om det er kræft eller ej.
Patologen kan da akut undersøge en frossen vævsprøve under mikroskop. Normalt tager det flere dage at gøre en vævsprøve klar til undersøgelse. Men ved at fryse en del af vævet, er det muligt i løbet af 15-30 minutter at give kirurgen svar på, om der er tale om kræft eller ej.
Frysesnitundersøgelsen kan også bruges, når kirurgen er i tvivl om, hvorvidt al kræft er fjernet. Ved operationen fjerner kirurgen knuden og en bræmme af rask udseende væv. Ved frysesnitundersøgelsen undersøger patologen den ekstra bræmme af væv for kræftceller.
Kirurgen kan derefter tilpasse operationens omfang, når han ved, hvor meget væv det er nødvendigt at fjerne, så der ikke efterlades kræftceller ved operationen.
Frysesnitundersøgelsen er ikke så nøjagtig som en almindelig vævsprøve
En frysesnitundersøgelse kan som regel afgøre, om der er tale om kræft eller ej. Men da den tekniske kvalitet af en frysesnitundersøgelse er mindre god end en almindelig vævsprøve, kan et frysesnit ikke bruges til at stille den præcise diagnose.
Derfor undersøger patologen også resten af vævet med de traditionelle metoder, som tager cirka en uge.
Svar på vævsprøve efter syv til ti dage
De forskellige undersøgelser i laboratoriet varer typisk nogle dage, og derefter er det ofte nødvendigt at behandle prøverne med specielle teknikker, inden prøven kan blive undersøgt i mikroskop.
Derfor går der som regel syv til ti dage, inden man kan få svar på, hvad vævsprøven har vist.
Svaret bliver sendt til den afdeling eller den læge, der har bestilt undersøgelsen.
Falsk negativt og falsk positivt svar
Et falsk negativt svar betyder, at biopsien ikke viser tegn på kræft hos en patient, som rent faktisk har kræft.
Et falsk positivt svar betyder, at biopsien viser kræft, selvom det senere viser sig, at patienten ikke har kræft.
Årsagen til falsk positive og falsk negative svar kan være, at det har været vanskeligt at tage en egnet vævsprøve, eller at prøven har været vanskelig at vurdere og fortolke i laboratoriet.
Hvis svaret på biopsien ikke stemmer overens med de andre undersøgelsesresultater, f.eks. røntgenundersøgelse, ultralydsscanning eller CT-scanning, får man som regel taget en ny vævsprøve.
Til top
Tilbage