Hvis nyrekræften har spredt sig uden for nyren, er der flere forskellige behandlingsmetoder, der kan komme på tale:
- Operation af en eller flere metastaser
- Stereotaktisk strålebehandling
- Immunterapi med interferon-alfa og interleukin-2
- Operation efter immunterapi af nyrekræft med spredning
- Behandling med proteinkinasehæmmere
Operation af en eller flere metastaser
I nogle tilfælde, hvor kræften har spredt sig uden for nyren med kun en enkelt velafgrænset metastase (f.eks. i den ene lunge), er det muligt at fjerne metastasen ved en operation. Metastasen kan eventuelt fjernes samtidig med selve nyreoperationen.
Det er i nogle tilfælde muligt at få bortopereret flere metastaser, hvis lægen kan fjerne dem helt ved operation.
Stereotaktisk strålebehandling (lokal strålebehandling)
Stereotaktisk strålebehandling kan være en mulighed, hvis man kun har meget få og små metastaser.
Ved stereotaktisk strålebehandling får man én enkelt eller få koncentrerede behandlinger med højdosis røntgenstråling mod et lille lokaliseret område.
Metoden bruges som standardbehandling, hvis man har en til to hjernemetastaser, der ikke skal fjernes ved operation.
Stereotaktisk strålebehandling kan også bruges ved spredning til andre organer end hjernen
Stereotaktisk strålebehandling
Immunterapi med interferon-alfa og interleukin-2
Stofferne interferon-alfa og interleukin-2 (IL2) er proteiner, som dannes naturligt i kroppen i små mængder, men som også kan fremstilles i et laboratorium. Stofferne kaldes cytokiner, og man mener, at stofferne virker ved at stimulere kroppens eget immunforsvar til at ødelægge kræftcellerne.
Immunterapi af nyrekræft sættes først i gang, når man har fået påvist spredning af sygdommen, og er kun egnet til visse patienter.
Immunterapi kan komme på tale, hvis man:
- ikke er påvirket af sygdommen
- ikke har knoglemetastaser
- ikke har udtalt blodmangel på grund af sygdommen
Behandlingen er en standardbehandling (ikke forsøgsbehandling) og kan tilbydes cirka 15-20 procent af alle nyrekræftpatienter med spredning. Cirka otte procent kan opnå overlevelse af mange års varighed og opfattes da som helbredte.
Behandling virker bedst, hvis der er tale om spredning til lunger eller lymfeknuder.
Man får Interferon-alfa og Interleukin-2 i kombination. Som regel får man behandlingen som en indsprøjtning under huden.
Det er almindeligt, man får immunterapi i op til seks måneder, alt efter om behandlingen virker.
Behandlingen foregår på urologisk afdeling på Rigshospitalet og de onkologiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Herlev Hospital.
Bivirkninger ved immunterapi med interferon-alfa og interleukin-2
Bivirkningerne ved immunterapi kan være alvorlige og afhænger af dosis. De hyppigste bivirkninger er influenzalignende symptomer, træthed og manglende energi samt kvalme og opkastninger og manglende appetit.
Der kan opstå andre bivirkninger, blandt andet depression, midlertidigt hårtab, midlertidig eller permanent nedsat evne til at få børn samt midlertidig påvirkning af hjerte og blodtryk.
De fleste bivirkninger forsvinder, når behandlingen er afsluttet.
Man forsker i at finde nye kombinationer med immunterapi i håb om at øge effektiviteten og/eller mindske bivirkningerne ved behandlingen.
Til top
Operation efter immunterapi af nyrekræft med spredning
I Danmark diskuterer man, om man skal fjerne den kræftsyge nyre før eller efter immunbehandling. I udlandet får man som standard fjernet den syge nyre inden immunterapi, da studier har vist en lille forbedring i behandlingseffekten ved denne metode. De fleste steder i Danmark praktiserer man også denne holdning.
Der kan være forhold hos den enkelte, der taler for, at man først behandles med immunbehandling, og medfører dette, at metastaserne (spredningen af kræften) forsvinder, bliver man efterfølgende tilbudt at få fjernet nyren.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Interferon-alfa (Multiferon®)
Interleukin-2 (hedder også aldesleukin) (Proleukin®)
Bevacizumab og everolimus kan øge overlevelsen
Eksperter i er enige om, at stofferne bevacizumab (Avastin®) og everolimus (Afinitor®) øger overlevelsen, selvom man ikke med sikkerhed har kunnet fastlægge størrelsen af overlevelsesgevinsten.
Patienter, som får bevacizumab sammen med immunterapi, kan se frem til dobbelt så lang tid, uden at kræften vokser, sammenlignet med patienter, der kun får immunterapi.
Hvis der kommer tilbagefald, er det stadig muligt at gøre en forskel. Everolimus kan nemlig nedsætte væksten af kræft og fordobler tiden til, at kræften på ny forværres sammenlignet med patienter, der får placebo.
Bevacizumab hæmmer dannelsen af nye blodkar i kræftknuder. Everolimus angriber et protein (mTOR), som er nødvendig for, at kræften kan vokse. En anden mTOR-hæmmer er temosirolimus.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Everolimus (Afinitor®)
Bevacizumab (Avastin®)
Temsirolimus (Torisol®)
Udvikling af medicin mod nyrecancer som alternativ til immunterapi
Siden 2003 er der sket et gennembrud i udviklingen af medicinske midler mod nyrecancer som er alternativer til immunterapi. Fælles for disse midler er, at de hæmmer processer i cancercellers vækstforhold, og derfor kaldes de proteinkinasehæmmere.
Da behandlingerne er rettet mod veldefinerede processer, kalder man behandlingen targeteret (target=mål). I Danmark er der indtil nu godkendt flere af disse såkaldt targeterede behandlinger, og endnu flere lægemidler vil formentlig blive godkendt de kommende år. Dette har øget mulighederne for medicinsk behandling og forlænget overlevelsen af nyrecancer.
Behandling med proteinkinasehæmmere
Behandling med proteinkinasehæmmere kan komme på tale, hvis kræften ikke kan fjernes ved operation og/eller har spredt sig til andre organer.
Behandling med proteinkinasehæmmere er den standardbehandling, som hovedparten af patienter med spredt sygdom bliver tilbudt.
Proteinkinasehæmmere kan ikke helbrede nyrekræft, men kan udskyde den tid, der går, før sygdommen forværres med gennemsnitligt seks måneder.
Man kan blive tilbudt behandling med proteinkinasehæmmere, hvis:
- lægen skønner, at behandling med immunterapi (alfa-inteferon og interleukin-2) ikke vil have effekt eller at proteinkinasehæmmere vil have bedst effekt på sygdommen
- immunterapi ikke længere virker
- man ikke tåler immunterapi
Behandlingen med proteinkinasehæmmere har oftest færre bivirkninger end immunterapi.
Man kan fortsætte med behandlingen, så længe man har fordel af den og ikke har for mange bivirkninger.
Lægen vurderer behandlingens effekt ved at måle kræftens størrelse ved en CT-scanning hver tredje eller hver fjerde måned og ved hjælp af blodprøver.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Sunitinib (Sutent®)
Sorafenib (Nexavar®)
Pazopanib (Votrient®)
Til top Tilbage