Risikoen for tilbagefald er størst inden for de første år efter endt behandling Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at der kommer tilbagefald.
Dette gælder især for de højmaligne (grad II-III) bløddelssarkomer.
De lavmaligne bløddelssarkomer (grad I) kan komme på et meget sent tidspunkt, men dog kun det samme sted, hvor de oprindeligt sad.
Hvis bløddelssarkomer spreder sig, sker det oftest ved, at kræften spreder sig med blodbanen til lungerne, eventuelt til leveren. I sjældne tilfælde spreder sygdommen sig via lymfekarrene til lymfeknuderne.
I enkelte tilfælde har sarkomet allerede spredt sig, når sygdommen bliver opdaget.
Symptomer på tilbagefald af sarkomer
Opdager man nye symptomer, eller bliver man bekymret mellem kontrolbesøgene, bør man henvende sig til den afdeling, hvor man går til kontrol.
Henvend dig på sarkomcentret, hvis:
- Du opdager en knude
- En kendt knude pludselig ændrer størrelse og konsistens
Vær særligt opmærksom, hvis knuden:
- Vokser hurtigt
- Sidder dybt (i muskulaturen eller dybere)
- Er større end 5 cm i diameter
- Kommer igen efter at være fjernet
Hvis sarkomet sidder inde i et organ, vil symptomerne afhænge af, hvilket organ der er ramt:
- I lungen: hoste og åndenød
- I bughulen: smerter, opkastning og forstoppelse
- I livmoderen: vaginalblødning og smerter nedadtil i maven
Henvend dig til egen læge, hvis du oplever:
- Hoste
- Åndenød
- Smerter
- Vægttab uden grund
- Almen utilpashed
Disse almene symptomer behøver ikke være tegn på tilbagefald.
Undersøgelser for tilbagefald
Er der mistanke om tilbagefald, kan lægen eventuelt tage en vævsprøve. Man kan også få foretaget røntgen, MR-scanning, CT-scanning og eventuelt PET/CT-scanning. I nogle tilfælde vil man få taget blodprøver eller røntgen af lungerne for at få afklaret, om kræften eventuel har spredt sig.
PET-scanning er velegnet til at spore både lokalt tilbagefald og spredning til andre organer i kroppen (fjernmetastaser).
Læs mere om de forskellige scanninger her:
MR-scanning
CT-scanning
PET/CT-scanning
Røntgenundersøgelse for spredning til lungerne
Hvis sarkomet spreder sig, sker det overvejende med blodet og da oftest til lungerne. Derfor får man som regel foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne, eventuelt suppleret med en CT-scanning.
Finder lægen en sygdom, der er begrænset til lungerne og kan fjernes kirurgisk, vil man som regel blive tilbudt at få fjernet lungemetastaserne ved en operation.
Er sygdommen mere udbredt, bliver man tilbudt kemoterapi.
Ultralyd eller CT-scanning for spredning til lymfesystemet
Visse bløddelssarkomer (epitheloide og hæmangiopericytomer) kan desuden sprede sig til lymfebanerne.
Får lægen mistanke om spredning til lymfesystemet, kan man få undersøgt de lokale lymfeknuder med ultralyd eller CT-scannning. Lægen kan også tage vævsprøver af de mistænkte lymfeknuder.
Behandling af tilbagefald
Hvis man får tilbagefald på operationsstedet, kan man i nogle tilfælde blive behandlet med operation og/eller strålebehandling.
Hvis sygdommen spreder sig til andre organer, kan man i nogle tilfælde få kemoterapi, eventuelt efterfulgt af operation og/eller strålebehandling.
Det er dog som hovedregel ikke muligt at få udvendig strålebehandling to gange på det samme område, hvis man har fået den maksimale dosis ved første strålebehandling.
Kemoterapi
Ved tilbagefald kan kemoterapi holde sygdommen i ro i et stykke tid. Kemoterapien både lindrer symptomer og virker livsforlængende. Læs mere:
Kemoterapi som behandling af bløddelssarkomer med spredning
Behandling af bløddelssarkom, når tidligere behandling ikke længere virker
Forsøgsbehandling med kemoterapi være en mulighed, når tidligere behandling ikke længere virker. Her kan du læse mere om forsøgsbehandlinger for bløddelssarkomer:
Forsøgsbehandling
Strålebehandling
Strålebehandling bruges hovedsaglig som lindrende behandling, hvis man smerter på grund af knoglemetastaser.
Har man gener fra hjernemetastaser, kan strålebehandling dog også være en effektiv behandlingsmulighed. Som regel får man blot en til fire strålebehandlinger med minimale bivirkningerne til følge.
Operation af lungemetastaser
Hvis sygdommen har spredt sig til lungerne, er det i nogle tilfælde muligt at fjerne metastasen ved operation afhængig af, hvilken type knoglesarkom man har fået diagnosticeret.
Muligheden for operation af lungemetastaser afhænger af:
- Om den primære tumor er under kontrol
- Om der er tegn på metastaser andre steder i kroppen
- Antallet af metastaser
- Ens lungefunktion
Udtømning af væske fra lungehinden (pleuracentese)
Hvis kræften spreder sig til lungerne, kan der opstå en væskeansamling mellem lungehinderne (pleuraekssudat).
Symptomerne er åndenød, hoste, smerter eller trykken i brystet. Diagnosen stilles ved, at lægen lytter på lungerne eller ved hjælp et røntgenbillede af lungerne.
Man sidder op, når væsken skal tømmes ud. Før væsken bliver tømt ud med en kanyle, bliver man lokalbedøvet. Ved undersøgelsen bruger lægen måske ultralyd for præcist at se, hvor væskeansamlingen er.
I sjældne tilfælde, hvis man hyppigt har behov for at få tømt væske ud af lungehinderne, kan lægen overveje at klæbe lungehinderne sammen (pleurodese).
Smerter ved spredning
Hvis kræften spreder sig, kan man få smerter. Moderne smertebehandling er meget effektiv og foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut.
Har man smerter eller kvalme, kan man få medicin, der lindrer disse symptomer. Har man udtalte smerter, kan det blive aktuelt at blive tilknyttet en smerteklinik.
Smertelindrende behandling
Det kan være nødvendigt at tage smertelindrende medicin – også når man ikke føler smerte. Det er nemlig vigtigt at komme smerten i forkøbet for at kunne være tryg. Mange ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved den kroniske smerte, som der her er tale om, er en fast dosering af smertemedicin ofte nødvendig.
Behandlingen kræver justering med jævne mellemrum, og det er en fordel, at det er den samme læge, der ordinerer medicinen. Det kan være en god idé løbende at have en ny aftale til en bestemt tid og aftale med sin læge, hvilke tegn man skal reagere på. Smertebehandlingen kan eventuelt justeres pr. telefon enten med patienten selv, pårørende eller med hjemmesygeplejersken.
Der findes en lang række lægemidler, der kan hjælpe ved forskellige symptomer, og som også kan forbedre smertebehandlingen. Det kan f.eks. være afføringsmidler, kvalmestillende medicin, muskelafslappende og beroligende medicin.
Derudover findes der psykologisk smertebehandling, som kan være samtaler med lægen, samt særlige teknikker som for eksempel afspænding og visualisering.
Ved fremskreden sygdom kan behandling med prednison (binyrebarkhormon) virke smertelindrende samt forbedre appetit og almen tilstand.
Læs mere:
Smertebehandling
Forsøgsbehandling ved tilbagefald
Hvis lægen vurderer, at man ikke vil have glæde af standard kemoterapi eller strålebehandling, vil lægen som regel undersøge, om man er egnet til at deltage i en videnskabelig forsøgsbehandling eller en eksperimentel behandling. Det kan f.eks. være et forsøg, hvor lægerne afprøver en ny type kemoterapi eller en ny form for immunterapi.
Her finder du generel information om at deltage i kliniske forsøg:
Forsøgsbehandling (kliniske forsøg)
Behandling af metastaser
Kræft kan sprede sig til andre steder i kroppen. Når en kræftsygdom spreder sig, kaldes det metastaser. Læs om behandling af metastaser her:
Levermetastaser
Kræft, der har spredt sig til leveren
Lungemetastaser
Kræft, der har spredt sig til lungerne
Hjernemetastaser
Kræft, der har spredt sig til hjernen
Knoglemetastaser
Kræft, der har spredt sig til knoglerne
Hvis kræften ikke forsvinder
Har man én gang har haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Læs mere:
Hvis kræften kommer igen
At leve med uhelbredelig kræft
Her kan du få hjælp:
Find nærmeste kræftrådgivning
Ring til Kræftlinjen 80 30 10 30
Til top
Tilbage