Hvis kræft i mavesækken har spredt sig, er formålet med behandlingen først og fremmest at lindre smerterne og mildne de gener, der kan følge med sygdommen.
Hvis kræften har bredt sig til andre organer i kroppen, kaldes det metastaser. Spredningen af kræft i mavesækken sker via lymfesystemet og via blodbanen til lunger, lever eller bughinde.
Kemoterapi kan holde sygdommen i ro
Kemoterapi kan som regel gavne de patienter, hvor kræften i mavesækken har spredt sig, og man derfor ikke kan opereres. Kemoterapi kan ikke helbrede kræft i mavesækken, men kan ofte holde sygdommen i ro i en periode.
Kemoterapi kan i mange tilfælde forlænge livet, lindre sygdommens symptomer og dermed øge livskvaliteten. Alder, ens helbredstilstand og eventuelle andre sygdomme kan være afgørende for, om man kan tåle kemoterapi eller ej.
Der kan anvendes flere forskellige slags kemoterapi og som regel gives en kombination af flere stoffer for at opnå den bedste effekt.
Ved kemoterapi bruges ofte stoffet 5-fluoroucil (5-FU) og stoffet platin
5-FU kan både gives i drop og som tabletter, mens platin altid gives som drop med stofferne oxaliplatin, carboplatin eller cisplatin.
I mange tilfælde vælger lægen at supplere med andre stoffer (f.eks. docetaxel, epirubicin eller irinotecan), sådan at der gives en kombination af tre slags kemoterapi.
Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.
Kemoterapi
Smertestillende strålebehandling
Hvis man får smerter, synkebesvær og blødning, kan man få lindrende strålebehandling. Der vil som regel være tale om 5-10 behandlinger.
Strålebehandlingen hjælper effektivt på smerter og synkebesvær hos lidt over halvdelen af patienterne og effekten holder nogle måneder.
Metoder til lindring af synkebesvær
Hvis kræften sidder opadtil i mavesækken, kan der ske en forsnævring eller tillukning, så maden ikke kan passere.
Synkebesvær kan lindres ved at få anbragt et selvudvidende rør (en stent), som skaber en passage forbi kræftknuden. Røret lægges med en kikkert og kræver ikke operation.
Mavesækken holdes på denne måde åben, så der kan komme mad igennem. Efter man har spist, skal man huske at drikke lidt væske for at skylle røret rent. Hvis røret stopper til, kan det renses ved en kikkertundersøgelse.
 |
| En stent er et lille rør, der kan skabe passage, hvis kræften blokerer. |
Synkebesvær kan også lindres ved at brænde en passage i mavesækken ved hjælp af en elektrode eller eventuelt med laserterapi. Behandlingen skal gentages hver 4. til 6. uge for at opretholde effekten.
Hvis kræftknuden blokerer for madens vej gennem mavesækken
I nogle tilfælde kan kræftknuden blokere for madens passage fra mavesækken videre til tyndtarmen.
Hvis det sker, kan kirurgen skabe en ny forbindelse mellem mavesækken og tarmen (by-pass operation), så maden kan passere udenom blokaden. Operationen fjerner ikke kræften, men kan lindre symptomerne.
Man kan også lægge et selvudvidende rør (stent) ind i den nederste del af mavesækken.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, dr.med. Claus Hovendal og professor, ph.d. Per Pfeiffer, begge fra Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelcancer Gruppe (DECV), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Illustration: Lotte Clevin
Sidst ændret: 29-05-2012