Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Landet rundt

Foråret står traditionen tro i solkampagnens tegn. Maribo Lokaludvalg har delt solhatte ud til børn i Maribo, deltagere i motionsløbet Kilen rundt fik gode solråd med på vejen af Struer Loklaforening og i Næstved blveder passet godt på de små børn da Næstved Loklaforening deltog i dagplejernesdag. I Hals travede 30 deltagere en tur i Hals Sønderskov under guidning af repræsentanter fra Naturfredningsforeningen.


Travetur i Hals Sønderskov
Hals Lokalforening for Kræftens Bekæmpelse og Naturfredningsforeningen havde sammen arrangeret traveturen. Skovejer Søren Enggård havde velvilligt givet tilladelse til afviklingen af traveturen gen-nem den smukke skov.
 
Vejret var absolut med del-tagerne. Traveturen på ca. 7 km føltes slet ikke lang, idet Tommy Andersen og Thorkild Kjeldsen fra Naturfredningsforeningen undervejs berettede levende, sjovt og interessant om træer, planter og dyr. Hals Sønderskov er en meget smuk skov med bøg, eg, ask og gran mv.. Dertil små og store søer.  Deltagerne kunne også nyde synet af de mange rådyr som fredeligt gik og græssede i de smukke lysninger.  Nogle få fasaner blev det også til. De mest interessante planter var de smukkeste vilde orkideer, som er fredede, men også liljekonvaller var der mange af.

Efter de mange indtryk og en rigtig god forårsaften bød Kræftens Bekæmpelse på frugt og juice til de ca. 30 deltagere.

Indsendt af Ingrid Nielsen, Hals Lokalforening


Start på ”Skru ned for solen-kampagnen” i Struer

Lørdag den 16. maj var Struer Lokalforening med på stadion ved motionsløbet Kilen Rundt, hvor solcyklen også blev luftet. Foreningen havde en stand med bl.a. gættekonkurrence for børn samt en tipskupon for de voksne med 13 spørgsmål om emner vedr. sol og solbeskyttelse. Der var fine præmier sponsoreret af lokale forretninger. Der var uddeling af både solfaktorvareprøver fra Apoteket og frisk frugt fra Rema 1000.
Med på standen havde Struer Lokaleforening fotokopier af Kræftens Bekæmpelses 9 sol-faktaark.

Selv om vejrguderne havde skruet HELT ned for solen og åbnet lidt for sluserne, havde de frivillige fra Struer Lokalforening en rigtig god dag blandt alle løberne og deres familier, og var i kontakt med rigtig mange motionsglade mennesker.

Indsendt af Lene Stakroge, Struer Lokalforening

Der bliver passet på de små i Næstved
Der blev leget og hygget og sat fokus på SOL- beskyttelse af børnene, da 100 dagplejermødre og mere end 400 børn var samlet til dagplejerens dag i Næstved.

Lokalforeningen i Næstved var tidligt oppe på en strålende solskinsdag for at kunne fortælle dagplejemødrene om Sol-beskyttelse. Der var pyntet festligt op med parasoller, flag og balloner fra Kræftens Bekæmpelse. En brandbil kom også forbi og sprøjtede skum ud til stor morskab for børnene.
Mens de små legede og hyggede sig, delte lokalforeningen frugt og sol-hatte ud til samtlige børn. Dette var gjort muligt via et sponsorat på 10.000 kr. fra den lokale Odd Fellow loge i Næstved.
Mens børnene fik frugt og hatte, var lokalforeningens medlemmer rundt og snakke sol-politik, smøre børnenæser ind i solcreme og opfordre til at dagplejemødrene blev tilmeldt sms- UV-tjenesten, så de kender dagens UV-tal.
Der blev snakket meget sol og delt rigtig mange solpjecer ud til både dagplejemødrene og børnenes forældre på en solskinnede forårsdag i Næstved. 

Af Kim Høegh Karlsen, regionskonsulent


Mange flere solhatte i Maribo
I FrivilligNyt fra den 30. april har vi skrevet om Maribo Lokaludvalg, der efter afholdelse af to store arrangementer  med overskud sidste år kunne tilbyde samtlige dagplejebørn og dagplejemødre solhatte og daginstitutionerne i Maribo og omegn solsejl. Solsejl og solhatte blev ved et stort arrangement den 16. april uddelt til daginstitutioner og dagplejebørn og mødre.

Maribo Lokaludvalg er efterfølgende blevet kontaktet af en daginstitution, der havde hørt om solhattene. Det var så heldigt, at der var penge nok fra overskuddet fra sidste år arrangementer til, at Lokaludvalget kunne tilbyde 545 børn og pæ-dagoger i Maribos dag-institutioner solhatte. På billedet, der er taget af Lene Schrøder fra Lollands Posten, ses en masse glade børn fra Børnehusene i Østre Park med solhatte parate til at gå som-meren solsikkert i møde.

Af Lene Bruun Hansen, projektassistent


Børnehaver på hat med solen
Nordea Fonden og Kræftens Bekæmpelse står sammen bag uddeling af gratis solhatte i alle Fredensborg kommunes børnehaver



Siden er redigeret af Lene Bruun Hansen, projektassistent

Sidst ændret: 27-05-2009


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen