Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
-Vi er i Danmark simpelthen for dårlige til at smertelindre kræftpatienter under hele deres sygdomsforløb, fastslår konsulent i Kvalitetsenheden i Kræftens Bekæmpelse, sygeplejerske Mette Bisgaard efter at have besøgt 21 kræftbehandlende afdelinger landet over.
Langt de fleste kræftpatienter døjer med smerter. Ifølge en nyere dansk undersøgelse gælder det omkring hver fjerde allerede på diagnosetidspunktet. Over halvdelen har smerter under behandlingen med kemoterapi, og når det gælder de mere fremskredne stadier er det 70-90 pct. af patienterne.
-De højt specialiserede onkologiske afdelinger er i dag meget opmærksomme på at lindre patienternes smerter, siger Mette Bisgaard, der i sin undersøgelse derfor har fokuseret på de mange andre afdelinger, kræftpatienter kommer i kontakt med.
 |
| Mette Bisgaard: - Kræftsmerter påvirker patientens liv på mange måder og kan være med til at ændre vedkommendes personlighed, evne til at fungere og livskvalitet. |
53 pct. har smerter hver dag -Når 53 pct. af over 5.000 europæiske kræftpatienter, der dagligt oplever moderat til svær smerte, selv fortæller, at de ikke får behandling for deres smerter, er der noget rivende galt, konstaterer Mette Bisgaard med henvisning til en omfattende europæisk undersøgelse ”European Pain in Cancer” fra 2007. Undersøgelsen omfatter også danske kræftpatienter.
Resultatet får Mette Bisgaard til at konkludere:
- Der er jo ingen grund til at have ondt, når 90 pct. af patienterne kan lindres med relativt simple behandlingsmetoder.
Smertescoring Ifølge Kvalitetsenhedens indsamling af oplysninger fra de kræftbehandlende afdelinger forklarer sundhedspersonalet, at de kun i begrænset omfang har vejledninger for smertebehandling, og at de sjældent anvender dem.
Således kniber det især med regelmæssig smerte-scoring på patienterne.
-Derfor har vi brug for en langt mere systematiseret procedure, hvor hver enkelt patient løbende bliver udspurgt om eventuelle smerter og karakteren af smerten. Ikke to patienter er ens, og det er deres smerter heller ikke, siger Mette Bisgaard.
Kræftpatienter kan have flere slags smerter på en gang, og disse forskellige former for smerte kan kræve vidt forskellige slags smertestillende midler.
Hvad medicinskabet rummer Mette Bisgaard beretter, at især kræftpatienter, hvor sygdommen og smerterne ikke er så fremskredne, ikke får den optimale behandling.
-Hvis patienten giver udtryk for smerte, så tyr personalet ofte til, hvad der nu er i afdelingens medicinskab. Det er langtfra optimalt. Det kræver nemlig stor indsigt at tilpasse den rigtige smertestillende medicin til den enkelte patient, siger Mette Bisgaard.
Først når smerterne bliver mere alvorlige, går sygehuspersonalet mere effektivt og videnskabeligt til værks i smertebehandlingen og henviser til smerteklinikker. Og når det gælder om at holde uhelbredeligt syge smertefri, er der masser af ekspertviden på de palliative afdelinger, smerteklinikkerne og hospicer.
Mere uddannelse På baggrund af den landsdækkende undersøgelse foreslår Kvalitetsenheden i Kræftens Bekæmpelse, at både de praktiserende læger og sygehuspersonalet uddannes bedre i at udrede og varetage smertebehandlingen af kræftpatienter i alle faser af sygdommen.
-Afdelingerne bør etablere et system, eventuelt i form af et smerte-scoringssystem, hvor alle patienter bliver smertevurderet. Og så skal man skærpe opmærksomheden på de patienter, der ikke er i kontakt med en smerteklinik, siger Mette Bisgaard.
|
Årsager til kræftsmerter er bl.a.:
- Tumor (f.eks. infiltration af nerver og væv, aflukning for blodcirkulation, gennembrud af hud, tumorblødning)
- Knoglefrakturer fra metastaser
- Infektioner og inflammationer (f. eks. knogle og ledsmerter)
- Operation (f. eks. smerter i operationsarret)
- Kemoterapi (Føleforstyrrelser, svamp i mundslimhinder)
- Stråleterapi (f. eks. lymfødem, diarré, hud og slimhindeskader)
- Fantomsmerter
|
Læs mere:
Medicinsk behandling af smerter