Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Julemarked, gaver til kræftpatienter og andespil er alle tegn på, at julen har sænket sig i lokalforeningerne.

Unge skabte glæde på A 270
”De unges kræfter”, som er Fredericia lokalforenings ungdomsgruppe, har taget initiativ til at skabe glæde på onkologisk afdeling på Vejle Sygehus op til jul.
Torsdag den 7. december besøgte de afdelingen medbringende en masse gaver, som de havde samlet ind hos butikker og supermarkeder i Fredericia. Der var bøger, videofilm, dvd’ere, brætspil, frisk frugt, sågar en kagemand og meget mere. En børnehave havde lavet pynt til afdelingens juletræ, og kirkekoret sang julesange.
De seks unge piger hyggede omkring patienter og pårørende, som tog godt imod gaverne og gav udtryk for, at det var utrolig flot. Afdelingssygeplejersken takkede til slut de unge for den flotte indsats.
Annemarie Mogensen - Fredericia lokalforening.
Julemarked
Ikast - Bording lokalforening havde arrangeret julemarked, hvor bl.a. Falcks brandmænd kom forbi og demonstrerede (julemanden skulle efter sigende have været uhyggelig tæt på at deltage lidt for meget i øvelsen), FDF'ere havde fundet instrumenterne frem og underholdte, der var stort juletræsmarked samt klippestue og de lokale forretninger havde sponseret alverdens ting til det gode formål. Man kunne slappe af i den lille café med lotteri og auktioner eller gå på opdagelse mellem alle de interessante ting på markedet: Stearinlys, dekorationer, blomster, kager, striknisser, håndmalede nisser, fiskebussen, cykelsmeden samt arbejdende stande med juleklip og glassmykkekunst. - Et rigtig julemarked for hele familien, der også indbragte 30.000 kr. til foreningen.
Nauja Høegh - Ikast - Bording lokalforening.
Dobbelt succes
Lokalforeningen Gribskov havde banko den 29. november i Gilleleje Hallen. Det blev en stor succes med 160 deltagere og et overskud på 22.000 kr. - 10.000 kr. mere end sidste år. Og dobbelt så mange deltog i år end sidste år. Foruden spilleplader blev der solgt amerikanske lotteri.
Igen i år havde de handlende i lokalområdet sponseret gevinsterne, og dem var der mange af!
Bente Ehlers – Græsted-Gilleleje.
Årets Nordfynbo
Efter at 86-årige Poul Murer nyligt aftrådte som lokalforeningsformand i Otterup, har han næppe lænet sig tilbage – sådan en type har Poul nemlig aldrig været. Derfor har han fortjent modtaget en pris for sit store virke: Årets Nordfynbo.
|

Her ses Poul i et kort øjeblik, hvor han faktisk sidder stille!
|
|
Nøgleord på siden: