Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Waldenströms makroglobulinæmi opstår i blod og knoglemarv.
Ved Waldenströms makroglobulinæmi deler en type af de hvide blodlegemer sig ukontrolleret og ophober sig i knoglemarven, lymfeknuder og milten. De unormale hvide blodlegemer fortrænger her de normale celler i blodet.
Disse hvide blodlegemer danner desuden et særligt protein (IgM), som kan måles i en blodprøve.
Den normale knoglemarv
Knoglemarvens opgave er at producere nye celler til blodet, da blodcellerne kun har en kort levetid. Fornyelsen sker ved, at stamceller i knoglemarven deler sig og modnes til forskellige typer af blodceller.
Blodets celler
Blodet indeholder tre slags blodlegemer eller blodceller. Røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Hver type blodlegeme har hver sin bestemte opgave:
De røde blodlegemer
De røde blodlegemer transporterer ilt fra lungerne ud til kroppens væv. Og de transporterer kuldioxid tilbage til lungerne.
For få røde blodlegemer
Hvis knoglemarven ikke laver nok røde blodlegemer, udvikler man blodmangel (såkaldt anæmi). Det kan bl.a. ske ved Waldenströms makroglobulinæmi, fordi kræftcellerne fortrænger de normale celler. Symptomerne på blodmangel er træthed, bleghed, hjertebanken og åndenød, dvs. at man nemt bliver forpustet, især ved fysiske anstrengelser.
De hvide blodlegemer
De hvide blodlegemer er en del af vores immunforsvar. De forsvarer derfor kroppen imod infektioner fra både bakterier og virus. Der findes flere forskellige slags hvide blodlegemer.
For mange hvide blodlegemer
Hvis man har mange hvide blodlegemer, kan det skyldes en infektion eller kræft (især leukæmi). Forhøjet antal hvide blodlegemer kan måles i en blodprøve.
For få hvide blodlegemer
Hvis man har lavt antal hvide blodlegemer, har man øget risiko for at få infektioner. Det kan bl.a. ske bl.a. ved Waldenströms makroglobulinæmi.
De forskellige slags hvide blodlegemer
Der findes flere forskellige slags hvide blodlegemer. De har hver deres arbejdsopgaver. De vigtigste grupper af hvide blodlegemer er granulocytter og lymfocytter.
Granulocytter
Granulocytterne er den første forsvarslinje i immunforsvaret. De kan dræbe en lang række forskellige mikroorganismer. Det kan f.eks. være bakterier, svampe og virus.
Mangel på granulocytter giver en øget risiko for alvorlige infektioner.
Lymfocytter
Lymfocytter er den anden forsvarslinje i immunforvaret. Der er to hovedtyper lymfocytter: B – og T lymfocytter.
-
T-lymfocytterne angriber celler, der er angrebet af virus og fremmede celler (f. eks. efter transplantation af organer eller hud).
-
B-lymfocytterne gennemgår en modningsproces og bliver til såkaldte plasmaceller. De producerer antistoffer mod mikroorganismer. Antistoffer er lavet af en særlig type protein kaldet immunoglobulin. Det kan genkende og bekæmpe mikroorganismer.
Det er lymfocytterne, der i et samarbejde mellem B- og T-lymfocytter sørger for, at vi kan blive immune over for infektionssygdomme. Det er f.eks. det, der sker efter en vaccination.
Blodplader (trombocytter)
Blodpladerne dannes fra en speciel slags hvide blodlegemer, der kaldes megakaryocytter. De sætter sig på steder i blodkarrene, hvor der er sket skader, f.eks. ved slag og sår, og hjælper med at standse blødninger.
For få blodplader
Har man for få blodplader, vil det vise sig ved, at man har svært ved at stoppe blødninger. Der kan optræde røde pletter eller blå mærker på huden, næseblødning eller blødning fra tandkødet. Waldenströms makroglobulinæmi kan gøre, at man danner for få blodplader.
Kræft er en sygdom, der opstår i kroppens celler
Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig.
Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.
Udvikling af kræft
Til top
Tilbage
Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen og overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen
Kilde: Overlæge, dr. med. Torben Plesner, Dansk Myelomatose Studie Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 24-08-2011