I nogle få tilfælde bliver småcellet lungekræft dog opdaget så tidligt, at det er muligt at operere. I så fald får man kemoterapi efter operationen.
Til mere fremskredne tilfælde tilbydes lindrende behandling med kemoterapi.
Operation af småcellet lungekræft
Enkelte patienter med småcellet lungekræft bliver opereret og får efterfølgende kemoterapi.
Hensigten med operation er at fjerne al lungekræft. Indgrebets størrelse afhænger af, hvor kræften sidder, udbredelse og eventuel spredning til lymfeknuder.
Ved operationen fjernes hele eller dele af lungen (pneumonektomi eller lobektomi).
Informeret samtykke før operation
Inden du skal opereres, vil kirurgen forklare om operationen, andre behandlingsmuligheder og risikoen ved operationen. Det er påbudt ved lov, at du får denne information og accepterer betingelserne før operationen. Det kaldes, at man afgiver informeret samtykke. Du kan eventuelt tage dine nærmeste med på råd.
Operation og informeret samtykke
Rygestop før operation
Det er vigtigt at holde op med at ryge nogle uger før operationen, da rygning markant øger risikoen for komplikationer ved operationen.
Kemoterapi mod småcellet lungekræft
Kemoterapi er behandling med celledræbende stoffer. Kemoterapi virker godt mod småcellet lungekræft. Den mest brugte behandling til småcellet lungekræft er en kombination af carboplatin og etoposid.
Kemoterapien består af en kombination af to-tre forskellige stoffer, som man får i et drop i armen. Man får behandling en, tre eller fem dage hver tredje eller fjerde uge.
Man får normalt seks behandlinger i alt. Man behøver ikke at være indlagt under behandlingen.
CT-scanning forud for kemoterapi
Forud for kemoterapi må lægerne have et overblik over, hvor sygdommen har spredt sig til. Det sker ved hjælp af en CT-scanning af brystkassen og den øverste del af bughulen.
Hvis der efter CT-scanning er tvivl om, hvorvidt sygdommen har spredt sig eller ej, vil man få udført en PET/CT-scanning. I visse tilfælde får man også taget en vævsprøve (biopsi) fra tvivlsomme forandringer, især i leveren.
Man får også taget blodprøver og en nyrefunktionsprøve (clearence) for at se, om leverens og nyrernes funktion er god nok til, at man kan tåle kemoterapi.
Bivirkninger ved kemoterapi
Bivirkningerne afhænger af, hvilke typer kemoterapi man får og i hvilken dosis.
De mest almindelige bivirkninger er hårtab, kvalme, træthed og prikken i hænder og fødder.
Kemoterapi hæmmer knoglemarvens funktion, hvilket kan give blodmangel og øget risiko for blødning og infektion.
Bivirkningerne kan i mange tilfælde lindres med medicin, og der findes en række gode råd, som også kan afhjælpe bivirkningerne.
Kontakt sygehusafdelingen ved feber eller blødning
Hvis du under behandling med kemoterapi får feber over 38,5º eller blødning – f.eks. næseblod, blod i urinen eller blødninger i huden.
Kemoterapi og bivirkninger
Til top
Strålebehandling sammen med kemoterapi
Hvis der ikke er metastaser – bortset fra til de nærmeste lymfeknuder i brystskillevæggen – suppleres kemoterapien med strålebehandling, der indledes kort efter, at kemoterapien er påbegyndt og således samtidig med anden serie kemoterapi.
Man får enten 22 strålebehandlinger over en periode på fire uger og to dage eller 30 strålebehandlinger (to dagligt) i løbet af tre uger. Den sidstnævnte er mere anstrengende og medfører flere bivirkninger, end hvis der blot gives én daglig dosis, men anses så til gengæld at være mere effektiv.
Forebyggelse af hjernemetastaser
Hvis sygdommen bringes under kontrol (remission) ved hjælp af kemoterapien, vil man efterfølgende blive tilbudt supplerende strålebehandling af hovedet for at forebygge hjernemetastaser.
Hjernemetastaser opstår nemlig desværre hos op mod halvdelen af patienter med småcellet lungekræft. Den forebyggende behandling består af ti strålebehandlinger i løbet af to uger, og den halverer rundt regnet risikoen for hjernemetastaser.
Hjernemetastaser – spredning af kræft til hjernen
Bivirkninger ved strålebehandling
Strålebehandling kan give bivirkninger under og efter behandlingen, og de afhænger af dosis, og hvor stort et område der bliver bestrålet.
Strålebehandling af brystkassen kan medføre synkebesvær, åndenød, feber eller hoste.
Hvis åndenød og hoste tager til i ugerne efter strålebehandlingen, er det vigtigt at kontakte afdelingen, da det kan være nødvendigt at behandle med binyrebarkhormon (prednisolon tabletter) i en periode.
Synkebesværet aftager som regel i løbet af et par uger efter behandlingens afslutning.
Strålebehandling og bivirkninger
Til top
Bivirkninger ved kombineret strålebehandling og kemoterapi
Når kemoterapi og strålebehandling kombineres, kan der opstå flere bivirkninger, end hvis man kun får en type behandling.
For eksempel er synkebesværet værre, hvis man får kemoterapi og strålebehandling samtidig.
Bivirkninger ved forebyggende strålebehandling mod hjernen
Hvis man har fået strålebehandling mod hjernen for at forebygge hjernemetastaser, kan bivirkningerne være kvalme, hovedpine og træthed.
Bivirkningerne viser sig umiddelbart efter behandlingen, men aftager hurtigt.
Nogle oplever også svimmelhed og opkastninger, som kan behandles med binyrebarkhormon (prednisolon).
Læs også:
Tilbagefald af lungekræft
Her kan du få mere hjælp
Kræftlinjen kan bl.a. give mere vejledning i, hvordan man bedst lever med åndedrætsbesvær.
Man kan også kontakte en kræftrådgivning i nærheden af, hvor man bor. Kræftrådgivningerne kan give personlig rådgivning samt psykisk og social støtte.
Kræftlinjen
Find nærmeste kræftrådgivning
Gennem patientforeningen lungekraeft.dk kan du blandt andet komme i kontakt med andre lungekræftpatienter.
www.lungekraeft.dk
Til top
Tilbage