Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Succes i høje toner
Knap 400 tilskuere i Nakskov Teatersal havde en herlig lørdag aften den 18. april, hvor De 3 Kgl. Tenorer i skikkelse af John Venning, Peter Steen Andersen og Magnus Gislason samt sopranen Anne Kleinstrup og pianisten Carol Conrad skabte en kulturel succes – og det endda i høje toner.
Men, der var ikke kun tale om skønsang, men så sandelig også om en slags totalteater, hvor publikum i den grad blev inddraget. Der blev grinet, måbet, lyttet, sunget med og ikke mindst klappet, så det var en lyst. Det var et forholdsvis dyrt arrangement, men takket være gode og gavmilde, lokale sponsorer kastede arrangementet mindst 25.000 kroner af sig.
Indsendt af Jens Bang, Lolland Lokalforening
Naturvandring
Efter en naturvandring med 58 deltagere i den skønne ådal ved Simested i Vesthimmerland,
blev der solgt kaffe og kage i haven hos Margrethe Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i Kræftens Bekæm-pelse.
Turen var arrangeret af "Gå i gang", som er et samarbejde mellem DGI, Kræf-tens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Gigtforeningen.
Pengene fra kaffebordet gik ubeskåret til det lokale arbejde i Kræftens Bekæmpelse i Vesthimmerlands Kommune.
Indsendt af Inge Kragelund, Vesthimmerlands Lokalforening
Golfmatch i Juelsminde
Søndag den 26. maj spillede Juelsminde Golfklub i samarbejde med Juelsminde Lokalforening golfmatch til fordel for Kræftens Bekæmpelse.
Matchfee gik til fordel for sagen. Endvidere havde mange givet gaver, der blev bortaktionerede eller spillet bort ved bankospil.
Det blev en rigtig fin dag og der kunne sendes ca. kr. 13.400 til Kræftens Bekæmpelse fortæller formanden for Juelsminde Lokalforening Kirsten Blume Schmidt.
Indsendt af Kirsten Blume Schmidt
Torvemesse i Hornsyld

Juelsminde Lokalforening deltog sammen Hornsyld Erhversforening i en torvemesse, hvor Lokalforeningen fik en stand mod at stå for at uddele indgangsbilletter. Lokalforeningen afholdte en konkurrence om donerede gaver.
Det var et fint ar-rangement, hvor frivillgefra lokalforeningen fik god kontakt med mange besøgende, uddelte for-eningens brochurer og indmeldelsesblanketter.
Indsendt af Kirsten Blume Schmidt Juelsminde Lokalforening
Kronprinsesse Mary åbnede Solkampagnen 2009
Den 28. april deltog Kronprinsessen i et imponerende modeshow med UV-beskyttende tøj på Teknologisk Institut i Taastrup, som led i åbningen af årets Solkampagne. Modeshowet viste, at UV-beskyttende tøj hverken behøver være kedeligt eller usexet.
I slutningen af maj tog cirka 350 frivillige rundt i landets børnehaver for at fortælle personale og børn, hvordan de kan beskytte sig i solen. Hvert barn fik lov til at fremstille et UV-følsomt armbånd, som skifter farve, når der er UV-stråling i solen, og de frivillige tog en snak med lederen om at vedtage en solpolitik.
Læs mere på www.skrunedforsolen.dk/frivillig under ”Den lokale Soluge”.
Filmklip fra åbningen kan ses på www.skrunedforsolen.dk
Frivilligt arbejde i arbejdstiden
Virksomhederne TDC og MSD tilbyder deres ansatte at arbejde frivilligt for Solkampagnen som del af deres lønnede job. I alt 35 medarbejdere fra de to virksomheder tog ud i børnehaver som del af Den lokale Soluge i uge 22.
At gå nye veje i Sorgens Fortællinger
Det var overskriften på kurset for ledere af sorggrupper i Sæby den 17. og 18. april 2009. Musik – afrikanske rytmer, dans, sang, fortællinger om ens afdøde krydret med undervisning i forskellige tilgange til at tale om sorg og savn, var nogle af de kreative metoder i kurset, som musikterapeut Mette Rømer og psykolog Inge Kaldahl præsenterede.
Kursusdeltagerne sagde efterfølgende: - ”Spændende, hvordan musikken kan bruges i sorgarbejdet – det skulle fylde noget mere.”- ”Det var hel nyt for mig at høre om det narrative - at huske den afdøde på en god måde, at fortælle de positive historier”- ”Musikken gjorde mig glad” - ”Vigtig opmærksomhed på at kunne bruge ens personlige erfaringer professionelt”- ”kurset har forandret mit syn på sorg, jeg føler mig klædt bedre på”- ”glad for de gode holdninger og værdier i Kræftens Bekæmpelse”
Annette Ringtved, Kræftrådgivningen i Region Nordjylland. E-mail: ar@cancer.dk

Ildsjæl står bag bogen: Grib livet med kræft
Elleve mennesker fortæller hver deres historie om at leve med kræft. Fortællingerne handler om så forskellige emner som samvær med børnene til følelsen af at blive ”usynlig” på grund af kræften. Mange emner bliver berørt, og tilsammen giver beretningerne et indblik i, hvordan meget forskellige mennesker lever med kræften, og hvordan de holder fast i livet.
Bogen er skrevet af Ann Pia Kjær og Kenneth Jakobsen Bøye. Alle patienter, der medvirker i bogen har gået eller går stadig på et motionshold for kræftpatienter i Aalborg, der hedder ”Sundhed i bevægelse”. Ann Pia Kjær er idemager og projektleder på ”Sundhed i bevægelse”, der i dag er fuldt finansieret af Aalborg kommune. Efter motionen driver frivillige fra Kræftens Bekæmpelse en cafe, der giver deltagerne mulighed for at snakke med andre, der er en lignende situation.
Bogen er gratis og uddeles på kræftafdelingerne i Region Nordjylland.