Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Den første undersøgelse er en almindelig gynækologisk undersøgelse, for at lægen kan se, om skeden, livmoderen, blæren og endetarmen er normale.
Lægen vil specielt føle efter, om livmoderen har en normal størrelse, og om der er tegn på kræft uden for livmoderen.
Hvis der er mistanke om kræft, skal din praktiserende læge skrive det på henvisningen til speciallægen.
Du skal herefter indkaldes inden for tre døgn (hverdage) til yderligere undersøgelser.
Gynækologisk undersøgelse med ultralydsscanning
Den gynækologiske speciallæge foretager en ultralydsscanning af livmoderen via skeden for at måle slimhindens tykkelse. Undersøgelsen med ultralyd gør ikke ondt.
Vævsprøve fra livmoderslimhinden
Det kan kun afgøres, om der er tale om kræft ved at undersøge væv fra livmoderslimhinden i mikroskop. Kræft i livmoderen kan ikke afsløres ved screening for kræft i livmoderhalsen eller ved en almindelig gynækologisk undersøgelse.
Man kan få taget en vævsprøve på flere forskellige måder:
Vævsprøve ved 'udsugning'
Via et lille kateter – som føres op gennem livmoderhalsen – suges væv ud fra livmoderen. Man kan få foretaget vævsprøven ambulant. De fleste kvinder oplever udsugningen som ubehagelig og det kan være ledsaget af kraftige ’menstruationssmerter’.
Risikoen for komplikationer til udsugningen er uhyre lille. Der kan opstå betændelse i dagene efter indgrebet, hvilket vil vise sig som smerter, alment ubehag, udflåd og forhøjet temperatur.
Vævsprøve via kikkert
Man kan også få taget en vævsprøve ved, at lægen fører en lille kikkert op i livmoderen via skeden og livmoderhalsen (hysteroskopi). Ved denne undersøgelse kommer man normalt i fuld bedøvelse, men den kan også gøres i lokalbedøvelse.
Vævsprøve ved udskrabning
Udskrabning er en tredje metode til at tage vævsprøve fra livmoderen. Metoden benyttes dog ikke så meget længere, fordi den ofte kræver indlæggelse og fuld bedøvelse.
 |
Ved en udsugning vil lægen tage et sug fra livmoderens slimhinde med et sugekateter.
En undersøgelse af vævsprøven under mikroskop kan afsløre, om der er tale om kræft eller ej. |
Svar på vævsprøve efter ca. en uge
Vævsprøven fra livmoderen bliver sendt til nærmere undersøgelse. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller tilstede, og i så fald, hvilken type kræft det drejer sig om. Der går som regel en uge, før man får svar, da vævet skal forarbejdes på forskellig måde, inden det kan undersøges i mikroskopet.
Måling af kræftknuden før operation
Før operation bliver man undersøgt med ultralydsscanning. Lægen kan ved scanningen måle størrelsen af kræftknuden og undersøge, om der er tegn på, at sygdommen har spredt sig til andre organer.
Undersøgelse for spredning
Inden en operation får man som regel også røntgenfotograferet brystkassen. Dels for at se, om hjerte og lunger fungerer normalt inden bedøvelsen, og dels for at undersøge, om sygdommen har spredt sig til lungerne.
Har lægen mistanke om, at sygdommen har spredt sig, kan det være nødvendigt med supplerende undersøgelser.
Det kan være ultralyds- og CT- eller MR-scanninger af hele bughulen og bækkenet eller røntgenundersøgelser af nyrer og tarm.
Læs mere om de enkelte undersøgelser:
Gynækologiske undersøgelse
Vævsprøver
Ultralydsscanning
CT-scanning
MR-scanning
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Til top
Tilbage