Trivsel og helbred
Pigerne føler i højere grad end drengene, at de har personlige problemer, der besværliggør daglige gøremål. Således svarer 2,1% af drengene og 6,3% af pigerne i undersøgelsen ”ja, meget” på dette spørgsmål, mens henholdsvis 25% og 38% svarer ”ja, i nogen grad”. Disse problemer skyldes blandt drengene især problemer med skolen eller økonomien, og blandt pigerne især problemer med skolen, kæresten eller familien. Rækkefølgen er prioriteret. 70% af drengene og 88% af pigerne, taler i almindelighed med nogen om deres problemer, hyppigst med venner, forældre eller kærester.
Der er flere blandt pigerne, der ofte eller meget ofte føler sig ensomme i hverdagen, end der er blandt drengene. Henholdsvis 9,6% af drengene og 16% af pigerne føler sig ofte eller meget ofte ensomme i hverdagen. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at hele 94% af drengene og 92% af pigerne mener, at deres dagligdag ”som regel” eller ”altid” er personligt tilfredsstillende.
Langt de fleste unge oplever, at deres helbred er godt. Der er dog 11% af drengene og 19% af pigerne, der oplever, at deres helbred kun er nogenlunde, mens 2% blandt begge køn finder det decideret dårligt.
I alt 19% af drengene og 14% af pigerne er overvægtige eller svært overvægtige, dvs. har et body mass index over 25.
Fysisk aktivitet
Drengene er generelt mere fysisk aktive end pigerne. 70% af drengene og 58% af pigerne i undersøgelsen er fysisk aktive mindst 3 timer om ugen alene ved fritidsaktiviteter. De 16-årige ser ud til at være den gruppe, hvor flest er aktive 6 eller flere timer om ugen i fritiden.
En stor del af de unge anvender ikke transportmidler som cykel, gåben, rulleskøjter og lignende, der giver motion. I alt 41% af drengene og 31% af pigerne siger, at de aldrig er fysisk aktive i forbindelse med transport.
Omkring en femtedel af de unge kan karakteriseres som ”stillesiddende”. 23% af drengene og 19% af pigerne når aldrig op på et moderat intensitetsniveau hverken ved fritidsaktiviteter, transport eller skoleidræt. Moderat intensitet svarer til rask gang, cykling, dans og lignende, der får pulsen op og giver sved på panden.
Frugt og grønt
Der er væsentlige køns- og aldersforskelle på hvor meget frugt og grønt, de unge spiser. Det er kun en meget lille del af de unge, der opfylder anbefalingerne om at spise mindst 600 gram om dagen.
Pigerne i undersøgelsen spiser frugt og grønt 2,9 gange om dagen (svarende til ca. 290 gram), mens drengene spiser det 2,0 gange om dagen (svarende til ca. 200 gram). De ældste piger spiser sjældnere frugt og grønt end de yngre. De 16-20-årige i denne undersøgelse spiser frugt og grønt sjældnere end gennemsnittet af voksne danskere på 15 år og derover.
Drengene drikker oftere mælk/ mælkeprodukter og cola/sodavand end pigerne. Og drengene spiser med alderen oftere fastfood.
Alkohol
Alkoholkulturen er udbredt blandt de unge i denne undersøgelse, idet næsten alle svarer, at de drikker alkohol. Dette gælder henholdsvis 93% af drengene og 94% af pigerne. I alt 73% af drengene og 66% af pigerne har drukket alkohol inden for den seneste uge. 19% af drengene og 12% af pigerne har i løbet af den seneste uge drukket mere alkohol end genstandsgrænserne for voksne.
Henholdsvis 70% af drengene og 74% af pigerne var under 15 år, da de drak alkohol første gang, mens 54% af drengene og 54% af pigerne var under 15 år, da de var fulde første gang.
For en forholdsvis stor del af de unge medfører alkoholindtaget oplevelser af negativ karakter. Det ses i undersøgelsen, at antallet af oplevelser med farlige eller strafbare problemer som følge af alkoholindtag stiger markant med antallet af genstande, man drak, sidst man var fuld.
Omkring 75% af de unge i undersøgelsen går ind for en alkoholpolitik på skoler og arbejdspladser.
Rygning
Der er færre dagligrygere blandt de 16-20-årige end i befolkningen generelt. I alt 17% af drengene og 20% af pigerne i undersøgelsen er dagligrygere. Henholdsvis 6,5% af drengene og 6,6% af pigerne er storrygere, dvs. ryger mindst 15 cigaretter dagligt. Andelen af lejlighedsvise rygere eller ”festrygere” er 9,3% blandt drengene og 12% blandt pigerne.
Som i resten af befolkningen ønsker også mange unge at holde op med at ryge. Omkring 40% af de unge, der ryger, ønsker at holde op med at ryge.
En forholdsvis stor del af de 16-20-årige er udsat for passiv rygning. Henholdsvis 50% af drengene og 42% af pigerne er udsat for passiv røg på sit uddannelsessted. Af de drenge, der kommer på cafeer, er 76% udsat for passiv røg. Det samme gælder for 84% af de piger, der kommer på cafeer. For restauranter er de tilsvarende andele 67% og 79%.
Et flertal blandt de unge går ind for restriktioner over for rygning. Blandt drengene mener 86%, at rygning skal være begrænset eller helt forbudt på cafeer, mens 90% har denne holdning i forhold til restauranter. For pigerne er de tilsvarende andele 90% og 95%.
Forholdsvis mange unge har prøvet at ryge vandpibe, dette gælder for 61% af drengene og 50% af pigerne. Det er dog et mindretal, som ryger vandpibe jævnligt. Kun meget få af de unge tager snus/skrå. Langt de fleste unge vurderer, at man risikerer at skade sig selv, hvis man ryger mange cigaretter. Derimod vurderer næsten halvdelen af de unge, at der kun er en lille eller slet ingen risiko forbundet med at ryge vandpibe jævnligt.
Brug af stoffer
En stor del af de unge har eksperimenteret med stoffer. Hele 42% af drengene og 35% af pigerne i undersøgelsen har prøvet illegale stoffer. Andelen, der har prøvet stoffer, stiger med alderen. Hash er langt det mest udbredte stof, og 40% af drengene og 33% af pigerne i undersøgelsen har prøvet hash. I alt 12% af alle drengene rapporterer nogensinde at have prøvet andre stoffer end hash, og 7,3% har prøvet inden for det seneste år. For pigerne er de tilsvarende andele 10% og 5,0%. Bortset fra hash er følgende de mest prøvede illegale stoffer blandt drengene: amfetamin (8,2%), ecstacy (5,3%) og kokain (5,1%). Blandt pigerne er amfetamin (5,3%), ecstacy (3,3%) og snifning (opløsningsmidler eller lightergas) (3,3%) de mest prøvede illegale stoffer.
Der ses en signifikant samvariation mellem at have brugt hash og at have brugt et eller flere andre illegale stoffer.
Langt de fleste unge mener ikke, at folk skal have lov til at tage illegale stoffer - med stofferne: hash, kokain og heroin som eksempler.
Geografiske forskelle i sundhedsvaner og trivsel
I modsætning til resten af rapporten bygger afsnittet om geografiske forskelle kun på data fra de 16-18-årige drenge og piger.
Religiøs baggrund:
De to største enkeltgrupper er dem med protestantisk baggrund og dem, der ikke er troende, eller er fra en ikke-troende baggrund. Andelen med protestantisk baggrund er mindst i Frederiksberg Kommune og størst i Storstrøms Amt. Omvendt er andelen med islamisk baggrund og andelen af ikke-troende størst i Frederiksberg Kommune og mindst i henholdsvis den nationale stikprøve og i Storstrøms Amt.
Uddannelse:
Der er flere i Frederiksberg kommune i forhold til i Storstrøms Amt og den nationale stikprøve, der tager en gymnasialuddannelse, og færre der går på erhvervsskole.
Trivsel:
Der er flest fra Frederiksberg Kommune, der rapporterer at have problemer, der vanskeliggør deres dagligdag. Denne forskel de geografiske områder imellem er mest tydelig blandt pigerne.
Med hensyn til følelsen af ensomhed i dagligdagen ses ikke store forskelle i udbredelsen af dette fænomen de geografiske områder imellem.
Fysisk aktivitet:
Der ses ingen store geografiske forskelle i mængden af samlet ugentlig fysisk aktivitet af minimum moderat intensitet. Blandt pigerne er der lidt flere i Storstrøms Amt sammenlignet med de to øvrige områder, der aldrig har nogen fysisk aktivitet af minimum moderat intensitet. Drengene i Storstrøms Amt har derimod mere fysisk aktivitet af moderat intensitet set i forhold til den nationale stikprøve og Frederiksberg kommune.
Alkohol:
Det tyder på, at en større andel af drengene fra Frederiksberg kommune og pigerne fra Storstrøms Amt ikke har drukket alkohol indenfor den seneste uge set i forhold til de øvrige områder. Samtidig er der en tendens til, at Frederiksberg kommune også er det område, hvor flest unge drikker over genstandsgrænsen.
Rygning:
I Storstrøms Amt er andelen af dagligrygere lidt højere end i Frederiksberg kommune og i hele landet - særligt blandt drengene. Andelen af lejlighedsrygere er derimod lavere i Storstrøms Amt sammenlignet med de to øvrige områder.
Stoffer:
Her ses forholdsvis store geografiske forskelle - særligt blandt pigerne. På landsplan har 36% af drengene prøvet hash eller andre stoffer. I Storstrøms Amt gælder det for 37%, mens 46% af drengene i Frederiksberg Kommune har prøvet hash eller andre stoffer. Blandt pigerne ser vi et lignende mønster med 29% i den nationale stikprøve, 25% i Storstrøms Amt og hele 45% i Frederiksberg kommune, der nogensinde har prøvet hash eller andre stoffer.