Ved mistanke om kræft i blæren vil lægen stille en række spørgsmål – først og fremmest om vandladningsproblemer, men også om tobaksforbrug og ens øvrige helbredsforhold.
Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Man får desuden foretaget en udvendig undersøgelse af underlivet, dvs. at lægen trykker på ens mave.
Mænd får undersøgt prostata med en finger i endetarmen, mens kvinder får foretaget en gynækologisk undersøgelse.
Endelig får man taget urin- og blodprøver, som bliver undersøgt på et laboratorium.
Hvis der stadig er mistanke om kræft, vil man få foretaget en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi). Det kan også blive nødvendigt med en røntgenundersøgelse af nyrerne og urinlederne.
Læs mere om undersøgelserne herunder:
-
-
Vævsprøvetagning
-
Undersøgelse af skyllevæske
-
Undersøgelse med blåt lys (fluorescens)
-
-
Yderligere undersøgelser for spredning
|
|
|
Fleksibel kikkert (cystoskop), der bruges til at undersøge blæren. |
Kikkertundersøgelse (cystoskop) af blæren foregår i lokalbedøvelse
Lægen kan undersøge blæren med en fleksibel kikkert (cystoskop). Kikkerten er en tynd og bøjelig slange med lys, der føres gennem urinrøret til blæren. Gennem kikkerten kan lægen se det indre af urinrøret og blæren.
Inden en kikkertundersøgelse af blæren bliver man lokalbedøvet i urinrøret. Selve undersøgelsen varer 3-5 minutter og kan være let ubehagelig, men giver normalt ikke smerter.
Undersøgelse af urin og skyllevæske for kræftceller (cytologisk undersøgelse)
I forbindelse med kikkertundersøgelsen (cystoskopien), kan lægen skylle blæren med saltvand og sende skyllevæsken til nærmere undersøgelse (cytologisk undersøgelse) for at se, om der er kræftceller til stede. Man kan også få en urinprøve undersøgt med samme formål.
Cytologisk undersøgelse bruges, hvis lægen har mistanke om blærekræft, selvom både røntgenundersøgelse og kikkertundersøgelse (cystoskopi) viser normale tilstande.
Vævsprøvetagning foregår oftest i fuld bedøvelse
Hvis kikkertundersøgelsen viser, at man har en knude i blæren, får man en henvisning til indlæggelse på hospitalet.
På hospitalet får man – i fuld bedøvelse – udført en kikkertundersøgelse, hvor lægen enten fjerner knuden eller tager en vævsprøve (biopsi) fra knuden.
Vævsprøven kan tages i lokalbedøvelse ved cystoskopi i ambulatoriet, hvis knuden er ganske lille, eller slimhinden blot ser lidt unormal ud.
Det fjernede væv bliver sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop, så man kan se, om det er en såkaldt polyp, eller om der er tale om egentlig kræft i blæren.
Vævsprøve (biopsi)
Undersøgelse med blåt lys (fluorescens) i forbindelse med kikkertundersøgelse
I forbindelse kikkertundersøgelsen anvender man på de fleste sygehuse fluorescens til at finde kræftceller og forstadier til kræft i blæren.
Inden undersøgelsen får man 50 ml fluorescens sprøjtet op i blæren gennem et kateter. En time senere har eventuelle kræftceller optaget fluorescensen, og væsken tømmes ud igen.
Når lægen gennem kikkerten lyser med blåt lys inde i blæren, vil kræftceller og forstadier til kræft vise sig som røde lysende områder på blærens slimhinde.
Med denne metode kan lægen mere sikkert fjerne forstadier og små kræftknuder ved en operation. Metoden sikrer også en mere komplet fjernelse af kræftknuder i blæren.
Et stort studie på Frederiksberg Hospital og Odense Universitetshospital har vist, at metoden med fluorescens nedsætter hyppigheden af tilbagefald inden for 12 måneder fra 47 pct. til 30 pct. Læs mere om metoden:
Flourescensmetode til at afsløre blærekræft og forstadier til blærekræft
Røntgenundersøgelser: CT-urografi
Røntgenbilleder af blæren kan til tider afsløre, om der er sygdom tilstede, og hvor udbredt den i så fald er. Lægen kan desuden bruge billederne efter behandlingen til at kontrollere, om sygdommen udvikler sig eller bliver bedre.
I forbindelse med kikkertundersøgelse (cystoskopi) af blæren, får man taget CT-urografi (røntgenbilleder) af blæren, nyrerne og urinledere.
Hvis både CT-urografien og kikkertundersøgelsen (cystoskopien) viser normale forhold, og man har haft synligt blod i urinen, bliver man muligvis også undersøgt med en anden type CT-scanning af nyrerne.
Røntgenundersøgelse af nyrer og urinveje – CT-urografi og urografi
CT-scanning
Undersøgelser for spredning
Hvis der er fundet kræft i blæren, skal man gennem yderligere undersøgelser, der kan be- eller afkræfte, om sygdommen har spredt sig. Kræften kan være vokset ind i vævet omkring kræftknuden, til lymfeknuder i nærheden af blæren eller have spredt sig til andre organer.
Hvis der er mistanke om, at blærekræften kan have spredt sig til andre organer, får man undersøgt bryst- og bughulen med røntgen og CT-scanning. I visse tilfælde bliver man også undersøgt med en ultralydsscanning.
Hvis lægen finder tegn på at kræften har spredt sig, får man taget en vævsprøve, hvis der er tvivl om, hvorfra spredningen stammer. Man får dog ikke taget en vævsprøve, hvis det er oplagt, hvorfra spredningen stammer.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Tidsfrister for undersøgelser og behandling
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
Pakkeforløb for kræft
Til top
Tilbage