Sitemap

MULD - Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

MULD-rapport 2000, nr. 1


Unges livsstil og dagligdag 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer.

Sammenfatning af MULD-rapport Nr. 1
Der er tradition for, at den danske forebyggelse anskuer livsstilsfaktorer som rygning, alkoholforbrug og narkotikamisbrug hver for sig. Resultaterne af MULD-2000 tyder på, at det i vid udstrækning er de samme unge, der udsætter sig for alle sundhedsrisici samtidig. Der kan således være grund til at revidere opfattelsen af rygning, alkohol- og narkotikamisbrug som enkeltstående
risikofaktorer.

Der er 21% blandt de 16 til 20-årige, som ryger dagligt, og der er ikke forskel på drenges og pigers vaner med hensyn til dagligrygning. Der er dog en del flere storrygere blandt drengene idet 38% af de drenge, der ryger dagligt, ryger mere end 15 cigaretter om dagen. Det er kun 25% af de piger, der ryger dagligt, som ryger over 15 cigaretter om dagen. De fleste begynder at ryge omkring 13-14 års alderen, og der er en stærk stigning i andelen af dagligrygere fra de 16-årige til de 20-årige. Der er stor interesse for at stoppe igen. Hele 24% af dagligrygerne har aktuelle planer om at stoppe inden for nærmeste måned eller halve år.

Den danske alkoholkultur, hvor danske unge drikker mere end andre europæiske unge, afspejler sig også i undersøgelsens resultater på alkoholområdet. Langt den største del af de unge, nemlig 81% af drengene og 73% af pigerne, havde drukket alkohol inden for den seneste uge. Der sker en vis stigning fra man er 16 år til man er 20 år, men langt den største del af de unge begyndte at drikke alkohol i 14 års alderen. Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på 21 genstande på en uge for voksne mænd og 14 genstande for voksne kvinder blev overskredet af 24% af drengene og 14% af pigerne. Næsten hele forbruget ligger i weekenden, selvom torsdagen i nogen udstrækning blev ”inddraget” i weekenden, især for drengenes vedkommende. Der er en meget stærk sammenhæng mellem, hvor meget den enkelte drikker, og hvor stor risikoen er for at have haft problemer, der kan karakteriseres som alvorlige eller sundhedsskadelige.

De fleste unge har ikke prøvet noget illegalt stof. 38% af drengene og 28% af pigerne har prøvet et eller flere illegale stoffer. Hash er entydigt det illegale rusmiddel, som flest unge har prøvet. Der er 14% af drengene og 5% af pigerne, der har røget hash inden for den seneste måned. Der er stort set ingen, der har prøvet hårdere stoffer, uden at de også har prøvet hash. Blandt de hårde stoffer er det de opkvikkende stoffer - amfetamin, kokain og ecstasy - som flest har prøvet. Især amfetamin har flere af de unge prøvet, hvilket gælder 11% af drengene og 6% af pigerne. For alle stoffer er der en kraftig stigning op gennem aldersgrupperne, således at der er 80% af de 16-årige drenge der aldrig har prøvet stoffer, mod kun 57% af de 20-årige drenge. 85% af de 16-årige piger mod 67% af de 20-årige piger har aldrig prøvet illegale stoffer.

Brugen af alkohol, stoffer og tobak hænger sammen - både for drenge og for piger.Sammenhængen er meget stærk for det mere vanemæssige forbrug, det vil sige dagligrygning, overskridelse af genstandsgrænserne og brug af hash inden for det seneste år. Der er en større grad af samvariation mellem de enkelte risikofaktorer for de 16 til 17-årige sammenlignet med de 19 til 20-årige. For de hårde stoffer ses der ligeledes en klar tendens til, at man har prøvet hash, hvis man prøver hårdere stoffer.

Forbruget af tobak, stoffer og alkohol er størst blandt den gruppe af unge, der ikke er i gang med en traditionel ungdomsuddannelse. For tobakkens vedkommende er der færre dagligrygere, men lidt flere lejlighedsrygere blandt gymnasie-ungdommen sammenlignet med resten. Mønsteret er mindst tydeligt med hensyn til overskridelse af genstandsgrænserne, der næsten er lige udbredt blandt alle ungdomsuddannelser.

Der er tæt sammenhæng mellem rygevanerne hos forældre og stedforældre og de unges egne rygevaner. Der er dog endnu mere sammenhæng mellem venners rygevaner og de unges egne rygevaner. Det samme gælder brugen af stoffer og alkohol.

Rapporten peger på, at der er grund til at fokusere mere på rygevanerne blandt erhvervsskoleeleverne og de unge, der ikke er i gang med en uddannelse. Den peger på behovet for at inddrage de unges samlede livsstil og forældrenes rygevaner i tilbuddene til de unge. Endelig peger den på, at aldersgruppen 16-20 år er meget væsentlig i forhold til at hindre etablering af faste rygevaner, i forhold til at bremse udvikling af et massivt alkoholforbrug og måske i særlig grad i forhold til at kontrollere de unges eksperimenter med stoffer. Der er behov for en indsats for at mindske det massive alkoholforbrug og de mange uheldige følgevirkninger i form af afledte problemer som skadestuebesøg, uønsket samleje, brug af illegale stoffer man ellers ikke ville have taget, spirituskørsel mv. Det ser ud til, at hverdagsforbruget af alkohol om torsdagen er i stigning, ligesom brugen af ”fest”- stoffer er det. Forhold, som det er væsentligt at fokusere særligt på i de kommende MULD-undersøgelser og i forebyggelsesarbejdet generelt.

Kapiteloversigt MULD-rapport Nr. 1

Tobak

  • 21% af de 16 til 20-årige er dagligrygere.
  • Der er lige mange drenge og piger, der ryger
    dagligt.
  • 38% af de drenge, der ryger dagligt, har et
    forbrug på over 15 cigaretter om dagen.
  • 25% af de piger, der ryger dagligt, har et
    forbrug på over 15 cigaretter om dagen.
  • Flere piger end drenge er lejlighedsrygere.
  • Andelen af dagligrygere stiger med alderen.
  • 24% af dagligrygerne har aktuelle planer om
    at stoppe.

Alkohol

  • 81% af drengene og 73% af pigerne havde drukket
    alkohol inden for den seneste uge.
  • 24% af drengene og 14% af pigerne drikker over
    de voksnes genstandsgrænser.
  • 20% af drengene drak mere end 15 genstande
    sidst de var fulde og 24% af pigerne drak mellem
    8-14 genstande.
  • 10% af drengene har drukket 10 gange eller
    mere inden for den seneste måned.
  • Der drikkes markant mere alkohol i weekenden,
    men 37% af drengene drak på hverdage – mest
    om torsdagen.

Stoffer

  • Et flertal af de unge har aldrig prøvet nogen form
    for illegale stoffer.
  • Generelt har flere drenge end piger prøvet illegale
    stoffer.
  • 38% af drengene og 28% af pigerne i aldersgruppen
    16-20 år, har prøvet et eller flere illegale
    stoffer. Cannabis (hash, pot, marihuana) er det
    mest udbredte stof.
  • 14% af drengene og 5% af pigerne har røget
    hash inden for den seneste måned.
  • Næstefter hash er speed (amfetamin) og E
    (ecstacy) de stoffer, de unge hyppigst har prøvet.
    Også her er der en større andel blandt drenge
    end piger.
  • Debutalderen er typisk 16-17 år og generelt højere
    blandt piger end blandt drenge.
  • Der er en stærk stigning i andelen, der har prøvet
    stoffer, med stigende alder fra 16-20 år.
  • Der er ikke entydige forskelle mellem de forskellige
    uddannelsestyper mht. de unges brug af
    stoffer.

Samvariation mellem rygning, alkohol og narkotika

I de seneste år er der blevet sat mere fokus på, at forskellige risikofaktorer – som rygning, alkohol og narkotikaforbrug hyppigt optræder samtidigt. Man taler om, at risikofaktorer samvarierer, og at der er „klynger“ i samfundet, hvor flere usunde vaner optræder samtidig.

I denne undersøgelse har vi fokuseret på de unges alkohol-, tobaks- og narkotikaforbrug. Som indikator for samvariation ses på, om „overskridelse af genstandsgrænsen“ på 14 genstande for kvinder og 21 for mænd, „daglig rygning“ og „det, inden for det seneste år at have røget hash“ optræder samtidig hos de samme unge.Vi kan analysere, om det sker oftere, end man ville forvente ved statistiske tilfældigheders spil. Samvariation mellem de tre livsstilsfaktorer analyseres i forhold til alder og køn.

Forbrug blandt venner og familie

  • Dagligrygere har oftere venner, der ryger,
    sammenlignet med dem, der ikke ryger.
  • Unge, hvis familiemedlemmer ryger, er hyppigere
    rygere sammenlignet med unge, hvis familie ikke
    ryger.
  • Familiens og venners alkoholvaner har sammenhæng
    med de unges egne alkoholvaner.
  • De, der har prøvet stoffer, har langt oftere flere
    venner og familiemedlemmer, der har erfaringer
    med stoffer, sammenlignet med dem, der ikke
    har prøvet stoffer.

Ungdomsuddannelser

Andelen af dagligrygere på gymnasial uddannelseer på 13% blandt drengene og 16% blandt pigerne. Især blandt pigerne er der en stærk stigning i andelen af dagligrygere med stigende alder. De 19 til 20-årige piger skiller sig tydeligt ud, idet 27% i denne gruppe ryger dagligt.

Blandt drengene og blandt de 16 til 18-årige piger er andelen af dagligrygere på ”erhvervsuddannelserne” og på „ikke traditionel uddannelse“ mere end dobbelt så høj i forhold til på „gymnasial uddannelse“. Mønsteret er lidt anderledes blandt de 19 til 20-årige piger, idet andelen af dagligrygere i denne gruppe er størst på erhvervsuddannelserne(34%). Herefter kommer de gymnasiale uddannelser(27%) og til sidst „ikke traditionel ungdomsuddannelse“(21%).

Problemer med alkohol og narkotika

  • Overordnet set har størstedelen af de unge oplevet et eller andet problem i forbindelse med drikkeri.
  • Således har 83% af drengene og 81% af pigerne haft mindst ét problem i forbindelse med, at de har drukket alkohol.
     


Ansvarlig: Lene Winther Ringgaard

Sidst ændret: 25-08-2005


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email:info@cancer.dk
Kontakt

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67
2300 København S

Tlf.: 72 22 74 00
Email:sst@sst.dk
Sundhedsstyrelsen