Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Den lokale solarieuge - sidste udkald |
|
Så er det sidste udkald for at være med i ’den lokale solarieuge’. Om to uger går det løs: Med hjælp fra mange lokalforeninger får vi forhåbentlig slukket for rigtig mange solarier i de kommunale bygninger.
Indtil videre har 19 lokalforeninger tilmeldt sig ’den lokale solarieuge’, fem lokalforeninger er allerede i gang, og 13 lokalforeninger har ingen solarier i de kommunale bygninger.
Otte kommuner har slukket solariet
Allerede nu er det lykkes at få otte kommuner til at slukke solarierne i de kommunale bygninger. Det viser, hvor meget indflydelse Kræftens Bekæmpelse lokalforeninger har rundt om i landet. I den nyeste udgave af Sløjfen kan du læse om nogle af de erfaringer, disse lokalforeninger har gjort sig, når de har fået kommunen til at slukke solariet.
Hos Solkampagnen forsøger vi at få et overblik over solariesagen, og vi opfordrer alle til at melde tilbage til os, hvordan status er i jeres kommune. Vi vil også gerne have besked, hvis der slet ikke findes solarier i kommunale bygninger.
Tilmelding
Vil din lokalforening også være med til at lægge pres på lokalpolitikerne i uge 43 og få dem til at slukke for solarierne, så tilmeld jer Den lokale solarieuge. I modtager herefter en solariepakke, der indeholder materialer og vejledning til, hvordan I får solarierne på den lokalpolitiske dagsorden.
Tilmelding til ’Den lokale solarieuge’ kan ske hos Tine Trærup Nygård på ttn@cancer.dk eller 35 25 75 08. Ved tilmelding oplyses lokalforening, navn på kontaktperson, adresse, e-mail og telefonnummer.
Nøgleord på siden: