Kræftsygdomme

Diagnosen nyrekræft kan først stilles, hvis en vævsprøve fra knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet viser, at der er kræftceller til stede.

Har man fået konstateret en knude i nyren, vil man få foretaget en række undersøgelser og behandling, for at lægen kan fastslå, om knuden er nyrekræft, hvilken undertype det drejer sig om, og hvor udbredt kræften er. Dette kaldes at stadieinddele sygdommen.

Stadieinddelingen er vigtig, for at man kan få den bedst egnede behandling.

Samtidig siger stadiet noget om sandsynligheden for helbredelse. Det mest afgørende for prognosen af nyrekræft er, hvor fremskreden sygdommen er, og hvor aggressiv en kræftform der er tale om. 

Ved nyrekræft gælder det ofte, at undersøgelserne til den endelige diagnose og stadieinddeling samtidig er selve behandlingen eller en del af behandlingen – nemlig en operation. 

Det vil i praksis sige, at man som regel får fjernet knuden ved operation (lig med behandling), men man kan først få stillet den endelige diagnose, efter at knuden er undersøgt i mikroskop (lig med undersøgelse). 

 
Scanning af knuden
Det har betydning for planlægning af behandlingen, at lægen ved nøjagtig, hvor stor kræftknuden er, hvor dybt den vokser, og hvor meget den har spredt sig.

For at finde ud af, om kræften har bredt sig uden for nyren, får man foretaget CT-scanning af bughulen og nyrerne, før man eventuelt bliver opereret. I sjældne tilfælde kan det også være nødvendig at få en MR-scanning.

Lægen måler størrelsen af kræftknuden og undersøger, om der er tegn på, at sygdommen har spredt sig til andre organer. Forstørrede lokale lymfeknuder er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at sygdommen har spredt sig dertil. 

I nogle få tilfælde kan det være nødvendigt at få foretaget flere undersøgelser, før man kan blive opereret. Det kan være ultralydsundersøgelse, vævsprøver eller røntgenfotografering af blodkarrene i nyren (angiografi).

  
Scanning for spredning
Nyrekræft kan sprede sig til andre organer. Hvis nyrekræften spreder sig, sker det hyppigst til lymfekirtler bagtil i bughulen, lunger, knogler, lever og hjernen. Man får derfor rutinemæssigt foretaget røntgenundersøgelse af lungerne og oftest CT-scanning for at se, om der er tegn på spredning.
 
Har læge mistanke om spredning, får man foretaget en CT-scanning, en MR-scanning eller en knoglescintigrafi. Læs mere om de forskellige undersøgelser her:

CT-scanning

MR-scanning

Knoglescintigrafi

Til top

Undersøgelser i forbindelse med operation
En knude i nyrerne kan først vurderes endeligt, når den er fjernet ved en operation og bagefter bliver undersøgt i mikroskop.

Ved operationen får man enten fjernet hele nyren (radikal nefrektomi) eller blot den del af nyren, der indeholder kræftknuden (partiel nefrektomi). Ved operationen kan lægen ofte se, om knuden er vokset uden for nyren, og måske se om den har spredt sig via lymfesystemet til lymfeknuderne i bughulen.

Det fjernede væv eller den fjernede nyre, bliver sendt til undersøgelse under mikroskop. I mikroskopet kan lægen (patologen) vurdere, hvilken type kræftceller det er, og om kræften har spredt sig til lymfeknuderne eller de umiddelbart nærliggende organer. 

Der går som regel 8-10 dage, før man får svar, da nyrevævet skal forarbejdes på forskellig måde, inden det kan undersøges i mikroskopet.

Først når svaret fra mikroskopien (kaldet patologisvaret) og de øvrige undersøgelsesresultater foreligger, kan man få fastlagt sygdommens stadium. Ud fra det samlede billede, tager lægen stilling til, om man har behov for yderligere behandling. 

Sygdommens forløb afhænger af mange ting – blandt andet sygdommens stadium, men også af ens almene helbredstilstand.

Typer af nyrekræft
Resultatet fra undersøgelserne i mikroskop kan vise, hvilken type nyrekræft der er tale om. 

Ifølge WHO klassificeres nyrekræft (renalcellekarcinomer (RCC)) i 4 hovedtyper på basis af det histologiske billede (den måde, cellen ser ud på i mikroskop) samt på basis af genetikken (1).

Den hyppigste type er clear celle renalcellekarcinomet, som udgør 75-90 % af alle tilfælde af nyrekræft (1-3).

Næsthyppigste type er det papillære renalcellekarcinom, som udgør 10-15 % (1-3). Denne type underopdeles i type 1 (cirka 1/3) og type 2 (cirka 2/3) ud fra det histologisk billede.
 
Kromofobt renalcellekarcinom udgør 4-5 % og samlerørsrenalcellekarcinom < 0,2 %. 
 
Sygdommens stadium (TNM-klassifikation) er af større betydning for prognosen end de forskellige typer.

 
System til stadieinddeling
Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.

Systemet til stadieinddelingen beskriver, hvor udbredt kræften er. I Danmark bruger man TNM-systemet:

Læs mere om, hvordan man bestemmer, hvilket stadie sygdommen er i:

Stadieinddeling af sygdommen 

Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden. 

Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan eventuelt kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.

Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan eventuelt deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.

Til top
Tilbage  

Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med. Gregers G. Hermann, Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Kræftformer › Kræftsygdomme › Nyrekræft › Diagnose og stadieinddeling