Sitemap

Landsindsamling søndag 25. marts 2012

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Startskuddet på Christianshavn

Frivilligskribent, Signe Funding, og frivilligfotograf, Katrina Palad, fulgte startskuddet på Christianshavn

”Godt, at du gør det”.
Ordene er fastprintet på 34-årige Annette Sønksens nethinde. Som frivillige indsamler for Kræftens Bekæmpelse sidste år fik hun disse ord med på vejen af de tidligere medlemmer af Gasolin Wili Jønsson og Franz Beckerlee.

Annette Sønksen begyndte at samle ind for Kræftens Bekæmpelsen for ti år siden, da hendes venindes mor fik konstateret kræft. ”Fra da af har jeg hvert år meldt mig som indsamler”, siger Annette Sønksen.


”Det var virkelig fedt at få så rosende ord med på vejen af de herrer, der selvfølgelig spyttede nogle penge i bøssen. Det mindede mig om, at de frivilliges arbejde er vigtig for Kræftens Bekæmpelse. Ved at komme her i dag føler jeg, at jeg gør en lille forskel i et større arbejde,” siger Annette Sønksen, der netop er ankommet til indsamlingsstedet på Christianshavn.
Ligesom så mange andre tropper hun op, fordi kræften har gjort et personligt indhug. For en lille måned siden døde hendes farmor af lungekræft.
”Det gør det selvfølgelig aktuelt for mig at komme her i dag. Men faktisk har jeg været frivillig indsamler for Kræftens Bekæmpelse i ti år”.

 

Ruten er vigtig
”Ej! Nogle har allerede taget vores rute”, siger en frivillig indsamler, da han sammen med sin kone og barn kigger på bordet med ruter. Med 67 indsamlere på Christianshavn er der rift om ruterne.
”Ja, det er jo med at komme tidligt og få en god rute,” siger den 41-årige Winnie Schmidt, der ankommer som en af de første. Med en varm dynejakke lynet godt op til halsen er hun klar til at gå ud på de brogede gader for at få penge ned i den klassiske, hvide indsamlingsbøsse – og her snakker vi om sedler, ikke mønter.
”Det er vigtigt, at vi får skrabet så mange penge ind som overhovedet muligt. Og ruten er ikke ligegyldig i den sammenhæng. Jeg vælger gerne en rute, der er i mit nabolag, for her kender folk mig. Og derfor nænner de ikke kun at proppe en 20’er i bøssen. Her snakker vi om sedler,” siger en storsmilende Winnie Schmidt. 

Winnie Schmidt boede i Moskva med sin mand, da hendes mor fik konstateret kræft. Nu bor Winnie i Danmark og vil fortsætte med at indsamle for Kræftens Bekæmpelse”.
Hun fortæller, at ruten med venner og bekendte plejer at give omkring 2200 til 2400 kroner. ”Men det, der er vigtigst for mig, er, at jeg gør en indsats for at bekæmpe kræften. Min mor fik konstateret brystkræft for nogle år siden, og det kan ligeså vel ramme mig en dag, tænker jeg. Så det er med at give en hånd med,” siger Winnie Schmidt.


”Det er nemmere at samle penge ind for Kræftens Bekæmpelse”

For 26. gang har Kræftens Bekæmpelse stået for landsindsamling. Og hver gang med succes. Denne succes kommer dog heller ikke bag på flere af dagens indsamlere.
To af dem er søstrene Marie og Ida Bastiansen. For Marie er det første gang, hun står med en indsamlingsbøsse fra Kræftens Bekæmpelse i hånden. Optil har dagen hun tænkt på, om folk bliver sure over, at der kommer nogle og spørger om penge.
”Men det sker ikke,” siger søsteren Ida, der samler ind for anden gang.
”Kræft er noget, der kan ramme alle, og rigtig mange har haft eller har det inde på livet. Det gør det langt mere håndgribeligt og personligt for folk at støtte denne sag. De støtter med et smil,” siger Ida Bastiansen. 

Det var tid til søskendesludder, da Marie og Ida Bastiansen gik sig ud på dagens indsamlingsrute.

Annette Sønksen giver søstrene ret.
”Det er nemmere at få penge ind til bekæmpelsen af kræft, fordi folk er enige om, at det bare skal slås ned. Det fornemmer jeg klart, når jeg sammenligner med andre organisationer, hvor jeg har været frivillig indsamler. Det giver simpelthen flere penge,” siger Annette Sønksen.
Under sidste års indsamling samlede Christianshavn omkring 50.000 kroner sammen.
”Det tal skal vi helst opnå igen i år,” siger områdets distriktsleder Freja Wilson.


 



Frivilligskribent, Signe Funding Terkildsen

Frivilligfotograf, Katrina Palad

Sidst ændret: 03-04-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen