Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Ekstern foton-bestråling
Ekstern foton-bestråling er den mest almindelige form for strålebehandling. Bestrålingen foregår med bestråling fra en strålekilde, som bestråler hovedet udefra.
Højgrads tumor
Hvis man er i en god almentilstand og har en påviselig højgrads tumor, får man altid strålebehandling, da der er efterladte kræftceller.
Lavgrads tumor
Hvis operationen derimod viser, at man har en lavgrads tumor, venter man ofte med strålebehandlingen indtil den eventuelt begynder at vokse igen eller giver symptomer, der ikke kan lindres på anden måde.
En almindelig dosering er to Gy om dagen over 25-30 hverdage. I nogle tilfælde får man større doser i et kortere tidsrum.
Strålerne gives som regel fra flere forskellige retninger, så strålerne koncentreres dér, hvor svulsten sidder.
Stereotaktisk strålebehandling
Princippet ved
stereotaktisk strålebehandling er, at strålerne kommer fra mange kilder med forskellig placering, eller at strålekilden hele tiden bevæger sig. På den måde opnås en høj koncentration af stråler ved og lige udenfor svulsten, mens hjernen udenfor kun får lidt eller slet ingen bestråling.
Hvis man giver den form for bestråling skal svulsten være velafgrænset og ikke større end tre til fire cm i diameter. Man kan få
stereotaktisk strålebehandling i en enkelt dosis. Det kaldes stereotaktisk radiokirurgi (SRK), fordi den minder om kirurgisk behandling.
Sidstnævnte gives aldrig til patienter med en primær hjernetumor, hvis målet med behandlingen er at forlænge livet og sikre en rimelig livskvalitet.
Man kan også få
stereotaktisk strålebehandling i flere doser - det kaldes fraktioneret stereotaktisk radioterapi.
Stereotaktisk strålebehandling gives i Danmark på Rigshospitalet og på Århus Universitets hospital.
Bivirkninger ved strålebehandling
Strålebehandling kan give bivirkninger. Nogle kommer tidligt, det vil sige oftest under selve behandlingen eller inden for få uger. Andre kan komme meget sent i op til år efter behandlingen.
Bivirkninger på kort sigt
Ekstern strålebehandling påvirker huden, som ved en solskoldning, og håret falder ofte af i det bestrålede område. Hos 30 til 40 procent vokser håret ud igen.
Andre bivirkninger kan være hovedpine og kvalme, fordi hjernen hæver på grund af strålebehandlingen.
De fleste tåler dog strålebehandlingen godt, og nogle kan passe deres arbejde ved siden af.
Bivirkningerne kan behandles med medicin, og nogle patienter har brug for det. Hovedpine kan behandles med smertestillende tabletter, og der findes også medicin mod kvalmen. En eventuel hævelse af hjernen kan modvirkes med binyrebarkhormoner (steroider).
Bivirkninger på langt sigt
Ekstern foton bestråling kan på lang sigt medføre en demenslignende tilstand, hvor især korttidshukommelsen og koncentrationsevnen kan være nedsat. I sjældne tilfælde kan denne tilstand være så invaliderende, så patienten ikke kan tage vare på sig selv.
Selv om røntgenstråler kan virke helbredende, kan de også yderst sjældent medføre udvikling af en svulst adskillige år efter behandlingen. De svulster, som i meget sjældne tilfælde opstår som følge af røntgenbestråling af hjernen, er i de fleste tilfælde godartede svulster i form af meningeomer.
Læs mere om strålebehandling
Til top
Tilbage