I nogle tilfælde er det rent teknisk ikke muligt for lægen at fjerne blæren, i andre tilfælde vil en operation indebære for stor risiko på grund af andre sygdomme (især hjerte-, lunge- og blodkarsygdomme).
Man kan få strålebehandling, hvis:
- Kræften er vokset så dybt i blærevæggen, at den ikke kan fjernes ved en kikkertoperation, og det ikke er muligt at få fjernet selve blæren
- Kræften ikke er vokset fast på bækkenvæggen eller har spredt sig til andre organer uden for blæren
- Man har et rimelig godt alment helbred
Det er ikke videnskabeligt undersøgt, om operation med fjernelse af blæren er en mere effektiv behandling end strålebehandling. Men ud fra erfaringer formoder man, at operation er mest effektivt – både i forhold til at forhindre tilbagefald og for at sikre lang overlevelse.
Desuden forsker man i, om strålebehandling sammen med kemoterapi er bedre end strålebehandling alene.
Sådan foregår strålebehandling af blæren
Inden strålebehandling går i gang, kommer man til en samtale, hvor man får nærmere information om behandlingen og selv kan stille spørgsmål.
Herefter får man foretaget en CT-scanning af bækkenet. På baggrund af billederne fra CT-scanningen kan lægen planlægge præcis, hvor strålerne skal ramme.
Man får som regel 30 strålebehandlinger, fem gange om ugen i seks uger i alt.
Selve strålebehandlingen tager kun et par minutter hver gang, og det gør ikke ondt. De fleste kan – i hvert fald i starten – leve som de plejer, mens behandlingen står på.
Målet med strålebehandlingen er at give en stor stråledosis til selve kræftknuden i blæren, men samtidig at skåne det normale væv i området mest muligt. Derfor får man som regel stråling både forfra og fra hver side mod blæren. På denne måde kan man skåne så meget af endetarmen som mulig.
Kontrol efter strålebehandling af blærekræft
For at lægen kan vurdere behandlingens effekt, får man tre til fire måneder efter strålebehandlingen undersøgt blæren med en kikkert (cystoskop) og en CT-scanning af bughulen. Har strålebehandlingen haft den ønskede effekt, forsætter man med at få foretaget kontrolundersøgelser med kikkert (cystoskopi) med måneders intervaller.
Hvis kræften kommer igen, kan man eventuelt få behandling med kemoterapi.
Bivirkninger til strålebehandling af blæren
Bivirkninger afhænger af, hvor meget væv der er blevet bestrålet og af den samlede stråledosis. Derudover har ens almene tilstand betydning for, hvor godt man tåler behandlingen. Det kan ikke undgås, at strålebehandlingen også rammer endetarmen, der ligger lige bagved blæren.
De mest almindelige bivirkninger i forbindelse med strålebehandling af blærekræft er:
- Svie ved vandladning
- Hyppig vandladning
- Smerter i blæren
- Irritation i endetarmen
- Diarré
- Mavesmerter
- Besvær med at holde på afføringen
- Kvalme
Bivirkningerne opstår tidligst en til to uger inde i strålebehandlingen og aftager typisk igen to til fire uger efter, at strålebehandlingen er afsluttet. Som regel kan bivirkningerne behandles tilfredsstillende med medicin.
Huden i det strålebehandlede område kan blive rød og i sjældne tilfælde også hævet og væskende. Hudproblemerne forsvinder af sig selv efter afsluttet strålebehandling, og personalet på hospitalet kan hjælpe med råd og vejledning.
Det er også almindeligt at føle sig mere og mere træt, efterhånden som behandlingen skrider frem. Men trætheden aftager i de fleste tilfælde gradvist efter behandlingen.
Senfølger efter strålebehandling af blæren
Hos langt de fleste svinder bivirkningerne efter strålebehandling fuldstændigt i løbet af uger til måneder efter, at behandlingen er slut. Men der kan opstå kroniske gener.
Nogle få får kroniske gener fra tarmen med hyppig eller tynd afføring og eventuelt besvær med at holde på afføringen. Der kan opstå kroniske gener som svie ved vandladningen. Huden i det bestrålede område kan også blive fastere og varigt misfarvet.
Der er desuden 40-50 pct. risiko for at få rejsningsproblemer efter strålebehandlingen. Det er dog usikkert, hvor mange af disse tilfælde der er en direkte følge af strålebehandlingen.
Cirka 5 pct får alvorlige senfølger som skrumpeblære, tarmstop og fistler på grund af strålebehandlingen. Læs mere om senfølger efter behandling for blærekræft:
Ny hverdag efter blærekræft
Lindrende strålebehandling
Man kan få lindrende strålebehandling som behandling af blødning, smerter og andre symptomer fra blæren. Det er som regel nødvendigt at få mellem tre og ti strålebehandlinger.
Strålebehandling kan også lindre, hvis kræften har spredt sig til knoglerne (knoglemetastaser) eller trykker på en nerve. I disse tilfælde er det oftest nok med en enkelt behandling.
Man kan oftest mærke effekten allerede inden for de første dage efter behandlingen, men undertiden kan der gå op til to uger, før man mærker den lindrende virkning.
Bivirkningerne ved lindrende strålebehandling er som regel milde og forbigående. Det kan dreje sig om diarré, kvalme, mavesmerter og svie ved vandladning.
Læs mere:
Knoglemetastaser
Til top
Tilbage