Sitemap
Del med andre Print

Behandling af lungemetastaser

Behandlingen af lungemetastaser vil afhænge af hvilken oprindelig kræftform, metastaserne stammer fra. Behandlingen har til formål at lindre symptomer (oftest smerter) og forebygge komplikationer.
 

Da der meget ofte er tale om mere end en enkelt metastase, er det tit nødvendigt, at man får en behandling, der virker i hele kroppen på en gang. ´

Behandlingen kan være kemoterapi eller anden form for medicinsk behandling som f.eks. hormoner, antihormoner eller nyere former for medicin, der hæmmer væksten af kræften.

Når der skal vælges en behandling, ser lægen på:

  • Om den oprindelige kræftknude fortsat er til stede og om man kan gøre noget effektivt ved den
      
  • Om der er én eller mange metastaser i lungerne 
     
  • Hvor metastasen/metastaserne er lokaliseret 
     
  • Om der samtidig er metastaser andre steder i kroppen, f.eks. i leveren.

Behandlingen af lungemetastaserne afhænger af, hvilken oprindelig kræftsygdom, de stammer fra. Lungemetastaser består nemlig altid af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude. 

 
Operation er mulig hvis der kun er få lungemetastaser
I nogle tilfælde kan man få fjernet lungemetastaserne ved en operation. Dette er dog kun muligt, hvis der ikke er tale om mere end 1-2 lungemetastaser. Metastaserne fjernes ved en mindre operation – gerne ved kikkertkirurgi. 

En onkolog og en lungekirurg (thoraxkirurg) vil i fællesskab vurdere, om man kan få opereret metastaserne væk. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at man får fjernet noget af eller hele lungen.

Informeret samtykke før operation

Inden du skal opereres, vil kirurgen forklare om operationen, andre behandlingsmuligheder og risikoen ved operationen. Det er påbudt ved lov, at du får denne information og accepterer betingelserne før operationen. Det kaldes, at man afgiver informeret samtykke. Du kan eventuelt tage sine nærmeste med på råd.

Operation og informeret samtykke

 
Strålebehandling som alternativ til operation

Som alternativ til operationen kan man få en særlig form for lokal strålebehandling, der kaldes stereotaktisk strålebehandling.

Hvad er strålebehandling?

Strålebehandling er behandling med 'ioniserende stråling' - som regel i form af røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig. Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.

Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:

Strålebehandling

 
Både operation og strålebehandling vil mindske ens lungekapacitet. Men hvis man som udgangspunkt har en god lungekapacitet, behøver man ikke få store gener som følge af behandlingen. 

Hvis metastaserne kommer igen og igen, kan lungefunktionen dog være afgørende for, om man kan få flere operationer eller mere strålebehandling

Stammer lungemetastaserne fra brystkræft eller lungekræft, er en operation oftest ikke mulig, fordi der som regel er for mange metastaser tilstede.

Til top

 
Lungemetastaser ved skjoldbruskkirtelkræft

Stammer metastaserne fra kræft i skjoldbruskkirtlen (og enkelte andre kræftformer) kan hele kroppen behandles på en gang ved indsprøjtning af en såkaldt radioaktiv jod-isotop i blodet. 

Når dette i nogle tilfælde er muligt, skyldes det, at jod koncentreres i skjoldbruskkirtlens celler. Hvis man får radioaktivt jod, optages det i metastaser fra skjoldbruskkirtlen. Det radioaktive jod bestråler derefter kræftcellerne, som så går til grunde.

 
Lungemetastaser ved testikelkræft
Hvis man har lungemetastaser fra testikelkræft, vil det ofte være muligt at få fjernet selv mange metastaser ved hjælp af kemoterapi.

Hvad er kemoterapi?

Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen. 

Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.

Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.

Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. 

Kemoterapi

Til top

 
Symptombehandling

Lungemetastaser, der ikke kan behandles med hverken operation, stråler, kemoterapi eller anden form for medicinsk behandling vil vokse og efterhånden give symptomer. Det betyder, at man hurtigere taber pusten ved fysisk anstrengelse, og at man kommer til at hoste. 

Hosten kan være tør eller med slim og undertiden med spor af blod. Lægen vil ofte kunne hjælpe med recept på en effektiv hostesaft. 

Hvis åndenøden bliver invaliderende, kan man få ilt i hjemmet, så man i perioder af timers varighed kan ’hvile ud’ på en indåndingsluft tilsat ekstra ilt. 

Hvis vejrtrækningen lyder astmatisk kan nogle have gavn af astmamedicin (spray eller maske). 

Gode råd ved åndenød

Smertebehandling

 
Find forsøgsbehandling i Danmark

I databasen Cancerforsoeg.dk kan du finde beskrivelser af forsøgsbehandlinger inden for kræftområdet i Danmark. Databasen er lavet i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA). 

Find forsøgsbehandlinger i Danmark  
  

Find forsøgsbehandling i udlandet
Hvis du vil undersøge, om der kan være forsøgsbehandlinger i udlandet, som er relevante for dig, kan du søge på f.eks. Clinicialtrials.gov eller på Clinicaltrialsregister.eu. 

Vær opmærksom på, at hjemmesiderne er på engelsk, og at de er skrevet af læger og til læger. Vi har derfor lavet en søgeguide samt en liste med de engelske navne på de mest almindelige kræftsygdomme. 

Find søgeguiden og links til de engelske hjemmesider:  
 
Forsøgsbehandling i udlandet

Læs mere

Styrk din patientsikkerhed
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling.

Bivirkninger og senfølger
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød.

Kost til kræftpatienter
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud.

Motion for kræftpatienter
Find ud af hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling. 

Kræft og seksualitet
Myter, fakta og gode råd.

  

Til top

Tilbage



Tekst: Pernille Vigild og overlæge, dr. med. Kell Østerlind

Kilde: Overlæge, dr. med. Kell Østerlind, Dansk Lungecancergruppe. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.

Sidst ændret: 23-08-2011


 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen