Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Der er forskellige måder at undersøge for kræft i bugspytkirtlen:
Blodprøve
Som regel vil lægen tage en række blodprøver. Mange patienter med kræft i bugspytkirtlen har blodmangel, og leverens funktion kan være nedsat i de tilfælde, hvor kræften klemmer galdegangen sammen. Ved hjælp af blodprøver kan lægen få indtryk af, om blodet og leveren fungerer normalt.
Hvilken form for undersøgelse lægen vælger afhænger blandt andet af, om man har gulsot. Er det ikke tilfældet, kan det enten skyldes, at sygdommen ikke er særlig udbredt, eller at kræftknuden sidder i kroppen eller halen af bugspytkirtlen. Er huden derimod gul, tyder det på, at kræftknuden sidder i bugspytkirtlens hoved tæt på galdegangen.
Læs mere om blodprøver
CT-scanning
CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens organer. Scanneren sender impulserne videre til en computer, som omdanner dem til en række tværsnitsbilleder af den del af kroppen, som bliver undersøgt.
Ved en CT-scanning vil lægen ofte kunne se, om der er kræft i bugspytkirtlen, og hvor knuden i så fald sidder. Billederne vil også kunne vise, om kræften er vokset ind i de omkringliggende organer. En CT-scanning kan også afbilde blodkarrene, så lægen kan se, om kræften er vokset ind i blodkarrene.
Hvis knuden i bugspytkirtlen er under 2 cm i diameter, er den vanskelig at finde ved CT-scanning.
Man må ikke spise eller drikke i fire timer før CT-scanningen. Før undersøgelsen skal man drikke et kontraststof, så galdegangene kan ses på røntgenbillederne. Under scanningen får man lidt mere kontraststof direkte i en blodåre på armen eller hånden. En CT-scanning gør ikke ondt og tager omkring 10–30 minutter.
Læs mere om CT-scanning
MR-scanning
Med MR-scanning kan man få foretaget en undersøgelse af galdegangene og bugspytkirtelgangene, der kaldes MRCP (magnetisk resonans cholangio-pancreaticografi). Den kan ofte erstatte ERCP-undersøgelsen. MRCP bruges primært til at afgøre, om det er en knude som klemmer på galdegangene og bugspytkirtlens udførselsgang.
I MR-scanneren ligger man i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger mod det område af kroppen, der skal undersøges og registrere ekkoet, kan en computer omdanne signalet til et præcist og detaljeret billede af kroppens indre.
En MR-scanning gør ikke ondt og tager omkring 30 minutter.
Læs mere om MR-scanning
Endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS)
Undersøgelsen foregår ved, at lægen fører en lang, tynd, bøjelig kikkert gennem munden ned til tolvfingertarmen og bugspytkirtlen. For enden af kikkerten sidder der et lille ultralydsapparat (ekkolod), som kan undersøge bugspytkirtlen. Ved undersøgelsen kan lægen også tage små vævsprøver.
Ved en endoskopisk ultralydundersøgelse er det muligt se, hvor dybt kræftknuden vokser, og om den har spredt sig til omgivelserne.
EUS er den mest sikre metode til at be- eller afkræfte tilstedeværelsen af kræft i bugspytkirtlen.
Læs mere om endoskopisk ultralydsscanning
Læs mere om vævsprøver (biopsi)
ERCP (endoskopisk retrograd cholangiopancreaticografi)
Hvis der er mistanke om, at knuden afklemmer galdegange eller udførselsgange fra bugspytkirtlen, får man foretaget en undersøgelse af bugspytkirtlen og området omkring den.
ERCP er en kombineret kikkert- og røntgenundersøgelse af galdegange og udførselsgange fra bugspytkirtlen, som kan vise, om der er forandringer i galdegange og bugspytkirtlen.
Ved ERCP-undersøgelsen får man ført en tynd, bøjelig kikkert gennem munden og ned til tolvfingertarmen. Derefter sprøjter lægen et kontraststof ind i udførselsgangen fra bugspytkirtlen og ind i den store galdegang, der kommer fra leveren.
Lægen kan også tage vævsprøver og placere dræn i galdevejene ved denne undersøgelse.
Før undersøgelsen skal maven være helt tom, så man må ikke spise eller drikke i seks timer før. For bedre at kunne slappe af får man beroligende medicin og lokalbedøvende spray i svælget. I nogle tilfælde får man antibiotika før en ERCP for at forebygge infektioner. ERCP-undersøgelsen foregår oftest ambulant.
 |
Tegningen viser en ERCP-undersøgelse. Med en lang, tynd, bøjelig kikkert sprøjter lægen et ufarligt røntgenkontraststof op i udførselsgangene fra bugspytkirtlen og leveren. Et røntgenbillede kan så vise, om kræftsygdommen har spredt sig dertil. |
PTC (perkutan transhepatisk kolangiografi)
Hvis kræftknuden sidder, så det ikke er muligt at foretage en ERCP, vil lægen i nogle tilfælde foretage en nærmere undersøgelse af galdevejene med en metode kaldet PTC.
PTC er en røntgenundersøgelse af galdevejene, hvor man får sprøjtet kontraststof direkte ind i en galdegang i leveren.
Man må ikke spise eller drikke i seks timer før undersøgelsen, da maven skal være helt tom. For bedre at kunne slappe af mens man bliver undersøgt, får man som regel først beroligende medicin. Man får også antibiotika før og efter en PTC for at forebygge infektioner.
Efter man har fået lokalbedøvelse i huden på højre side af maveskindet, fører lægen en tynd plastikslange gennem huden og ind i leverens galdegange. Lægen sprøjter kontraststof ind gennem slangen og kan derefter se på røntgenbillederne, om knuden presser på galdegangene.
Det kan være ubehageligt at få foretaget en PTC, og derfor foregår undersøgelserne ofte i fuld bedøvelse. Man er som regel indlagt en til to dage, når man skal have foretaget en PTC-undersøgelse.
 |
|
Billedet viser en kikkert-operation (laparoskopi), hvor lægen ved hjælp af en kikkert kan se organerne efter i bughulen og foretage ultralydsscanning samt tage vævsprøver (biopsier). |
Kikkertoperation (laparoskopi)
Hvis forundersøgelserne viser, at knuden kan opereres, vil man ofte – før den egentlige operation – få undersøgt bughulen med en kikkert ved en såkaldt laparoskopi.
En laparoskopi er en mindre operation, der foregår ved hjælp af en tynd kikkert med et kamera for enden.
Kikkertoperationen bliver foretaget gennem et lille snit på forsiden af maven. Ved laparoskopi kan lægen se direkte på kræftknuden, foretage ultralydsscanning direkte på bugspytkirtlen og leveren samt tage vævsprøver. Lægen kan derudfra vurdere, om knuden kan bortopereres.
Ved en laparoskopi får man pustet gas (kultveilte) ind i bughulen, for at lægen bedre kan se. Gassen kan medføre luft og spændinger i maven, når man vågner efter bedøvelsen. Man kan eventuelt også få skuldersmerter, der kan vare i nogle dage.
Ubehaget kan lettes ved, at man bevæger sig, så gassen slipper ud. I forbindelse med kikkertoperationen (laparoskopi) er man indlagt i et døgn.
Undersøgelsesoperation (laparotomi)
Hvis det ikke er muligt at stille diagnosen kræft i bugspytkirtlen ved hjælp af de nævnte undersøgelser, kan man få foretaget en laparotomi.
En laparotomi er en operation, hvor lægen undersøger bugspytkirtlen, galdegangene, lever og omkringliggende væv. Lægen kan også tage vævsprøver under operationen.
Hvis der bliver fundet kræft ved en laparotomi, og der ikke er tegn på spredning, kan lægen måske fjerne kræftknuden med det samme.
Tidsfrister for undersøgelser og behandling
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
Pakkeforløb for kræft
Til top
Tilbage