Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Landet Rundt

"Luk og sluk fest", et brag af en Halloween og et væld af støttekroner til Kræftens Bekæmpelse er det blevet til siden sidst. Alle arrangementer på baggrund af kreative idéer som er lige til at lade sig inspirere af.

10 + 10 = 1.110
Aalestrup Kommune bliver fra januar 2007 en del af Vesthimmerlands Kommune, og byrådet havde, som afslutning på kommunens selvstændighed, inviteret personale og politikere til en "luk og sluk fest" den 18.november. I løbet af aftenen blev der afholdt auktion over to gamle tikrone-sedler fra omkring 1970, der efter sigende skulle være fundet "på bunden af kommunekassen". Det blev forud for auktionen oplyst, at det indkomne beløb skulle tilgå Kræftens Bekæmpelse, som kom op på 1.100 kr.. Derudover blev der indsamlet et tilsvarende beløb, så Aalestrup lokalforening i alt kom hjem med 2.216 kr. til foreningen.
Inger Stad, formand - Aalestrup.

72 lokalforeninger engagerede
72 lokalforeninger var i oktober med i Brystkræftmåneden. Et flot antal, som var med til at skabe et flot resultat for hele måneden.

Uddeling med overskud
Lokalforeningen i Glostrup
støttede på flere måder op om brystkræftmåneden. Dels ved en udstilling med fokus på brystkræftmåneden i en montre under hovedvejen i Glostrup og dels ved deltagelse i den kommunale kulturnat. Her var også arrangeret en informationstand med salg af diverse ting i relation til brystkræftmåneden og en fyldt frugtvogn med indholdet sponseret af det lokale supermarked. I alt blev der delt 500 stk. frugt ud, og det blev til 8.233 kr. på en enkelt måned til Kræftens Bekæmpelse.
Dorte Hvid-Jacobsen, Glostrup.

Et brag af en ungdomsfest
descriptionSkønt udfordringer ved at finde lokaler, udsmykning og musik lykkedes det for 4 veninder at stable et brag af en halloweenfest på benene for deres gymnasiekammerater i Odense. Det blev hurtigt gjort klart, at de 4 piger ville donere evt. overskud til Kræftens Bekæmpelse, da en af pigernes mor har kræft. Derfor blev alt ordnet af frivillighedens vej med hjælp fra forældre og bekendte. Det endte med et overskud på 4.500 kr. og en masse glade gæster, der festede til klokken blev tre. Overskuddet kom bl.a. fra entréindtægter, indsamlingsbøtter og ved gratis optrædener, der trak folk til.
Jens Helbo, Odense.






Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen