Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Typer af kræft i skjoldbruskkirtlen
Hvis lægen finder en knude, tager han vævsprøver (biopsier) af den og sender den til nærmere undersøgelse under mikroskop (mikroskopi). I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller tilstede, og i så fald hvilken type kræft, det drejer sig om.
Der findes flere forskellige typer af kræft i skjoldbruskkirtlen, som har navn efter hvor kræften udvikler sig fra:
Papillifere og follikulære carcinomer er de mest almindelige former for kræft i skjoldbruskkirtlen. Begge typer opstår i de celler, der danner stofskiftehormon. De ses typisk hos personer i 40-50-års-alderen.
Papillifere carcinomer
Navnet kommer af, at kræftvævet i knuden er opbygget af fligede strukturer, heraf ordet papillifere. De udgør omkring 50-70 procent af alle kræftknuder i skjoldbruskkirtlen.
Papillifere carcinomer har en tendens til at sprede sig via lymfekar inden for kirtlen. Det betyder, at der ofte er knuder flere steder i skjoldbruskkirtlen, og at der i mere end en tredjedel af tilfældene er spredning til lymfeknuder på halsen. Papillifere carcinomer spreder sig kun sjældent til andre organer.
Follikulære carcinomer
Navnet kommer af, at kræftvævet i knuden er opbygget af celler, som danner strukturer med hulrum (follikler). De udgør omkring 15-20 procent af alle kræftknuder i skjoldbruskkirtlen.
Follikulære carcinomer adskiller sig fra de papillifere carcinomer ved sjældent at sprede sig til lymfeknuder. Derimod spreder de sig oftere gennem blodkar til lungerne og knoglerne. Kræften har dog sjældent spredt sig, hvis den bliver opdaget i et tidligt stadium.
Medullære carcinomer
De medullære carcinomer kommer fra de såkaldte parafollikulære celler (C-celler) i skjoldbruskkirtlen. De parafollikulære celler danner hormonet calcitonin, der regulerer indholdet af kalk i blodet.
De parafollikulære celler udgør kun fem til ti procent af tilfældene af kræft i skjoldbruskkirtlen. Denne type kræft i skjoldbruskkirtlen kan være arvelig, hvilket undersøges med en blodprøve.
Medullære carcinomer kan sprede sig til de lokale lymfeknuder, lunger, knogler og lever.
Lavt differentieret (insular) carcinom
Det er en sjælden tumor, der udgør mindre end fem procent af alle kræftknuder.
Udifferentierede/anaplastiske carcinomer
Det er en meget aggressiv kræftform, og den udgør cirka ti procent af tilfældene. Svulsten kan vokse meget hurtig (uger), og kan give synke- og åndedrætsbesvær.
Lymfom og sarkom (sjældne typer)
Lymfomer udgør mindre end fem procent af alle svulster i skjoldbruskkirtlen. Lymfom i skjoldbruskkirtlen ligner lymfekræft og opfører sig på samme måde.
Lymfekræft
Undersøgelser til at stadieinddele kræft i skjoldbruskkirtlen
Af hensyn til behandlingen er det vigtigt at vide, hvor stor kræftknuden er, hvor dybt den vokser, og hvor meget den har spredt sig.
Forskellige undersøgelser hjælper lægerne til at stille diagnosen og fastslå sygdommens stadium.
Lægen danner sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse, og dette kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.
Ved at studere kræftcellerne i mikroskop kan lægen vurdere, hvilken type cellerne er. Man bliver også ultralydsscannet og røntgenfotograferet, så lægen kan måle størrelsen af kræftknuden og undersøge, om der er tegn på, at sygdommen har spredt sig til andre organer.
System til stadieinddeling
Kræft i skjoldbruskkirtlen inddeles i fire stadier. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling, der vil have den bedste effekt. Systemet til stadieinddelingen beskriver, hvor udbredt kræften er.
Stadieinddeling ved kræft i skjoldbruskkirtlen:
Stadium 1-4
Stadieinddeling beskriver, hvor aggressiv kræften er. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.
Stadieinddelingen siger også noget om mulighederne for at blive helbredt. Stadieinddeling betyder desuden, at lægen kan kontrollere effektiviteten af den givne behandling.
De fleste kræftformer inddeles i fire stadier, afhængigt af hvor meget sygdommen har bredt sig i kroppen. Stadieinddelingen følger internationale retningslinier.
Ved kræft i skjoldbruskkirtlen anvendes stadieinddeling 1 til 4 af sygdomsspredning. Til stadieinddeling anvendes også TNM-systemet.
Stadieinddeling af forskellige typer kræft i skjoldbruskkirtlen:
Papillifere og follikulære carcinomer hos patienter under 45 år
Stadium 1 Ingen spredning til andre dele af kroppen (metastaser)
Stadium 2 Spredning til andre dele af kroppen (metastaser)
Der findes ikke stadium 3 eller 4 for denne type patienter
Papillifere eller follikulære carcinomer hos patienter på 45 år og derover samt medullære carcinomer
Stadium 1 Kræftknuden er mindre end 2 cm og findes kun i skjoldbruskkirtlen
Stadium 2 Kræftknuden er mellem 2 og 4 cm og findes kun i skjoldbruskkirtlen
Stadium 3 Kræftknuden er større end 4 cm og findes kun i skjoldbruskkirtlen eller har en hvilken som helst størrelse og har spredt sig lige uden for kirtlen eller lymfeknuder på halsen tæt på
Stadium 4A Kræftknuden har spredt sig til vævet omkring skjoldbruskkirtlen og/eller til lymfeknuder på halsen eller opadtil på brystkassen
Stadium 4B Kræften har spredt sig yderligere på halsen eller brystkassen og eventuelt til lymfeknuder
Stadium 4C Kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, oftest til lunger eller knogler
Anaplastiske carcinomer (udifferentierede)
Hvis man har anaplastisk carcinom i skjoldbruskkirtlen er det altid stadium 4
Stadium 4 underinddeles, afhængigt af hvor meget kræften har spredt sig
Stadium 4A Kræften findes kun i skjoldbruskkirtlen og muligvis i lymfeknuder
Stadium 4B Kræften har spredt sig til halsen og muligvis i lymfeknuder
Stadium 4C Kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, oftest til lunger og knogler
Læs mere om stadieinddeling af kræftsygdomme:
Stadieinddeling
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan eventuelt kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan eventuelt deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.
Her kan du få hjælp:
Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.
Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient.
Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Til top
Tilbage