Ved diagnosen kræft i hjernen har mange faktorer betydning for det videre forløb, blandt andet almen tilstand, tumorens størrelse, hvor den sidder, om behandling er mulig samt kræftcellernes aggressivitet og molekylære ændringer.
Hjernetumorer spreder sig sjældent uden for hjernen, da hjernen har en særlig barriere ud mod blodbanen.
Lægen vil ved at sammenholde alle svar fra undersøgelserne kunne vælge den bedst egnede behandling sammen med patienten.
Primære og sekundære hjernetumorer
En hjernetumor kan være primær eller sekundær. Denne tekst handler kun om primære hjernetumorer.
Primære hjernetumorer udgår fra væv inden for kraniet (hjernen, hjernehinder, hjernenerver og hypofysen).
Sekundære hjernetumorer (metastaser) består af kræftceller, der har spredt sig til hjernen fra en kræftknude et andet sted i kroppen:
Læs mere om hjernemetastaser
Pakkeforløb for hjernetumorer
Ved begrundet mistanke om hjernetumorer bliver man henvist til nærmere undersøgelse på neurologisk afdeling. Her kan du læse mere om pakkeforløb for hjernetumorer.
Pakkeforløb
Typer af hjernetumorer
De fleste hjernetumorer inddeles både efter type og graden af kræft cellernes aggressivitet. Begge dele har betydning for, hvilken behandling der er bedst.
Der findes mange forskellige typer hjernetumorer. Tumorerne kan udgå fra selve hjernevævet og befinder sig dermed inde i hjernen, mens andre – f.eks. de som udgår fra hinderne – vokser uden på hjernen.
Hjernetumorer navngives efter det væv, de er udgået fra. For eksempel er gliomer de tumorer, der udgår fra hjernens støttevæv (glia), og meningeomer de tumorer, der udgår fra hjernens hinder (meninges).
Gliomer (herunder glioblastom)
De hyppigste tumorer i hjernen udgår fra hjernens støttevæv, der hedder glia, og de kaldes derfor gliomer.
I daglig tale anvendes ordet gliomer mest om astrocytomer og oligodendrogliomer. Gliomer udgør over halvdelen af alle hjernetumorer, og mindst halvdelen er ondartede.
Gliomer inddeles i fire grader afhængigt af, hvor hurtigt kræftcellerne deler sig, og hvor aggressive de ser ud i mikroskop. Graden kan give en idé om, hvor hurtigt tumoren vil udvikle sig.
- Grad I og II er mindst ondartet og gror langsomt (grad I og II kaldes lav-grads gliomer)
- Grad III og IV er mest ondartet og gror hurtigst (grad III og IV høj-grads gliomer- Glioblastoma multiforme). Kun disse to grader kaldes kræft
Disse hjernetumorer hører til de mest ondartede, det vil sige hurtigvoksende hjernetumorer.
Glioblastoma multiforme kaldes oftest blot glioblastom.
Denne type ses lidt hyppigere hos mænd end kvinder og optræder oftest i 40-70-årsalderen. Høj-gradsgliomer vokser aggressivt og kan sprede sig inden for centralnervesystemet.
 |
 |
Billedet viser en CT-
scanning uden
kontrastvæske af et
glioblastom. |
Billedet viser en CT-
scanning med
kontrastvæske af den
samme patient |
Astrocytomer, oligodendrogliomer og ependymomer
Disse typer hjernetumorer kan ikke altid skelnes fra hinanden på CT- eller MR-scanning.
Astrocytomer er den hyppigste type. Gliomer udvikler sig nogle gange med årene til en ondartet (malign) svulst. Dette kaldes 'malign degeneration'. Man ved ikke præcist, hvor hyppigt dette sker.
 |
Billedet viser en MR-
scanning af et astrocytom.
Svulsten er markeret med
et kryds |
Oligodendrogliomer og ependymomer er ret sjældne og vokser normalt langsommere end astrocytomer. Oligodendrogliomer og ependymomer kan i sjældne tilfælde være ondartede.
Ependymomer sidder i hjernehulrummene (ventriklerne) og har tendens til at sprede sig via væsken i hjernes hulrum. På den måde kan kræften sprede sig til andre steder i centralnervesystemet, ofte til rygmarvskanalen.
Disse typer ses hos yngre mennesker mellem 25 og 40 år.
Medulloblastom
Denne type ses typisk hos børn
Meningeomer
Meningeomer udgår fra hjernens hinder og kan derfor sidde alle de steder, hvor der er hinder i hjernen. Meningeomer sidder uden på hjernen og trykker på hjernen, fordi kraniet ikke kan give sig. De kan langsomt vokse ind i kraniets knogler og eventuelt også gennem kraniet.
Denne type ses som den eneste langt hyppigere hos kvinder end hos mænd og optræder oftest i 50-70-årsalderen.
  |
| Billederne viser henholdsvis en vandret og lodret MR-scanning af et meningeom fra den samme patient. Selv om svulsten var temmelig stor, kunne den fjernes helt, og patienten blev helbredt. |
Neurinom (Schwannom)
Disse tumorer sidder altid på nerverne – oftest hørenerven – og er næsten altid godartede. De kan ses i forbindelse med sygdommen Von Recklinghausens sygdom (neurofibromatose).
Hypofyseadenom
Hypofysetumorer udgår fra hypofysens celler og er i over 99 pct. af tilfældene godartede.
Hyppigheden af de mest almindelige typer hjernesvulster
Glioblastoma multiforme
|
20-25 % |
| Astrocytomer |
20 % |
| Ependymom |
3-5 % |
| Oligodendrogliom |
2-5 % |
| Medulloblastom (hyppigst børn) |
2-5 % |
| Meningeom |
15-20 % |
| Neurinom (Schwannom) |
6-8 % |
| Hypofyseadenom |
6-8 % |
| Andre |
8-10 % |
Graden af aggressivitet
Ved at undersøge vævsprøven i mikroskop kan lægen konstatere, hvilken type hjernetumor der er tale om, og hvor ondartede cellerne i svulsten er (malignitetsgrad).
Malignitetsgraden inddeles som regel i fire grader:
- Grad I og II er 'lav grad'
- Grad III og IV er 'høj grad'
Tumorer med høj grad er ondartede (maligne) tumorer. Tidligere kaldte man svulster med lav grad for godartede (benigne). Det er man imidlertid ved at gå væk fra, da det kan give indtryk af, at tumoren kan fjernes, og patienten dermed helbredes, og det er desværre ikke altid tilfældet, hvis den sidder et sted, der er umuligt at operere.
Godartede og ondartede hjernetumorer
En hjernetumor kan være godartet (benign) eller ondartet (malign). Det er kun de ondartede, der kaldes kræft, men da både symptomer på og behandling af begge typer tumorer har meget til fælles, bliver begge typer omtalt samlet her.
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan evenutelt kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan eventuelt deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.
Her kan du få hjælp:
Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.
Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient.
Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Til top
Tilbage