Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
På tur
79 glade personer deltog på den årlige vandretur, "GÅ DIG GLAD", som er en tur på ca. 5 km. arrangeret af Tinglev lokaludvalg.
Der var to poster undervejs med henholdsvis frugt og saft, inden motionisterne kom tilbage til startstedet, hvor der var kaffe og småkager, og der kunne købes et vandrediplom.
I alt en dejlig tur der blev startet af Formanden for Sundhedsudvalget i Aabenraa Kommune, Karsten Meyer Olesen.
Som noget nyt fik deltagerne et startnummer, hvoriblandt der blev trukket lod om to frugtkurve - stor succes!
Tinglev lokaludvalg, Ejnar Jørgensen
Fjordens Dag
Nordfyns lokalforening var igen med på Fjordens dag, som er et samarbejde mellem kommunerne, der støder op til Odense Fjord, hvor der sættes fokus på naturoplevelser og sundhed.
Lokalforeningen havde en stand sammen med bl.a. Nordfyns Kommunes Sundhedsafdeling og Diabetesforeningen. På standen var bl.a. sponsorerede æbler, pærer, skoleagurker og gulerødder samt hjemmelavet kartoffelsuppe. Alt gik som ”varmt brød”, og der var mange gode snakke om betydningen af at spise frugt og grønt og dyrke motion. Endvidere blev Kræftens Bekæmpelses opskrifter uddelt, hvilket folk var meget begejstrede for.
Inge Sørensen, Nordfyns Lokalforening
Krudtværksfestival
Halsnæs lokalforening deltog igen i år i "Krudtværksfestivallen", som er en fest, der hvert år afholdes af foreninger og små erhvervsfirmaer beliggende i det gamle Krudtværksområde. Der er udstillinger fra foreningerne, loppemarked, børneunderholdning, linedans og masser af musik. Lokalforeningen stillede med en bod med gratis smagsprøver på to slags salater og brød. Alt lavet efter opskrifter fra Kræftens Bekæmpelse. Der blev delt over 300 smagsprøver ud, lige så mange balloner og solgt armbånd. Eventen var en god anledning til at komme i kontakt med folk.
Lis Bill, Halsnæs lokalforening
God stemning
Til slut et stemningsbillede fra en indkøbsmesse i Thisted i weekenden den 8-9.sept., hvor Kræftens Bekæmpelse havde en stand flot stand. På billedet ses Thisted lokalforenings sekretær, Gerda Pedersen.
Ruth Scharling, Thisted lokalforening
Nøgleord på siden: