Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Hvert år får over 30.000 danskere at vide, at de har fået en kræftsygdom. En besked, der vender og op ned på alt. Pludselig er intet som før. Nogle bliver så chokerede, at de bagefter ikke kan huske ret meget af samtalen med lægen. Andre bryder totalt sammen. Og for lægerne, der skal overbringe beskeden, bliver disse svære samtaler aldrig rutine.
Psykolog Eva Ethelberg, der siden starten af 90’erne har undervist sundhedspersonale i at håndtere sådanne samtaler, siger:
 |
| Psykolog Eva Ethelberg, der er tidligere afdelingsleder i Kræftens Bekæmpelse, lavede for to år siden i samarbejde med Lægeforeningen en dvd om den gode læge-patient-samtale. Dvd’en bruges i lægernes efteruddannelse. |
-Selv om lægerne i dag er langt bedre uddannet i at kommunikere end tidligere, har de brug for kontinuerlig støtte og feedback, når det gælder den vanskelige samtale. God kommunikation er nemlig helt afgørende for patienten og det efterfølgende forløb. Derfor er det vigtigt for lægen at udtrykke sig klart, men også på en måde, så den enkelte patient føler sig behandlet som et ligeværdigt menneske – og ikke bare et individ, der puttes ind i et pakkeforløb.
Besøg på 21 afdelinger Men generelt føler hverken læger eller sygeplejersker sig klædt ordentligt på, når det gælder om at håndtere de mange vanskelige samtaler.
-Derfor er der behov for meget mere fokus på, hvordan vi kan hjælpe med til at forbedre vejledningen for en optimal læge-patient-samtale, fastslår konsulent i Kvalitetsenheden i Kræftens Bekæmpelse, sygeplejerske Mette Bisgaard efter at have talt med læger og sygeplejersker på 21 kræftbehandlende afdelinger landet over.
Der kan være mange, mange vanskelige samtaler under en kræftpatients sygdomsforløb. Den første når det gælder overbringelsen af selve diagnosen, men derefter kan rækken af nedslående undersøgelsesresultater føre til endnu flere alvorlige samtaler - måske fulgt af beskeden om tilbagefald. Og den allersværeste opgave for lægerne er, når de skal fortælle kræftpatienten og de pårørende, at der ikke er flere behandlingstilbud.
Faste retningslinjer -Der skal være faste retningslinjer for, hvordan de dårlige beskeder overbringes - og det er der langt fra på alle kræftbehandlende afdelinger. Lægen skal selvfølgelig være velforberedt og ikke ukendt for patienten. De pårørende bør altid inviteres med til samtalen, der selvklart foregår uden forstyrrelser og varer den fornødne tid, siger Mette Bisgaard.
Undersøgelsen viser, at kun et fåtal af de kræftafdelinger, hun besøgte i 2007-08, havde et tilbud om kontinuerlig undervisning i kommunikation.
 |
| Kvalitetskonsulent Mette Bisgaard: - Det er også vigtigt, at patienten får besked om, hvor der kan findes yderligere information om sygdommen, og hvor der er støtte at hente, f. eks. i Kræftens Bekæmpelses rådgivninger og på Kræftlinjen. |
Deltagelse bør være obligatorisk
På nogle afdelinger må personalet benytte sig af hospitalets kommunikationskurser, mens andre afdelinger arrangerer deres egne kurser i kommunikation, hvor det ikke er obligatorisk for alle at deltage.
-Netop fordi personalet på de kræftbehandlende afdelinger savner kvalificeret undervisning og vejledning, er der behov for et fast uddannelsesprogram. Og det skal være obligatorisk for alle at deltage, både ældre og nyansatte, fastslår Mette Bisgaard.
Afdelingskultur
Psykolog Eva Ethelberg er enig og supplerer:
-Det er vigtigt, at god kommunikation mellem sundhedspersonalet og patienterne bliver en del af kulturen på de kræftbehandlende afdelinger. Det efterspørges af patienterne. Og samtidig er det også af stor betydning, at sygeplejerskerne uddannes til at samle op på alle de efterfølgende spørgsmål, der ofte melder sig i dagene efter den alvorlige samtale med lægen.
Nye modeller
Flere steder afprøver sundhedspersonalet ifølge Mette Bisgaard allerede forskellige modeller for at hjælpe kræftpatienterne bedre gennem sygdomsforløbet.
-På et hospital har man således afprøvet et system, hvor patienten ved samtalen med kirurgen umiddelbart efter operationen samtidig fik mulighed for at møde den onkolog, der nu skulle overtage den videre behandling. Dermed føler patienten sig ikke i tabt i systemet. Det giver tryghed og mulighed for at stille alle de spørgsmål, der trænger sig på i en sådan situation, siger Mette Bisgaard.
Andre steder er der jævnlig psykologbistand, som personalet kan søge hjælp hos. En afdeling har f.eks ansat en psykolog 12 timer om ugen til at undervise personalet i at håndtere de svære samtaler, og psykologen afholder løbende kurser samt individuel eller gruppevejledning ved svære patientforløb
Langt fremme i Vejle og Glostrup
Psykolog Eva Ethelberg har i øvrigt netop afsluttet et større projekt på Glostrup Hospital, hvor det tredje hold medarbejdere nu er uddannet til at undervise og coache kollegerne på tre-dages kurser i bl.a. den svære samtale.
Også onkologisk afdeling på Vejle Sygehus er langt fremme, når det gælder om at uddanne personalet til at mestre den svære samtale. Otte læger og sygeplejersker var i 2008 selv igennem et grundigt kursusforløb, og efterfølgende har de lavet kurser for det øvrige personale i afdelingen.
Læs mere: