Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: halsbrand, mavesmerter, synkebesvær

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Gastroskopi

Ved en gastroskopi får man undersøgt spiserør, mavesæk og tolvfingertarm med en lang, bøjelig kikkert med lys i. Undersøgelsens formål er at finde årsagen til f.eks. synkebesvær, mavesmerter og halsbrand.
 

Se film om hvordan en gastroskopi foregår. 6:36 min.

Før undersøgelsen
Før undersøgelsen skal man være fastende, så man må ikke spise eller drikke seks timer før undersøgelsen.

Man får som regel lokalbedøvende spray i munden og svælget for at mindske ubehaget ved at få kikkerten ført ned.

Man kan eventuelt også få beroligende medicin for bedre at kunne slappe af.

 
Undersøgelsen

Kikkerten er tyndere end en finger og bliver ført gennem munden eller eventuelt næsen ned i spiserøret til mavesækken og videre til tolvfingertarmen. Undervejs kan hele slimhinden undersøges for forandringer.

Når kikkerten er nede i maven, pumper lægen lidt luft ned. Da mavesækken er tom og foldet sammen, er det nødvendigt at blæse lidt luft ned for bedre at kunne se slimhinden. I mavesækken ser lægen efter om slimhinden er irriteret, og om der er sår eller knuder.

For enden af kikkerten sidder et lille kamera, der kan tage billeder eller vise billederne af mavens indre på en skærm.
 

Illustration Lotte Clevin
Tegningen viser gastroskopet ført ned i mavesækken. Gennem den bøjelige kikkert kan lægen se mavens indre. Det er muligt at tage billeder og vise billederne på en skærm.

  
Vævsprøve (biopsi)

Ved undersøgelsen kan lægen tage små vævsprøver fra slimhinden (biopsier) ved hjælp af en lille tang(noget man ikke kan mærke).

Den endelige diagnose af spiserørskræft bliver stillet ved at undersøge en vævsprøve i mikroskop. Der går som regel en uge, før man får svar.

Undersøgelsen gør ikke ondt, men det kan være ubehageligt at få ført kikkerten ned. Når der pumpes luft ned i mavesækken kan det også give en let trykkende fornemmelse. Kikkertundersøgelsen foregår ambulant og tager nogle minutter.

 
Risiko
Der er en minimal risiko for, at det bløder eller at der går hul på mavesækken under undersøgelsen. Hvis det en meget sjælden gang sker skyldes det oftest et svagt sted, eller hvis man laver egentlige operationer via kikkerten. I sjældne tilfælde ses tandskader.

Hvis man har fået beroligende medicin under undersøgelsen skal man som regel observeres, før man kan tage hjem, og man må ikke køre bil.

På grund af lokalbedøvelsen må man ikke spise eller drikke de første par timer efter undersøgelsen, da man kan risikere at få det i den gale hals.

 

Til top

Tilbage



Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen og læge Elisabeth Kjems

Illustration: Lotte Clevin

Sidst ændret: 07-01-2011


Nøgleord på siden: halsbrand, mavesmerter, synkebesvær
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen