Forskning har vist, at livmoderhalskræft skyldes infektion med human papillomavirus (HPV). HPV-infektion er en seksuelt overført sygdom, som ikke giver symptomer.
HPV-infektion og livmoderhalskræft
Infektion med HPV er meget almindelig, og cirka 80 procent af alle seksuelt aktive kvinder har haft infektionen i løbet af deres levetid. Infektionen er hyppigst hos unge kvinder mellem 20 og 30 år. I de fleste tilfælde forsvinder infektionen af sig selv ligesom ved en almindelig forkølelse.
Kronisk HPV-infektion kan udvikle sig til livmoderhalskræft
Hos en mindre gruppe kvinder kan HPV-infektionen blive kronisk, hvilket kan føre til forstadier til livmoderhalskræft og egentlig livmoderhalskræft.
Man kender ikke årsagen til, at HPV-infektionen hos nogle kvinder bliver kronisk, og man ved heller ikke, hvorfor det kan føre til kræft.
Rygning øger sandsynligvis risikoen
Kronisk infektion med virusset HPV går forud for kræft i livmoderhalsen. Men en infektion udløser ikke altid en kræftdiagnose. En af de afgørende forskelle kan være rygning. Forskning viser, at rygning næsten kan fordoble risikoen for, at en kronisk HPV-infektion udvikler sig til de svære forstadier til livmoderhalskræft.
Erhverv og kemikalier
Der er mistanke til, at tetraklorethylen (et organisk opløsningsmiddel, der især bruges på renserier) kan øge risikoen for kræft i livmoderhalsen.
Arv
Der er ikke noget, der tyder på, at kræft i livmoderhalsen er arvelig.
HPV er mere end 100 forskellige typer virus
HPV er en samlet betegnelse for over 100 forskellige typer virus. Kun nogle få af typerne giver anledning til forstadier og livmoderhalskræft. Således har forskning vist, at typerne 16 og 18 er årsag til 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Andre HPV-typer som eksempel 6 og 11 kan medføre kønsvorter (kondylomer).
HPV-infektion kan ikke behandles, men forebygges med vaccine
Der findes ingen behandling for HPV-infektion, men der er nu udviklet en vaccine mod HPV. Vaccinen blev godkendt til brug i Danmark i efteråret 2006.
Der findes to vacciner mod HPV type 16 og 18, som er årsag til cirka 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Den vaccine, der i øjeblikket anvendes i børnevaccinationsprogrammet i Danmark, beskytter mod infektioner forårsaget af HPV type 6, 11, 16 og 18. som kan give livmoderhalskræft og kønsvorter.
Bliver man vaccineret, producerer man antistoffer mod de fire nævnte HPV typer. Det vil sige, at man bliver immun over for dem. For at få den største effekt af vaccinen skal man helst have den, før man bliver udsat for smitte med Human Papillomavirus – det vil sige helst inden man har haft seksuel debut.
Vaccination kan dog også være relevant for piger og kvinder, der har haft seksuel debut. En nyere undersøgelse har vist, at 85 procent af kvinder i alderen 15-26 år vil have gavn af vaccination. Dertil kommer, at selv om man har været smittet med én af de 4 HPV typer (6, 11, 16, og 18), yder vaccinen fortsat beskyttelse mod de resterende HPV typer.
Da vaccinen kun beskytter mod 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft, er det vigtigt at følge celleprøvekontroller fra livmoderhalsen (screening), selv om man er vaccineret.
Læs mere:
Vaccination mod livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft kan forebygges med en vaccination mod HPV
Spørgsmål og svar om HPV-vaccinen
Det er ikke for sent at få vaccinen, selvom man har haft sex. Læs flere spørgsmål og svar om HPV-vaccinen
Det mener Kræftens Bekæmpelse om vaccination mod livmoderhalskræft
Både piger og drenge skal vaccineres mod HPV. Se Kræftens Bekæmpelses holdning til HPV-vaccinen
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, ph.d. Connie Palle, Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe og Database, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
Forskningsleder Susanne Krüger Kjær
Cand.scient., ph.d. Niels Them Kjær
Seniorforsker Johnni Hansen
Postdoc, ph.d. Louise Hansen
IARC monografien, volume 83: Tobacco smoke and involuntary smoking 2004
Sidst ændret: 01-11-2012