Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Behandling, som er givet før en operation, kaldes neo-adjuverende. Behandling, som er givet efter en operation, kaldes adjuverende.
Strålebehandling af bløddelssarkomer bruges i disse tilfælde:
- som supplerende behandling før og/eller efter operation
- som eneste behandling, hvis operation ikke er mulig
- for at lindre smerter og hæmme sarkomer, der ikke kan opereres bort
Strålebehandling før operation (neo-adjuverende)
Strålebehandling før operation kan gøre knuden mindre, så operationen ikke bliver så omfattende. Dermed kan f.eks. armen eller benet i flere tilfælde bevares. Brugen af strålebehandling har således medvirket til, at antallet af amputationer er faldet.
Ved at bruge strålebehandling inden operationen kan kirurgen også nøjes med at fjerne en mindre bræmme af rask væv omkring sarkomet. Dermed kan man måske bevare vigtigt væv som pulsårer eller nerver i forbindelse med operationen.
Risikoen for manglende heling og infektion efter operationen er imidlertid større ved strålebehandling før operationen end ved strålebehandling efter operation. Risikoen for operationskomplikationer kan derfor nedsættes ved at vente med strålebehandlingen til efter operationen.
Strålebehandling efter operation (adjuverende)
Efter operationen får man ofte strålebehandling af det opererede område for at fjerne eventuelt tilbageværende kræftceller. Det gælder f.eks. ved bløddelssarkomer i brystkassen og bughulen. Derved nedsættes risikoen for, at kræften kommer igen.
Strålebehandling bruges især, hvis sarkomet har siddet tæt på livsvigtige organer som store kar eller nerver, hvor det ikke har været muligt at fjerne en bræmme af rask væv udenom kræftknuden.
Strålebehandling bruges desuden også ofte ved visse lavmaligne sarkomer, der har tendens til at sprede sig til vævet omkring selve knuden (f.eks. fibrosarkomer).
Strålebehandling efter operation må først sættes i gang, når såret er helet.
Normalt får man ca. 25 strålebehandlinger efter operationen. Selve strålebehandlingen gør ikke ondt og tager kun få minutter hver gang.
Indvendig strålebehandling (brachyterapi)
Man kan også få strålebehandling koncentreret direkte i selve kræftknuden. Strålingen kommer fra små stykker radioaktivt stof (iridium) i tynde rør, som placeres direkte i kræftknuden.
Derved opnår man, at strålingen rammer præcist i det syge væv. Man bliver bedøvet i forbindelse med denne behandling. Indvendig strålebehandling bruges som regel efter operation.
Forberedelser inden strålebehandling
Inden strålebehandlingen skal lægen lokalisere præcist det område, der skal bestråles. Dette gøres ved hjælp af en CT-scanning. Man får også støbt en speciel skal, så man kan ligge i nøjagtig den samme stilling ved hver behandling.
Bivirkninger ved strålebehandling
Mennesker reagerer forskelligt på strålebehandling. Nogle bliver næsten ikke generet af behandlingen, men de fleste får en rødmen af den bestrålede hud (som ved solskoldning). Nogle bliver trætte efter behandlingen.
Bivirkningerne afhænger af, hvilke områder på kroppen der bestråles. Bivirkninger opstår kun i de områder, der bestråles.
Bivirkningerne kan opstå under strålebehandlingen og vare 1-2 uger efter endt behandling. I sjældnere tilfælde kan man få senfølger måneder og år efter, strålebehandlingen er afsluttet.
Strålebehandling og bivirkninger
Om strålebehandling og bivirkninger generelt
Senfølger efter strålebehandling kan være misfarvning, ødem og stive led
Bivirkninger på længere sigt (senfølger) viser sig efter måneder eller år efter endt strålebehandling.
Misfarvet hud
Huden kan blive misfarvet, og vævet kan i nogle tilfælde få en mere fast og hård konsistens.
Stive led
Strålebehandling, der rammer et led, kan gøre leddet stift. For at forebygge dette, er det vigtigt at holde leddet smidigt ved regelmæssig træning.
Lymfødem
Man kan udvikle hævelse på grund af væskeansamling efter strålebehandling, kaldet lymfødem. Det skyldes beskadigelse af lymfebaner- og knuder ved strålebehandlingen, så lymfen i lymfesystemet ikke kan passere og i stedet hober sig op.
Lymfødem kan ikke helbredes, men kan ofte bedres. For at undgå lymfødem i at udvikle sig kan man prøve at:
- undgå infektion og sår i det bestrålede område
- holde huden fugtig med creme
Gode råd og muligheder for behandling af lymfødem:
Lymfødem
Forening for patienter med lymfødem:
DALYFO – Dansk Lymfødem Forening
Til top
Tilbage