Hvad er kronisk myeloid leukæmi (CML)?

Når man har kronisk myeloid leukæmi, bliver der ophobet defekte blodceller i blodet, og ofte kan knoglemarven ikke danne blodceller, som den plejer. 

Om blodet og knoglemarven

I blodet er der tre forskellige typer af blodceller: røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.

Blodcellerne bliver dannet i knoglemarven ud fra de såkaldte stamceller, som er forstadier til blodcellerne. Knoglemarven er i hulrummet af kroppens knogler.

Kronisk myeloid leukæmi (CML) opstår i de bloddannende stamceller i knoglemarven. Det er karakteristisk for kronisk myeloid leukæmi, at de syge celler (leukæmicellerne) har en særlig forandring i kromosomet, der kaldes Philadelphia kromosomet.  

Det er forandringen i kromosomet, som får cellerne til at vokse og dele sig uhæmmet, samt får cellerne til at leve længere end normalt. Derfor er der ofte et meget forhøjet antal hvide blodlegemer og blodplader, hos en person, som har CML.  

Hvad er tegnene på kronisk myeloid leukæmi?

Omkring halvdelen af personer med kronisk myeloid leukæmi har ingen eller kun få symptomer, når de får stillet diagnosen.  

De hyppigste symptomer på kronisk myeloid leukæmi er træthed, let feber, vægttab og nattesved.

I nogle tilfælde kan der være trykken i maven eller nedsat appetit, hvis blodceller ophober sig i milten, så den bliver forstørret.  

Hvis sygdommen forværres, kan der også komme andre symptomer. Det kan være blødninger i hud og slimhinder, infektioner, tiltagende trykken og smerter i maven, knoglesmerter, og at man let bliver forpustet. Det sker heldigvis sjældent, da behandlingen i dag er så god.  

Hvorfor opstår kronisk myeloid leukæmi? 

Lægevidenskaben ved meget lidt om, hvorfor kronisk myeloid leukæmi (CML) opstår.

Både ioniserende stråling og rygning kan øge risikoen.  

Der er mistanke om, at overvægt og længerevarende udsættelse for visse kemikalier, f.eks. benzen og formaldehyd, øger risikoen.

Det tyder også på, at der er en øget risiko for at udvikle kronisk myeloid leukæmi, hvis man har nedsat immunforsvar på grund af HIV eller AIDS, eller hvis man har en inflammatorisk tarmsygdom.  

Sygdommen i tal

I Danmark har ca. 79 kvinder og 130 mænd hvert år fået konstateret kronisk myeloid leukæmi i perioden 2021-2023.

Ved udgangen af 2023 levede 594 kvinder og 819 mænd med kronisk myeloid leukæmi. Det vil sige, at de enten var i behandling, gik til opfølgning eller blev betragtet som raske.

Hvordan behandles kronisk myeloid leukæmi?

Hvis man har kronisk myeloid leukæmi bliver man ofte behandlet med medicinen imatinib, der tages som tabletter.  

Imatinib er ikke kemoterapi. Det er en type celledræbende medicin, der er designet til hæmme effekten af Philadelphia kromosomet, som er i kræftcellerne ved CML.

Behandlingen er ofte meget effektiv og fjerner hurtigt symptomer for kronisk myeloid leukæmi, men den kan ikke helbrede sygdommen. Man skal derfor som udgangspunkt have behandling resten af livet.

Der kan også være andre muligheder for medicinsk behandling, det kan f.eks. afhænge af, hvordan sygdommen udvikler sig eller medicinens effekt. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Når man har kronisk myeloid leukæmi, skal man typisk have behandling og gå til opfølgning resten af livet. I starten går man til opfølgning ca. én gang om måneden. Senere vil der være 3-6 måneder mellem hvert besøg.  

Opfølgningsbesøgene foregår på en hæmatologisk afdeling på hospitalet, hvor man bliver undersøgt for komplikationer, og om der er tegn på, at sygdommen er blevet værre.

Det er vigtigt at gøre lægen opmærksom på, hvis der opstår nye symptomer, så lægen kan ændre behandlingen eller tilbyde ekstra behandling til at lindre symptomer eller gener.  

Opfølgningsbesøgene er også en god anledning til at tale med lægen om eventuelle spørgsmål eller bekymringer.