Kræftsygdomme

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Ved mistanke om akut leukæmi, får du taget blodprøver og undersøgt knoglemarven. På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Denne viden kan bruges til at målrette behandlingen, så den bliver mere effektiv.

Hvis din praktiserende læge har mistanke om akut leukæmi, vil du få taget en blodprøve, som bliver sendt til undersøgelse på en laboratorieafdeling på et sygehus. 

 
Blodprøven vil vise, om der er: 

• Nedsat antal af både røde blodlegemer, blodplader og normale hvide blodlegemer 
• Umodne blodceller (blaster) i blodet

Hvis blodprøven bestyrker mistanken om akut leukæmi, skal du også have taget en vævsprøve (biopsi) fra knoglemarven.

Se film om knoglemarvsundersøgelse. 6:06 min.

Knoglemarvsprøve
Som regel får man taget vævsprøven fra knoglemarven ved at lægen suger lidt knoglemarv ud gennem en nål stukket ind i bageste hoftebenskam.
 
Indgrebet tager cirka 15-20 minutter, og inden undersøgelsen bliver man lokalbedøvet.

Læs mere om knoglemarvsundersøgelse 

 
Undersøgelse af knoglemarvens celler
Ved at undersøge knoglemarvens celler på forskellig måde i laboratoriet, kan lægen (patologen) dels stille diagnosen ’akut leukæmi’ med sikkerhed, dels finde ud af hvilken undergruppe af sygdommen, der er tale om. På baggrund af knoglemarvsundersøgelsen kan lægen også give en vis forudsigelse af, hvor gode mulighederne er for behandling.

Knoglemarven undersøges på forskellig måde, f.eks.: 

• Undersøgelse af cellerne i mikroskop
  I mikroskopet kan lægen se, om der er et stort antal syge celler (blaster) i knoglemarven og eventuelt i blodet. Lægen kan desuden skelne mellem forskellige undergrupper af akut leukæmi ved at anvende forskellige farvestoffer på cellerne. 
   
  
• Undersøgelse af kromosomerne i de syge celler
  Med forskellige metoder kan lægen se, om der er forandringer i kromosomerne i de syge celler. Hvor mange og hvilke typer af forandringer der er tilstede i kromosomerne bestemmer, hvilken behandling man bør have. Kromosomforandringerne giver lægen viden om, hvor gode behandlingsmulighederne er. 
   
  
• Undersøgelse af cellernes overfladestruktur
  Ved at undersøge cellernes overflade, kan lægen påvise leukæmicellerne, men også skelne mellem forskellige undergrupper af akut leukæmi. 
  
  
• Undersøgelse af cellernes genstruktur (se illustrationer herunder)
  Når lægen undersøger cellernes genstruktur, ser han/hun efter specifikke genændringer i de syge cellers kromosomer. Disse genetiske ændringer (kromosonændringer) bruger lægen til at skelne mellem forskellige undergrupper af akut leukæmi.
   
  I nogle tilfælde er der tale om genetiske ændringer, der er helt specifikke for de syge celler. I så fald kan det være muligt ret nøjagtigt at følge antallet af syge celler under behandlingen, så lægen kan se, om behandlingen hjælper.
   
  Ændringerne betyder ikke, at akut leukæmi er arvelig.  

 
Billeder af kromosomundersøgelser
Herunder kan du se eksempler på kromosomundersøgelser hos en rask person og patient med akut lymfatisk leukæmi.

 
Rask person:

Fig. 1: 24-farvet kromosom-undersøgelse hos rask person Figur 1 viser en 24-farvet kromosom-undersøgelse, som er normal. Man kan se hvert af de 23 par kromosomer i hver sin farve. Der er to X-kromosomer, som viser, at undersøgelsen er lavet på en kvinde. Man kan endvidere se, at der ikke er byttet rundt på farverne mellem de enkelte kromosom-par.

Fig. 2: Microarry-CGH undersøgelse hos rask person Figur 2 viser en såkaldt microarray-CGH-undersøgelse på samme raske person. Tallene på den lodrette x-akse repræsenter de enkelte kromosom-par. Den grønne linje med de mange prikker omkring sig viser ingen udslag op eller ned. Undersøgelsen er normal.

Patient med akut lymfatisk leukæmi (ALL):

Fig. 3: 24-farvet kromosom-undersøgelse hos person med akut lymfatisk leukæmi  Figur 3 viser en 24-farvet kromosom-undersøgelse, som ikke er normal. Man kan se hvert af de 23 par kromosomer i hver sin farve. Der er et X-kromosom og et Y-kromosom, som viser at undersøgelsen er lavet på en mand.   Man kan endvidere se, at der er byttet rundt på farverne mellem fem enkelte kromosom-par. Det ene kromosom 7 sidder i toppen af det ene kromosom 12. Der er endvidere sket udbytning mellem kromosom 9 og kromosom 22. Endelig sidder der kromosom 6 materiale på det ene kromosom 15.

Fig. 4: Microarray-CGH-undersøgelse  Figur 4 viser en såkaldt microarray-CGH-undersøgelse på samme person med akut lymfatisk leukæmi. Tallene på den lodrette x-akse repræsenterer de enkelte kromosom-par. Den grønne linje med de mange prikker omkring sig viser flere udslag op eller ned. Undersøgelsen er ikke normal.   Man kan se, at i den ene ende af kromosom 6-området er et stort udslag opad, hvilket svarer til præcist til den del af kromosom 6, som sidder ovenpå kromosom 15. Yderligere er der udslag nedad ved kromosom 7 og kromosom 12, som viser præcist, hvad der er tabt på de to kromosomer.

Til top
Tilbage

Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med. ph.d. Jan Maxwell Nørgaard. Akut leukæmi gruppe. Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG) 
Illustrationer: Overlæge Eigil Kjeldsen, Cancercytogenetisk lab., Hæmatologisk Afd. Aarhus Sygehus

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Kræftformer › Kræftsygdomme › Akut leukæmi › Symptomer, undersøgelser og diagnose › Undersøgelser