Kemoterapi før og efter operation, eventuelt med strålebehandling
Nyere forskning har vist at kemoterapi før (’neoadjuverende kemoterapi’) operation øger chancen for at blive rask.
I andre tilfælde får man i stedet tilbudt efterbehandling med kemoterapi (kaldet adjuverende kemoterapi), måske sammen med strålebehandling, f.eks. hvis kræftknuden har spredt sig til nærliggende lymfeknuder. Det tilbydes til udvalgte patienter i god almen tilstand, hvor der ikke har fået kemoterapi før operationen.
De typer kemoterapi, lægerne bruger til behandling af kræft i mavesækken, er oftest stofferne 5-fluoroucil (5-FU), oxaliplatin, cisplatin, epirubicin og capecitabin.
Læs om stoffernes virkning og bivirkninger:
Oxaliplatin
Cisplatin
Epirubicin
Capecitabin
En engelsk undersøgelse har vist, at kemoterapi givet både før (neoadjuverende) og efter (adjuverende) operationen kan forbedre overlevelsen.
Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.
Kemoterapi
Kemoterapi og/eller strålebehandling til at mindske kræftknude før eventuel operation
Hvis kræften har sat sig fast på andre organer omkring mavesækken, så kan kræftknuden som regel ikke fjernes ved operation. Men i nogle tilfælde kan man ved hjælp af kemoterapi og/eller strålebehandling mindske kræftknuden så meget, at det er muligt at operere den væk.
Hvis lægerne igangsætter kemoterapi og/eller strålebehandling for at gøre knuden mindre, følger de løbende effekten af behandlingen ved hjælp af CT-scanninger og/eller ultralydscanning.
På baggrund af scanningerne afgør man, om knuden er blevet lille nok til, at man kan fjerne den ved operation.
Trastuzumab (Herceptin®) som målrettet biologisk behandling
Helt ny forskning har vist, at stoffet herceptin kan øge effekten af de 2 kemoterapistoffer 5-fluoroucil og platin, som bruges i behandlingen af mavekræft.
Herceptin er et såkaldt ’antistof’, som almindeligvis bruges til behandlingen af kvinder med brystkræft og virker ved at angribe proteinet HER2.
For at blive behandlet med herceptin skal kræftknuden være positiv for HER2. Det undersøger lægerne ved en vævsundersøgelse. Omkring 22 procent af kræftknuderne er positive for HER2.
Fremtidsperspektivet er, at herceptin også vil kunne være med til at helbrede patienter, der er blevet opereret for kræft i mavesækken.
Bivirkninger ved strålebehandling af maveregionen
Strålebehandling i mave- tarmområdet eller svarende til underlivet kan give rumlen i maven, kvalme og diarré.
Det er almindeligt at have kvalme i timerne lige efter en strålebehandling af maveregionen. Men kvalme kan også opstå inden behandlingen, fordi man er nervøs – det kaldes forventningskvalme. Kvalme kan afhjælpes med kvalmestillende medicin og dæmpes ved f.eks. at sutte på syrlige bolcher. At have familie eller en ven med kan måske også hjælpe til at aflede opmærksomheden. Kvalme med eller uden opkastning hører som regel op, når strålebehandlingen er afsluttet.
Diarré er en meget almindelig bivirkning, når tarmen bliver bestrålet.
Tarmproblemerne kan begynde efter nogle få behandlinger og kan vare i op til to måneder efter afsluttet behandling. Nogle får vedvarende gener i form af afføring flere gange om dagen, tendens til tyndere afføring end tidligere og rumlen i maven. Uro, ængstelse og nervøsitet kan også give lignende maveproblemer.
Der findes forskellige former for forebyggende og stoppende medicin mod diarré, men nogle gange kan en omlægning af kosten også hjælpe på problemet. Det er dog vigtigt, at man ikke eksperimenterer på egen hånd – spørg derfor personalet til råds.
Gode råd kvalme og opkastning
Gode råd ved diarré og tarmproblemer
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, dr.med. Claus Hovendal og professor, ph.d. Per Pfeiffer, begge fra Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelcancer Gruppe (DECV), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 29-05-2012