Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

30-06-2009: Kræftpatient fik urigtige oplysninger

Kræftpatient fik urigtige oplysninger
En dansk leverkræftpatient fik urigtige oplysninger af danske læger, om at alt håb var ude. Men efter en kompliceret operation i Tyskland er 52-årige Mai Nielsen i dag helt rask. I Tyskland har man i 10 år foretaget operationer på leverkræftpatienter, hvoraf 60 procent lever længere end fem år, siger Peter Neuhaus, professor ved Universitetshospitalet Charité i Berlin. Ifølge professor i kirurgi Claus Hovendal fra Odense Universitets Hospital (OUH) begik man ingen fejl: At skære kræften ud på gammeldags manér er ikke behandling, men mishandling. Jurist Lars Kofoed fra Kræftens Bekæmpelse siger, at hvis man ikke har fået sine rettigheder om behandling i udlandet oplyst i forvejen, kan man gå til domstolene, men han mener, at denne sag drejer sig mere om forskellige vurderinger.
(TV2 Nyhederne 29-06-2009)

Dyr regning til kræftpatient
En dansk kræftpatient, Mai Nielsen, tog til et tysk hospital og blev helbredt for 280.000 kroner, men Region Syddanmark vil ikke betale regningen. På Odense Universitetshospital opgav man i 2008 at redde kvinden. Region Syddanmark begrunder afslaget med, at den behandling kvinden fik i Tyskland var en eksperimentel behandling.
(TV2 Nyhederne 29-06-2009)

Første danske standard for sygepleje er klar
Den første danske standard for sygepleje er klar. Den kliniske retningslinje er udarbejdet af en arbejdsgruppe fra Onkologisk Afdeling på Århus Sygehus og beskriver, hvordan man forebygger og behandler akutte hudreaktioner hos de ca. 250.000 kræftpatienter, der hvert år strålebehandles. Retningslinjen - der er en videnskabeligt baseret standard for, hvordan sygeplejersker bør udføre deres arbejde på dette område - er den første i det nationale samarbejde Clearinghouse for Sygepleje - også kaldet Center for Kliniske Retningslinjer.
(Dagens Medicin 29-06-2009)

Forsker: Kejsersnit kan påvirke generne
Det har længe været en gåde for lægerne, hvorfor børn, der forløses ved kejsersnit, har en øget risiko for at få type 1-sukkersyge, astma, allergi og måske også flere kræfttyper senere i livet. Nu mener svenske forskere ved Karolinska Institutet, at de er tæt på at have løst gåden. Kejsersnit medfører nemlig et unormalt højt niveau af stoffet methyl, som aktiverer og deaktiverer forskellige gener. Det viser analyser af hvide blodlegemer i navlestrengsblod fra 16 børn, som blev forløst ved kejsersnit. Ændringen skyldes sandsynligvis, at barnet udsættes for voldsom og pludselig stress under kejsersnittet, mens en almindelig fødsel er mindre stressende for barnet.
(metroXpress 30-06-2009)


Redaktion: Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 30-06-2009


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen