Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Brystkræftscreeningen i region Sjælland speedes op |
|
Region Sjælland tilbyder nu hurtigere mammografi til de kvinder i aldersgruppen 50 til 69 år, der endnu ikke har fået mulighed for at deltage i den landsdækkende undersøgelse for brystkræft. Det ekstraordinære tilbud indebærer imidlertid, at interesserede må tage til Ringsted Sygehus for at blive undersøgt. I alt omfatter tilbuddet 35.000 kvinder.
Region Sjælland gør nu en ekstraordinær indsats for at efterkomme regeringens påbud om at overholde tidsfristen for gennemførelsen af den landsdækkende brystkræftscreening.
Ifølge koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen får regionens kvinder i alderen 50-69 år derfor mulighed for at blive screenet inden 1. april, med mindre de allerede er blevet undersøgt.
Aktuelt drejer det sig om 35.000 ud af de i alt 115.000 kvinder i Region Sjælland, der er omfattet af første runde i den landsdækkende mammografiscreening.
Invitationer på vej ud
Invitationerne er netop nu på vej ud i postkasserne til de berørte. I brevet understreges det, at det ekstraordinære tilbud forudsætter, at interesserede begiver sig til Ringsted Sygehus for at lade sig undersøge dér.
Region Sjælland benytter sig ellers også af tre mobile mammografi-busser for at kunne nå helt ud til yderpunkterne i den vidtstrakte region, men disse rullende centre indgår ikke i den aktuelle nødløsning.
Grund til bekymring
Overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Iben Holten, glæder sig over, at de sidste 35.000 kvinder i aldersgruppen 50-69 år nu får mulighed for en hurtigere brystundersøgelse, end regionen oprindelig havde planlagt.
"Men jeg er da bekymret over, at det ekstraordinære tilbud kun omfatter de kvinder, der har overskud til selv at tage til Ringsted Sygehus. Det kan resultere i, at mange i yderkantområderne venter med at lade sig undersøge, indtil mammografibussen når frem til deres eget område," siger overlæge Iben Holten.
Nøgleord på siden: