Sitemap
Del med andre Print

Behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er først og fremmest kemoterapi, som kan suppleres med behandling med antistoffer.
 

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) kan ikke helbredes, men behandlingen fører ofte til årelange perioder uden symptomer på sygdommen.

 
Hvornår skal man i behandling?
Nogle oplever ingen symptomer på CLL og behøver derfor ingen behandling. Hvis man får symptomer, som f.eks. ekstrem træthed og blodmangel, vurderer lægerne, om man skal påbegynde behandling.

Hvornår skal man behandles for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)?

 
Kemoterapi
Behandlingen for CLL vil næsten altid bestå af kemoterapi. Alt efter symptomernes sværhedsgrad og ens almene tilstand får man enten enkeltstof- eller kombinationsbehandling. 

Kemoterapi ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

 
Antistoffer
Antistoffer rettet mod leukæmicellerne har dokumenteret effekt sammen med intensiv kemoterapi ved CLL. Antistofferne virker ved at få immunforsvaret til at bekæmpe leukæmicellerne.

Antistoffer ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

 
Binyrebarkhormon
I visse tilfælde bliver man behandlet med binyrebarkhormon (Prednisolon®). Det gælder især, hvis ens immunforsvar ikke fungerer, som det skal.

Binyrebarkhormon ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

 
Stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation)
Hvis man er under 70 år, og kemoterapien ikke længere virker, kan man måske tilbydes stamcelletransplantation.

Stamcelletransplantation ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

 
Forsøgsbehandling
Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kaldes også 'kliniske forsøg' eller 'protokollerede forsøg'.

Forsøgsbehandling ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Bivirkninger og senfølger
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød.

Kost til kræftpatienter
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud.

Motion for kræftpatienter
Find ud af hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling. 

Kræft og seksualitet
Myter, fakta og gode råd.

 


Tilbage 



Tekst: Pernille Vigild og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, overlæge, dr.med. Christian Geisler. Dansk lymfomgruppe. Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG)

 

Sidst ændret: 17-05-2013


 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen