Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
På baggrund af alle resultaterne af undersøgelserne kan lægen stille den endelige diagnose på lungekræft og dermed tilbyde den bedst egnede behandling.
Almindelig lægeundersøgelse
Hvis man har lungekræft i en tidlig fase, vil lægen sjældent kunne opdage det ved en almindelig lægeundersøgelse. Det er vigtigt at fortælle lægen om alle symptomer. Ved mistanke om kræft i lungerne får man som regel først taget et røntgenbillede af lungerne.
Røntgenundersøgelse
Et røntgenbillede af brystkassen viser lungerne, lungehinden, hjertet og hovedpulsåren, rummet mellem lungerne (dvs. brystskillevæggen ’mediastinum’). Billedet viser også knoglerne, der omgiver brystkassen, dvs. ribben, brystben, kraveben, skulderblade og hvirvelsøjle.
Der tages altid et billede forfra og et fra siden. Hvis røntgenbilledet viser ’en skygge’ (et infiltrat), er det vigtigt at gøre lægen opmærksom på, om man tidligere har fået taget røntgenbilleder af brystkassen.
Tidligere billeder kan nemlig afgøre, om ’skyggen’ er ny. Skygger, der har holdt sig uændrede i et år eller længere tid, er ikke kræft og kræver derfor normalt ikke yderligere undersøgelser.
Hvis et røntgenbillede derimod viser en skygge, der ikke har været der tidligere, skal man undersøges nøjere.
En skygge på røntgenbilledet behøver ikke være kræft
En skygge på et røntgenbillede kan have flere årsager end kræft. Det kan også være betændelse, en godartet knude, tuberkulose eller andre lungesygdomme.
Røntgenundersøgelser
Pakkeforløb for lungekræft ved fortsat mistanke om kræft
Hvis røntgenlægen mener, at en ’skygge’ (et infiltrat) på røntgenbillderne kan skyldes lungekræft, aktiveres pakkeforløbet for lungekræft.
Pakken omfatter flere undersøgelser. De første undersøgelser skal klarlægge, om der er tale om lungekræft. Hvis det er tilfældet, skal flere undersøgelser vise, hvilken type lungekræft det er, og om den har spredt sig.
Aktiveres pakkeforløbet, skal der inden for højst tre dage indledes et undersøgelsesprogram, der omfatter CT-scanning af brystkassen, lungefunktionsundersøgelse og bronkoskopi med vævsprøve (biopsi) og undersøgelse af lymfeknuder.
Pakkeforløb for kræft
CT-scanning af brystkassen
CT-scanningen viser en tredimensionel afbildning af brystkassen og den øvre del af mave/bughule. Den viser langt bedre end en almindelig røntgenundersøgelse, om der er tale om kræft, hvor den er lokaliseret, om den har bredt sig til lymfeknuderne i brystskillevæggen, eller om den vokser ind i brystvæggen, ribben eller hvirvelsøjle. Scanningen kan også vise, om der er tegn på spredning (metastaser) til lever, bugspytkirtel og binyrer.
CT-scanning
Vævsprøve (biopsi) kan vise typen af lungekræft
Diagnosen lungekræft kan først endelig stilles ved at undersøge en vævsprøve i mikroskop. Vævsprøven kan desuden vise, hvilken kræfttype der er tale om.
Hvordan man får taget vævsprøven afhænger af, hvor i lungen kræften sidder. Det kan enten ske ved bronkoskopi eller ved lungebiopsi, der udføres ved at en lang nål føres ind gennem hud og brystvæg. Undersøgelserne foregår i lokal bedøvelse.
Vævsprøverne sendes til mikroskopi, og der må maksimalt gå fire hverdage, før man får svar på prøven.
Lungekræft kan være småcellet eller ikke-småcellet. Ikke-småcellet lungekræft omfatter typerne storcellet, planocellulær og adenocarcinom. Behandlingen er forskellig for de forskellige typer.
Vævsprøve (biopsi)
Diagnose på lungekræft
Vævsprøve taget ved kikkertundersøgelse (bronkoskopi)
Bronkoskopi er en undersøgelse, hvor lægen med en tynd bøjelig kikkertslange (et bronkoskop) ser ned i lungernes luftrør (bronkier). Undersøgelsen foregår normalt i lokal bedøvelse.
Kikkerten føres ned gennem næsen. Ved hjælp af en tang, der føres ned gennem bronkoskopet, tager lægen en vævsprøve fra knuden.
I samme forbindelse undersøger lægen de lymfeknuder, der ligger langs luftrør og hovedbronkier. Det sker ved hjælp af et særligt bronkoskop, der er forsynet med en ultralydsonde i spidsen – undersøgelsen kaldes også EBUS.
Lægen tager nålebiopsier fra alle unormalt forstørrede lymfeknuder. Mere end halvdelen af al lungekræft kan ses med et bronkoskop.
Bronkoskopi
 |
Ved en lungebiopsi føres en
tynd nål gennem brystvæggen.
Undersøgelsen foregår i
lokalbedøvelse. |
Vævsprøve taget gennem huden (lungebiopsi)
Det er ikke altid, at lægen kan nå knuden med et bronkoskop. En anden mulighed er da i lokalbedøvelse at tage en vævsprøve gennem huden med en lang, tynd nål.
For at lave undersøgelsen så præcist som muligt foretages den ved hjælp af røntgengennemlysning eller CT-scanning. Biopsien tages i lokalbedøvelse (af hud og brystvæg).
Hos cirka 20 procent af patienter, der får foretaget lungebiopsi, kommer der en smule luft ind i lungesækken (pneumothorax) ved undersøgelsen. Det kan i nogle tilfælde blive nødvendigt at lægge et dræn for at få tømt luften ud.
Både lungebiopsi og bronkoskopi er forbundet med en lille risiko for, at der kommer blødninger, eller at lungen punkterer. Det er dog kun sjældent alvorligt.
Til top
Undersøgelser for spredning omkring lungerne
En række undersøgelser kan vise, om lungekræften har spredt sig til områder i nærheden af lungerne.
Lungekræft kan vokse ind i lungehinden, ribbenene eller spiserøret. Den kan også sprede sig til lymfeknuderne, der findes i rummet mellem de to lunger.
Vævsprøverne kan tages fra:
- Lymfeknuderne (mediastinoskopi)
- Væsken mellem lungehinderne (pleuracentese)
- Lungehulen (thorakoskopi)
Prøverne sendes til mikroskopi for at undersøge, om de indeholder kræftceller. Der går maksimalt fire hverdage, før man får svar på undersøgelser af vævsprøver.
Undersøgelse af lymfeknuderne (mediastinoskopi)
Mediastinoskopi benyttes som supplement til EBUS-undersøgelsen før operation for at vurdere, om sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne i brystskillevæggen (mediastinum).
Ved undersøgelsen føres et kikkertrør gennem et lille hul på forsiden af halsen lige over brystbenet ned bagved brystbenet.
Lægen kan tage vævsprøver fra lymfeknuderne mellem lungerne. Lymfeknuderne er ofte det første sted, som lungekræft spreder sig til. Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse under en kort indlæggelse.
Undersøgelse af væske mellem lungehinderne (pleuracentese)
En væskeansamling mellem lungehinderne (pleura) kan være et symptom på lungekræft. For at undersøge det nærmere må lidt af væsken tømmes ud med en kanyle. Det foregår i lokalbedøvelse og i siddende stilling. Ved undersøgelsen bruger lægen sædvanligvis ultralyd for præcist at se, hvor væskeansamlingen er.
Kikkerkundersøgelse af lungehulen (thorakoskopi)
En thorakoskopi er en kikkertundersøgelse, hvor lægen ser ind i lungehulen. Forinden lukkes lidt luft ind, så der opstår et hulrum mellem brystvæg og lunge, og herfra kan lægen så se på lunge og lungehinder.
Undersøgelsen foregår i fuld- eller lokalbedøvelse ved, at lægen lægger et lille snit, hvorefter kikkertrøret føres ind i lungehulen. Lægen kan via kikkerten tage en vævsprøve.
Tidsfrister for undersøgelser og behandling
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
Pakkeforløb for kræft
Til top
Tilbage