Sitemap
Del med andre Print

Analyse af blodprøve – dna test

I langt de fleste tilfælde vil en blodprøve/gentest kunne påvise genændringen.

 

Viser blodprøven/gentesten, at du har arvet familiens genændring, er det helt sikkert, at du før eller siden vil udvikle polypper, som medfører tarmkræft, hvis de ikke bliver fjernet. Derfor bør du regelmæssigt få lavet kikkertundersøgelser og senere hen blive opereret. Det samme gælder andre i familien, der har arvet genændringen.

 
Hvis man ikke kan finde gen-ændringen
I langt de fleste familier kan man finde genændringen, men i nogle er det ikke muligt. Det betyder desværre ikke, at man så ikke har polypose, men snarere, at de nuværende dna-analyser ikke kan påvise alle tilfælde. Det skyldes dels, at metoden endnu ikke er god nok til at finde alle genændringer, dels at andre gener end polypose-genet kan medføre sygdommen.

Der arbejdes hele tiden på at udvikle nye metoder og finde nye gener, så en dag vil man kunne opdage næsten alle tilfælde af polypose med dna-analyse.


Hvis du ønsker gentest
Hvis du ønsker at blive gentestet eller vil vide mere om sygdommen, kan du bede din læge om at blive henvist til et genetisk rådgivningscenter. Her kan du få rådgivning og information om sygdommen og diskutere
fordele og ulemper ved dna-test. Læs mere:

Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?

 

Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og overlæge dr.med. Iben Holten
Kilde: Overlæge, dr.med. Steffen Bülow

Sidst ændret: 25-05-2011


 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen