Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kontrol ved spiserørskræft |
|
Efter du er færdig med behandling for spiserørskræft, bliver du tilbudt at gå til kontrol på hospitalet.
Når man har afsluttet sin behandling, bliver man som regel tilbudt at møde til kontrol på hospitalet. Kontrollen foregår oftest ambulant, hvilket vil sige, at man ikke skal indlægges.
Kontrol efter operation for spiserørskræft foregår ikke nødvendigvis ens på forskellige hospitaler i Danmark.
I starten går man til regelmæssig kontrol med få måneders mellemrum og siden med længere intervaller.
Hvad sker der ved kontrolbesøg?
Ved kontrolbesøgene taler man med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen. Lægen vil ofte foretage en almen undersøgelse, og i nogle tilfælde får man undersøgt synkefunktionen.
Vær opmærksom på kroppens signaler
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt lægen.
Symptomer på tilbagefald kan være:
- Smerter i brystet
- Synkebesvær
- Vægttab uden grund
En kvinde fortæller:
Man synes, at når man er i behandling, så sker der noget. Der kæmpes for, at kræften skal forsvinde. Men så er det, den svære tid kommer: Ventetid på kontrol. Jeg tror altid det vil være svært.
Jeg skal selv til kontrol nu – og så kommer perioden for mig, hvor jeg føler, at jeg har alle mulige symptomer.
Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god ide at skrive sine spørgsmål ned i forvejen.
Bivirkninger eller gener
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
Hvis man har fået fjernet struben
Hvis man har problemer efter at have fået fjernet struben, kan man ofte få gode råd om de problemer, man har samt blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler
Man kan også få at vide, hvor man kan få gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler.
Vurdering af behandling
Ved kontrolbesøget har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis der har været tale om en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det ligeledes vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.
Hvor foregår kontrollen?
Har man fået kemoterapi eller strålebehandling, bliver man kontrolleret på onkologisk afdeling.
Er man blevet opereret, foregår kontrollen på kirurgisk afdeling. Cirka en uge efter udskrivelsen bliver man ringet op af en sygeplejerske fra kirurgisk afdeling, som hører, om alt er i orden. Derefter møder man til kontrol på hospitalet.
Til top
Gode råd om at gå til kontrol
-
Inden du afslutter behandlingen, så tal med lægen om, hvor tit du skal komme til kontrol og hvilke undersøgelser, du skal igennem ved kontrolbesøgene.
-
Spørg om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår.
-
Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste kontrol og giv denne viden videre til lægen.
-
Tag en pårørende eller en ven med til kontrolbesøgene - det er en god støtte for mange.
Læs mere:
At være i kontrolforløb
Læs om at gå til kontrol og få gode råd om genoptræning, motion, kost, seksualitet og senfølger efter kræft.
Arbejde og pension
Læs om sygedagpenge og pension samt om mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på forskellige vilkår.
Til top
Tilbage
Tekst: Shanta Maria Thacker og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Den danske Esophagus-, Cardia- og Ventrikel Cancer gruppe (DECV), Danske Multidisciplinære Cancer grupper (DMCG). Overlæge, dr.med. Lone S. Jensen, overlæge Ph.D. Marianne Nordsmark.
Sidst ændret: 20-12-2010
Nøgleord på siden: