Sitemap
Del med andre Print

Kemoterapi når anti-hormonbehandling ikke har effekt

Hvis prostatakræften har spredt sig til andre dele af kroppen, kan man nogle gange få behandling med kemoterapi. Kemoterapi anvendes især, når anti-hormonbehandling ikke har effekt.


  

Kosttilskud og kemoterapi 
 

Fortæl din læge, hvis du tager kosttilskud, da nogle kosttilskud kan påvirke behandlingen med kemoterapi negativt.

Naturlægemidler og kosttilskuds indvirkning på kemoterapi og anti-hormonbehandling

 

Der kan være tale om forskellige typer kemoterapi ved prostatakræft, men Docetaxel (Taxotere®) er det mest brugte stof. Stoffet kan lindre symptomerne hos en del patienter og kan desuden forlænge levetiden i en begrænset periode.

Kemoterapi har – udover på knoglesmerter – ofte en god effekt, hvis man har fået hævede ben og hævede kønsorganer (lymfødem) på grund af spredning til de nærtliggende lymfeknuder.

Bivirkingerne til kemoterapi kan være kvalme, træthed, blodmangel, nedsat immunforsvar, hårtab samt hud- og neglepåvirkning.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Docetaxel

 
Kemoterapi, der kan forlænge overlevelsen ved spredning, godkendt i Danmark
En ny type kemoterapi cabazitaxel (Jevtana®) kan forlænge overlevelsen, når kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, og hormonbehandling ikke længere har effekt. Det anvendes til patienter, der tidligere har fået kemoterapi med docetaxel.

Cabazitaxel gives én gang hver tredje uge som væske i et drop i en vene. Det anvendes i kombination med binyrebarkhormon tabletter, som tages dagligt i løbet af hele behandlingen.

Cabazitaxel tilhører en gruppe lægemidler mod kræft, der er kendt som 'taxaner'. Cabazitaxel virker ved at hæmme kræftcellernes evne til at dele sig.

De hyppigste bivirkninger er blodmangel (lavt antal røde og hvide blodlegemer samt blodplader) og diarré. 

Ny behandling til danske prostatakræftpatienter
Kræftens Bekæmpelses nyhedsartikel

Yderligere oplysninger om cabazitaxel på EMA´s hjemmeside
The European Medicines Agency (EMA) er ansvarlig for den videnskabelige vurdering af medicin, der skal godkendes til brug i den Europæiske Union.

Hvad er kemoterapi?

Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.

Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.

Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.

Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.

Kemoterapi

Til top
Tilbage


Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre. Dansk Prostatacancer Udvalg (DAPROCA), Uro-Onkologisk Forum, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 16-04-2012


 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen